Theresa Schilhab

Theresa Schilhab

Blog

Slip børnene fri – og lærerne med

Hvorfor kan vi godt lide at røre ved ting, vi ser? Hvad gør det ved os at have de ting, vi snakker om, i hænderne? Hvad gør ’samtaler’ med tingene ved os?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At lære, huske og vide noget er en sensuel aktivitet. Genstande, der jo påvirker os gennem sanserne, har altså gode muligheder for at indgå i lærings-, hukommelses- og vidensprocesser.

Theresa Schilhab

Når vi arbejder med genstande, fx bunsenbrænderen eller mikroskopet i naturfagene, så lærer vi, hvordan de virker. Når jeg justerer X, så falder Y, hvor X fx er skruen, der styrer mængden af gas pr. tidsenhed og Y er flammehøjden. Over tid samtaler vi kropsligt med dem, tingene, redskaberne, instrumenterne, ligesom vi gør med cyklen, når vi cykler.

Den kropslige samtale vi kan føre med alle mulige ting, vi har i hænderne, har nogle usædvanlige og gavnlige egenskaber. En samtale består af parter, der åbner sig mere eller mindre frivilligt. Der hersker altså en form for selvbestemmelse og frihed.  

Samtalen tager også tid. Jeg stiller spørgsmålet A, og må vente på svaret B. Så stiller jeg spørgsmålet A1 og får derpå svaret B1. Tiden, der går, giver plads til at tænke og forholde sig til det, der sker.

Tingen behøver ikke være et instrument. Det kan også være et produkt af en art. Når elever laver produkter, bliver de nødt til mere end bare at deltage i samtalen.

De får i højere grad et ansvar for, hvordan samtalen forløber, fordi de skal ville noget bestemt med forløbet.

Det betyder, at de bliver tvunget ind i fx at træffe beslutninger, at evaluere og regulere forløbet. De bliver også tvunget til at tænke over, hvad de kan eller ikke kan lide. Pludselig får de spillet et ansvar i hænderne, som tvinger dem til handling. Det, der sker med produktet, afspejler jo dem på både godt og ondt.

Samtalen med produktet styrker altså evner, som er nødvendige for eleverne at have også i den traditionelle undervisning, men som den ikke selv er så god til at opøve.

Hør mere i denne podcast fra ’Stemmer fra skolen’, hvor jeg taler med lærer og idemager bag podcasten Hanne Heunicke om emnet.

I projektet ’Naturlig teknik’, støttet af Nordea-fonden som del af Center for Børn og Natur, undersøger jeg sammen med antropolog Gertrud Lynge Esbensen, postdoc ved DPU, Aarhus Universitet om den teknologiske udvikling i form af fx mobiltelefoner kan være med til at trække naturoplevelser med sig, se http://naturligteknik.dk/

Læs evt. mere i Diamond, A., & Lee, K. (2011). Interventions shown to aid executive function development in children 4 to 12 years old. Science, 333(6045), 959-964

Powered by Labrador CMS