BLOG
Empty article - Subtitle
Så kom Pisa. Var du Pisa-parat? NejJ? Så Bliv det nu!!
PISA-PARAT! vil i række blogs orientere, oplyse om og kritisk diskutere PISA-konstruktionen. Formålet er at gøre enhver interesseret læser parat til PISA. Skolen behøver således ikke igen at blive centrum for en PISA-dom uden at kunne forsvare og forklare sig. Jeg har de senere år indgående undersøgt hele PISA-konstruktionen, og publicerer løbende om den. Gennem denne forskning er jeg kommet til den klare opfattelse - som mange forskere deler - at PISA er stopfyldt med problemer. Sagt lige ud: Den er helt uegnet til at vej- og retlede politikere, skole og andre, som kerer sig om fremtidens skole. Hver blog tager et eller flere specifikke temaer op. Hver blog har også litteraturhenvisninger til den, der vil vide mere. De nyeste resultater og dermed PISA-dommen blev fremlagt den 6. december. Denne blog stiller dette helt afgørende spørgsmål: Kan man overhovedet have tillid til, at PISA måler det, man tror den måler? Svaret er klokkeklart: Det kan man ikke. Læs videre og se hvorfor.
Så faldt PISA-dommen over folkeskolen og dens elever. At den ikke er uvæsentlig demonstreres af, at Undervisningsministeriet har resultatet som en højt prioriteret nyhed på dets hjemmeside: "Danske skoleelever ligger for første gang over gennemsnittet blandt OECD-landene i både matematik, naturfag og læsning. Ud af 35 OECD-lande ligger Danmark nummer 7 i matematik, 15 i naturfag og 15 i læsning". Især i matematik er der sket en markant forbedring. Vi er endog nu på linje med de dygtige finner. Glæde, lettelse og ros til de matematiklærer, som mirakuløst på kun tre år har hævet folkeskolen i verden. Eller har de? Det er faktisk umuligt at bevise, for det kan være omstændigheder ved selve testen, som spiller ind på resultatet. Undervisningsminister Merete Riisager tager - som alle andre undervisningsministre før hende - resultaterne for gode varer. PISA er nemlig en godbid til enhver politiker, der vil profilere sig og vise handlekraft. Ministeren har på den ene side talt for ikke at lægge for megen vægt på PISA-resultater. Trods dette har hun både rost matematiklærerne og påpeget de jævne præstationer i sprog og varsler derfor nye politiske tiltag i folkeskolen. Altså fuldstændig den samme melodi, som tidligere: En grænsende til det naive tro på, at PISA-resultaterne er fakta. Med visse undtagelser ses den samme 'tagen PISA for gode varer' i pressen. Men hvorfor er det en beviselig falsk antagelse?
Da hukommelsen i medierne er lige så kort som hos en nyfødt baby, vil jeg genopfriske den sønderlemmende kritik af PISA-testen, som aldrig siden er blevet modsagt. En kritik som har dokumenteret at PISA er ubrugelig til at måle dét, den måler. Omend det er for statistik nørder at forstå, så er det testmetodens brug, som er problematisk. Pålideligheden af den statistiske metode, som PISA anvender, er helt afgørende for, om vi kan tro på tallene. Under resultaternes pæne, velordnede overflade af 'facts' ligger den såkaldte Rasch-test, hvormed dataene behandles efter særlige principper.
Danmarks førende ekspert i netop denne test, statistikprofessor Svend Kreiner og hans kollega Karl Christensen, har i det international førende statistik-tidsskrift Psykometrika påvist, hvorfor målingerne er ubrugelige til at sammenligne fagligt niveau på tværs af lande. Ergo den selvsamme metode, som PISA bruger kan ikke bruges til dét, den bruges til. Dér fik så hele PISA-testens grundidé dødsstødet. Lige så slemt bliver det, hvor Kreiner siger: ”Jeg kan ud fra PISAs eget materiale få Danmark til at ligge nummer to. Men jeg kan også få Danmark helt ned på en 42. plads. Kan man det, fungerer testen ikke. I det omfang uddannelses-politikken er baseret på PISA-undersøgelser internationalt, er den baseret på kviksand.” Selv de "Danmark over/under" OECD-gennemsnit", som Undervisningsministeriet også opererer med, er ligeså utroværdige, som rangeringen af lande er det. Set i det lys står Merete Riisagers med sin reaktion på Danmarks beskedne PISA sprog-resultater med benene solidt placeret i kviksand.
Men har kritikken så betydet, at PISA tages af bordet? At kritikken besvares seriøst? Nej, da! PISA-konstruktionen er blevet et økonomisk og organisatorisk konsortium - en dæmon, som lever sit eget liv og holdes oppe af stærke, ofte neoliberale konkurrencestats interesser. Det multinationale Pearson overtager PISA i 2018 og forventer at tjene millionsvis af dollars på at måle og fælde sin dom hver 3. år over de nationale præstationer. Er det i orden? Dæmonen fodres af politikere som kræver dokumentation for, hvordan det står til i den ustyrlige folkeskole. Er skolen på rette kurs i globaliseringens urolige farvande? Helt okay at vide det. Men her er det er åbenbart politisk tilstrækkeligt at hænge svaret op på en illusion om den rette kurs - dvs. at navigere efter et søkort, som beviseligt er fortegnet. Paradokserne flyver i luften, for dét at dokumentationen i bedste fald er stærkt upålidelig, betyder tilsyneladende ikke noget.
Kilde: Svend Kreiner (s.kreiner@biostat.ku.dk) and Karl Christensen (2014): "Analyses of Model Fit and Robustness. A New Look at the PISA Scaling Model Underlying Ranking of Countries According to Reading Literacy". Psychometrika, vol. 79, issue 2, pages 210-231
