Elevmedbestemmelse fylder for lidt i folkeskolen

“Sarah, kan vi godt snart lave fremlæggelser med selvvalgte emner? Jeg kunne nemlig godt tænke mig at fremlægge om dysleksi og Alkalær.”

Det var Annas måde at byde ind på undervisning, som kunne være relevant for hende, og hvordan skulle jeg kunne afvise det engagement og den lyst til at dele oplevelser? 

Derfor er min årsplan altid dynamisk og åben. Det er ikke min årsplan. Det er klassens årsplan. I praksis betyder det, at jeg har en håndfuld forløb, emner og områder, som jeg sørger for, at der er plads og tid til, men der også plads til, at eleverne kan byde ind på undervisningen. På den måde kan vi sammen skabe et indhold, som er relevant og nærværende for alle i klassen. En anden positiv konsekvens af elevernes medbestemmelse er, at eleverne udvikler en form for loyalitet og ansvar over for deres egen undervisning, for de har selv været med til at bestemme indholdet og formen.

Jeg tror, at der er en direkte sammenhæng mellem elevmedbestemmelse og trivsel i folkeskolen, og det vil resultatet af vores kommende trivselsmåling forhåbentlig bekræfte. Elever der har indflydelse på deres undervisning, føler tit, at den er mere nærværende og relevant, og derfor engagerer de sig mere i den.  

Folkeskolens vigtigste formål er, at "... forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati."

Pseudo-medbestemmelse og rugbrødsarbejde

Spørgsmål som: “Vil du lave stave- kopiark 1 eller 2 først?”  er pseudo-medbestemmelse. Jo jo, det starter måske der, men ret hurtigt skal vi altså turde at sætte mere på spil, hvis vi virkelig vil opfylde folkeskolens formål og forberede eleverne til at være en del af et demokratisk samfund.

Jeg har nu brugt lidt over et halvt skoleår på, at lære mine elever i 4.klasse, at have blik for, hvornår de har medbestemmelse, først ved at påpege det: “Nu er det nu, at I kan fortælle, hvad I mener og hvordan vi skal arbejde med... ”. Lige så stille er de selv begyndt at lægge mærke til potentialer og muligheder for medbestemmelse. De involverer sig, kommer med forslag til relevante løsninger, arbejdsformer, konkret indhold og emner. Der er også kommet en langt større accept af ’rugbrødsarbejde’. Arbejde som ikke er præget af spændende nyt indhold, men som skal trænes og øves, fordi det er vigtigt at mestre.

Eleverne oplever og accepterer, at der er ting vi skal, også selvom det ikke kan gøres sjovt. Det mener jeg, i høj grad er med til at forberede dem på livet i den virkelige verden.

Det kræver også tillid imellem dem og jeg. De skal kunne stole på, at jeg giver dem medbestemmelse, lige så snart det kan lade sig gøre. Jeg skal stole på, at de er engageret og involveret i undervisningen, for de har været med til at bestemme indholdet. Det er stadig mig, der leder dem. Det er stadig mig, der har det forkromet overblik og ansvar, og jeg tager dem med på råd, så langt hen ad vejen, det er muligt.

Trivselsmålingen afslører vores sande demokratiske processer

I vores sidste trivselsmåling, gav eleverne udtryk for, at de gerne ville være med til at bestemme, men deres trivselsmåling bar også præg af, at vi voksne slet ikke havde lagt mærke til det eller i hvert fald ikke handlede på det, for de følte sig ikke hørt.

Eleverne sidder med i elevrådet. Derudover er alt andet i deres hverdag bestemt for dem, af andre lærere, af skolelederne, af skolebestyrelsen og af kommunen. Det er alt fra, hvor klasseturen skal gå hen, til hvilke nye bøger og møbler der indkøbes. Eleverne inddrages sjældent i beslutningerne. Det synes jeg, at vi skal lave om på, hvis vi vil have elever der er glade for at gå i skole, og som samtidig lærer noget imens de er der.

Jeg er bekymret for, at vi voksne kommer til at modarbejde selve folkeskolens formål. Vi skal i langt højere grad, inddrage eleverne i de demokratiske beslutningsprocesser. Trivselsmålingen vil forsat afspejle en mangel på medbestemmelse, hvis vi ikke inddrager eleverne. Elevernes skolegang skal være præget af ligeværd, åndsfrihed og demokrati, men er det nu også det, vi rent faktisk praktisere i den danske folkeskole?