Theresa Schilhab

Blog

Like it. Or not.

Teknologi i naturen er kommet for at blive

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Langt fra alle mener, at smartteknologi kan bruges positivt til naturoplevelser. Det er som om, der er en indbygget modsigelse i begrebsparret natur/teknologi. Teknologi er menneskeskabt og kunstig, og natur er dens antitese. Naturen er oprindelig, uteknologisk og… naturlig. Derfor er natur og teknologi inkompatible størrelser. De taler forskellige sprog. Og det er svært at være uenig.

Theresa Schilhab

Hvornår giver det så alligevel mening at bruge smartteknologi til naturoplevelser? Svaret står klarere, hvis vi først afdækker, hvad naturoplevelser er. Når man går folk på klingen og spørger til hvad naturoplevelser er, og hvorfor de er vigtige, åbenbarer der sig et væld af synspunkter.

Naturvinkler

For nogle er naturoplevelser det at tage del i naturens rytme. At iagttage det vilde liv, der demonstrerer, hvor enkelt livet i grunden er. Vi fødes, lever og dør. Og undervejs i den cyklus har vi brug for mad, beskyttelse, bolig og mage, mens vi slider os selv op for at efterlade levedygtigt afkom. Naturoplevelsen gør os klogere på, hvem vi er, og hvor vi hører til, og hvad vi måske gerne vil blive. Kort sagt naturoplevelser sætter livet og livsoplevelsen på spidsen.

For nogle er naturoplevelser det at være sammen med andre i sociale aktiviteter. At være en del af et fællesskab, hvor naturen bliver et adspredende og rart baggrundstæppe. Der er rum til at lege, råbe og føle en frihed, som ofte er under pres i de menneskeskabte omgivelser. Under forårets corona-tilstand søgte folk fx ud bl.a. for adspredelsen og fordi, der ikke rigtig var andre steder som storcentre, biografer eller cafeer at tage hen til.

For nogle er naturoplevelser bundet til fysisk aktivitet. Der er afvekslende ’terræn’, på vand, land og i luften, som træner både fin- og grovmotorik og det kan alt andet lige være rarere at svede i det fri, hvor vinden hjælper kroppen med varmeafgivelsen, end i lukkede lokaler, hvor vandet samler sig og får tøjet til at klæbe.

For nogle er naturoplevelser bundet til helt specifikke interesser. Hvis man er lystfisker, jæger, stjernekigger, svampeplukker, danekræsamler, herbarieentusiast, hyttebygger eller stensamler, udspiller interessen sig typisk i natur. Formålet med naturoplevelsen samler sig om interessen.

Teknologien er der allerede

For langt de fleste af disse tilgange gælder det, at smartteknologien nok kan inddrages og endda gøre naturoplevelsen bedre. Måske findes der apps, der indgår konkret i interessen. Et oplagt eksempel er inddatering af naturobservationer til større databaser, deling af motionsruter med ligesindede, opsøgning af viden på stedet osv. Selvom vi sjældent bemærker det, indgår teknologi jo faktisk allerede naturligt i langt de fleste af eksemplerne. Ornitologen bruger kikkert og kamera, lystfiskeren fiskestang, motionisten sit surfbrædt eller pulsur, hyggesprederen sin termokande og bålpande osv. osv. Teknologierne er groet så meget sammen med interesserne, at de er blevet usynlige. Samme skæbne tilfalder også smartteknologien.

Findes naturopleveren uden teknologi?

Det betyder selvfølgelig ikke, at smartteknologi skal bruges til alle oplevelser i naturen. Hvis interessen er at bruge så lidt teknologi som muligt og styrke opmærksomheden uden skærm i naturen, er det fx en dårlig ide. Men det er imidlertid de færreste mennesker, der oprigtigt forfølger den interesse. Fordi det selvfølgelig ekskluderer alle naturelskere, også de selvbenævnte lavteknologiske, der poster deres naturoplevelser på de sociale medier.

Se iøvrigt naturligteknik.dk for eksempler på naturapps, vi har afprøvet, og læs evt. vores første rapport fra det fem-årige projekt støttet af Nordea-fonden.