Ophør eller oprør?! Tredje del.

I de to foregående dele af denne blogserie har jeg diskuteret, hvorledes lærerne kan reagere på den igangværende krise i dansk uddannelse og pædagogik. Det viste sig hurtigt, at det under ingen omstændigheder er et nemt spørgsmål. Særligt voldte det dilemma, at læreren, hvis denne skal forblive lærer, ikke kan støtte det folkevalgte flertals legitimt vedtagne politik, store problemer. Hvordan forsvarer man civilisation med uciviliserede midler? Tilmed er det umuligt at skabe en fuldstændig vished over krisens udvikling: Har den toppet? Eller er dette kun begyndelsen? Er et læreroprør strategisk nødvendigt eller ej? Der kan efter min opfattelse ikke svares evident på disse spørgsmål, men alligevel er vi nødt til at diskutere dem, for på et eller andet tidspunkt kan vi komme dertil, at folkeskolen ikke længere kan reddes. Altså: Når der på et tidspunkt kan svares evident på den slags spørgsmål, er en diskussion på en måde ligegyldig.

Man kan - måske med rette - indvende, at al denne højstemte dramatik ikke er sund for hverken krop eller sjæl. Som almindelig dødelig borger kan man jo alligevel hverken gøre fra eller til, og der er i uddannelsespolitikken efter sigende tale om store, globale strømninger, som vi må forholde os til og få det bedste ud af. Endvidere har tingene altid forandret sig, og der er ingen grund til at være bange for tilværelsen som en anden sortseer. Tværtimod kan man mene, at der også gode ting i de mange reformer – og det er dem, vi i stedet skal fokusere på. Den slags ytringer er i mange sammenhænge meget udbredte, og måske er der noget om snakken. Der er derfor, som en afslutning på denne kritisk-undersøgende blogserie, grund til at præsentere en sådan alternativ tilgang til de mange forandringer, vi ser i disse år. En tilgang, hvor der ikke fokuseres særligt meget på kvaliteten af forandringerne, men i stedet på den enkelte medarbejders trivsel i et hektisk arbejdsliv med mange modsatrettede krav og hensyn. Altså er der i nedenstående model hverken tale om en følt begejstring, passiv eller aktiv modstand, oprør eller noget som helst, der forholder sig til indholdet af den uddannelsespolitiske udvikling. Der er udelukkende tale om medarbejderens egne muligheder som opportunistisk individ i et omskifteligt samfund. Således følger – som en modvægt til pessimismen i de forrige indlæg – en opløftende 10-trins-guide til det gode arbejdsliv i den danske folkeskole:

1)      Se positivt på dit arbejdsliv. I bund og grund er du kun en lille brik i et stort system, og det, der har betydning for dig, er det økonomiske og sociale udbytte heraf. Så: Smil, når du får din løn og når du har det rart med dine kolleger. Kort sagt: Smil til verden, og den smiler til dig.

2)      Betragt udbyttet af din læreruddannelse som en slags tillært kompetence til at følge skiftende manualer (dette bliver nemmere at realisere for fremtidens medarbejdere i folkeskolen, der netop uddannes med en sådan tilpasningsparathed for øje). Hvis du bruger din uddannelse og din viden til at tænke kritisk over forhold på din arbejdsplads, kan du risikere, at negative tanker forstyrrer dit velbehag. Undgå derfor uklarheder eller åbne situationer, hvor der skal menes noget om noget.

3)      Accepter at andre ved bedre end dig! Se på haren på marken, fuglen i himlen eller fisken i akvariet. Diskuterer de alt mellem himmel og jord med hinanden? Nej, men de lever til gengæld i en udsøgt harmoni med fokus på de nære behov. Tænk for eksempel på dengang du var lille, og verden var stor og fuld af muligheder, og de voksne tog sig af de store problemer, der måtte være. Var det ikke en dejlig tid? Accepter barnet i dig selv, og nyd det liv, der er dig givet.

4)      Lær dig sig selv at sige ”det lyder rigtig spændende” til alt, hvad der kommer ovenfra. Meld dig til arbejdsgrupper og lignende, når ledelsen iværksætter nye tiltag. Smil, når du er til møde, og smil, når du går hjem.

5)      Lær udtalen af tidens vigtigste fraser og buzzwords, så du kan samtale begejstret og engageret om læringsledelse, klasseledelse, evidens, inklusion, LP-modellen, organisationsforandringer, kompetenceløft og den slags. Stol på at ledelsen, KL eller undervisningsministeriet ved, hvad ordene betyder.

6)      Syng med på sangen om, ”at det er vigtigt at få alle med”, nyn med på melodierne om fælles processer og dialogbaseret teamledelse og kom med det store jubel-brøl, når politikerne taler om en skole i verdensklasse. Hvis de andre klapper, så klap med.

7)      Hvis du følger ovennævnte råd, og alligevel får moralske kvaler ved dit arbejde, er alt håb ikke ude. Når lejligheden byder sig, kan du nemlig skifte til en skole eller en afdeling med en god kadence i forhold til omstruktureringer og effektiviseringsøvelser. Det hjælper nemlig! Hvis der sker hyppige forflyttelser og forandringer på arbejdspladsen, vil du opleve den positive sidegevinst, at en meget stor del af din mentale energi vil blive brugt på de lavpraktiske gøremål, og – wupti – en byrde er lettet fra dine skuldre.

8)      En god øvelse, der kan hjælpe dig med at holde det rette fokus i arbejdslivet, er ”lykke-øvelsen”. Hver morgen, når du vågner, skal du sige til dig selv: ”Min families økonomiske tryghed betyder alt, og når vi er trygge, er vi lykkelige”. Ca. 1-3 gange efter behov. Herefter kan du stå op og gå på arbejde med en vished om, at det primære formål er at forblive ansat, så du og din familie kan være trygge og blive lykkelige. Du behøver ikke at tænke over hverken folkeskolereform, Ny Nordisk Skole eller demokratiets situation.

9)      Meld dig til et mindfulness-kursus, hvis kommunen giver mulighed for det. Alternativt noget med positiv psykologi. Det vil hjælpe dig med at finde harmoni i dit arbejdsliv.

10)   Begræns dit private kulturforbrug og din aftenlæsning til emner og genrer, der faktisk gør noget godt for dig. Fx tv-programmet Vild med dans, kogebøger, evt. noget med positiv psykologi eller havearbejde.

Jeg er godt klar over, at nogle måske vil tro, at ovennævnte guide er ironisk ment. Det er den ikke! Den virker altså! Jeg er overbevist om, at enhver, der følger den, vil opleve, at arbejdslivet bliver nemmere, mere harmonisk, og at livet i almindelighed vil opleves som mere trygt og behageligt. Hvis du følger guiden, vil din partner hurtigt bemærke, hvor glad, du er blevet, dine børn vil trives, din hund vil lystre dig bedre, og din græsplæne vil være nyslået og grøn. På lidt længere sigt vil du desuden få et superlækkert køkken, holde nogle rigtig gode ferier med familien, og – hvis du ønsker det – kunne købe dig en ny og lækker bil. Kan det nu også passe? Ja, det kan det! Dels slipper du for at bryde dit hoved med svære spørgsmål og etiske dilemmaer, dels vil din livsindkomst (og dermed muligheden for at tilkøbe yderligere komfort) stige markant grundet stor jobsikkerhed og øgede karrieremuligheder.  Det er ren win-win! Så hvad venter du på? Smil til verden, og den smiler til dig. På en måde kan du opnå den evige hvile uden at være rigtig død.

“Don't you know it's gonna be…. (wa ha shubidua) …. Alright .… (wa ha shubidua) ….. alright!”

Relevant litteratur:

Holm, Claus (2012): ”Hvad er livsduelighed?”, I: Baumann, Allan og Holm, Claus (red): Ny nordisk pædagogik. Kbh: BUPL

Mårtensson, Brian Degn, Thomas Aastrup Rømer, Peter Kemp m.fl.(2013): ”Den uddannelsespolitiske fimbulvinter”, Kronik i Politiken den 13/5-2013: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1968221/den-uddannelsespolitiske-fimbulvinter/

Pedersen, Ove Kaj (2006): ”Fra velfærdsstat til konkurrencestat”. I: Asterisk nr. 28.

Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. Kbh: Hans Reitzels Forlag

Rousseau, Jean-Jacques (2007): Emile or on education. Nuvision Publications

Rømer, Thomas Aastrup (2010): Uddannelse i spænding - åbenhjertighedens, påmindelsens og tilsynekomstens pædagogik. Århus: Klim

Willig, Rasmus (2013): Kritikkens u-vending. Kbh: Hans Reitzels Forlag

Links:

http://videnskab.dk/kultur-samfund/dansk-forsker-mindfulness-traening-af-soldater-virker

http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-virker-mindfulness

http://politiken.dk/uddannelse/ECE1724655/minister-kraever-mindre-slaphed-i-folkeskolen/

http://www.folkeskolen.dk/530956/fremtidens-folkeskole---uden-fortid

http://www.folkeskolen.dk/537495/nye-faelles-maal-forenkling-bliver-til-firedobling

http://www.folkeskolen.dk/536219/nye-faelles-maal-vil-styrke-dannelsen

http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2013/Jun/130601-Fremtidens-folkeskole-paa-vej

http://nynordiskskole.dk/

De engelske citater i serien stammer fra The Beatles sang ”Revolution”, tekst og musik af Lennon/ McCartney fra albummet ”The Beatles” (også kendt som ”The White album”), Apple 1968