Sarah Urgaard

Blog

Forpligtende samarbejde uden værn

Det er en fluffy arbejdstidsaftale de har forhandlet os frem til. Eller i virkeligheden er det en forpligtende SAMARBEJDSaftale vi ser, når vi nærlæser den. Er vi klar til at forpligte os, uden et sikkerhedsnet og værn?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en fluffy arbejdstidsaftale de har forhandlet os frem til. Eller i virkeligheden er det en forpligtende SAMARBEJDSaftale vi ser, når vi nærlæser den.

Sarah Urgaard

Folkeskolen er en dynamisk størrelse, som de sidste mange år har udviklet sig på godt og på ondt. Jeg står midt i det hele, som ordinær underviser på mellemtrinnet, på en dansk folkeskole på Sydsjælland. Med andre ord, har jeg fødderne godt plantet i folkets skole. Jeg nåede lige at opleve folkeskolen inden reformen og lov409, så jeg nåede også lige at opleve "de gode gamle dage", som mange gamle lærere refererer til i dag. Jeg går egentlig ikke op i, hvad "de gode gamle dage" dækker over, jeg går mere op i, at der skal være flere gode dage i folkeskolen, end der er lige nu. Det er for hårdt at være lærer i den danske folkeskole, arbejdsforholdene er ikke holdbare på den lange bane, og jeg nægter at tage eleverne som gidsler i mine arbejdstidsforhandlinger. Men jeg nægter også at holde min mund om det der ikke virker.

Der er ingen værn imod merarbejde, og alt er baseret på samarbejde, dialog og "rimelighed". Rimelighed er dog et meget subjektivt skøn og vi og ledelsen, ja sågar min TR og jeg, kan have meget forskellige opfattelser af, hvad der er rimeligt.  "Aftalen" værner os ikke mod dårlig og samvittighedsløs ledelse. Den værner ikke om de lærere, som midt i stress og nedslidning, skal finde overskud og energi til, at gå til deres TR og ledelse, for at justere en muligvis urimelig arbejdsbyrde, som jo ikke er styret af et værn.  Hvor mange lærere har ikke efterhånden hørt, at de skal sænke ambitionsniveauet og lade vær' med at gøre deres bedste? Det hele bliver en føle og fornemme sag.

"Aftalen" er ikke central, så min bekymring over, at der er forskellige forhold for lærerne rundt omkring i landet, den vil jeg forsat have. Det vil afhænge af den lokale aftale, og kald mig bare gammeldags, men jeg synes forholdene bør være ens, når hverdagen i forvejen er præget af store forskelle på sociale- og økonomiske forhold, og det vi kan tilbyde vores elevgrupper. Den enkelte læreres arbejdsforhold skal ikke afhænge af relationen til ledelsen, lærerens egen psyke eller kvaliteten af ens TR.

Samtlige opgaver, som er under 60 timer, skal som jeg læser det, heller ikke noteres på opgaveoversigten. Jeg har det største tilsyn i et faglokale. 40 timer. Men det skulle ifølge den nye aftale ikke noteres. Det er der mange ting der ikke skal: APV, MUS, dimission, ordblindekurser, skolefestdeltagelser, forældremøder, klassekonferencer, fælles personalemøder, særlige dage som fraviger skemaet, fagteamkoordinatortid, læsevejleder kurser, KUR, afd.personalemøder, teamkoordinator, fagteammøder, spisevagter med elever, lejrskole (31 lektioner, for vi får stadig ikke fuld løn for fuld tilstedeværelse) og teammøder.

Det eneste der ville stå på min opgaveoversigt er kontaktlærer med de 75 lektioner. Til gengæld får jeg en opgørelse over min arbejdstid hver 3. måned, men det er jo ikke et problem, hvis alle "små" opgaver ikke skal noteres. MEN min opgaveoversigt skal ligge klar og færdig inden sommerferien.

Der er en del, som stadig bekymrer mig.  Det er nemlig også en aftale, som forpligter mig til at leve op til alle de krav, som ledelse og kommune præsenterer overfor lærergruppen.  Før var det  lov409, og der var jeg i min gode ret til at sige, at jeg ikke havde stemt loven ind, og at det var politikernes og kommunernes ansvar, når vi lærere, trods hårdt arbejde, ikke kunne lykkes med opgaven. For jeg havde IKKE stemt på lov409. Pludselig vil jeg være forpligtet til at løse alle opgaverne. "At prøve" ville ikke længere være nok. Ansvaret ville flytte sig fra lederne til lærerne. Men uden værn til os.

Ledelsen vil stadig have ledelsesretten. Og det er jeg stærk tilhænger af. Selvfølgelig skal ledelsen lede, og gå forrest OG lytte til sine medarbejdere. Men vi mangler værn mod dårlig ledelse. Jeg har selv været under elendig og fantastisk ledelse, og blev ødelagt af første nævnte.

Den nye aftale giver os som lærergruppe mulighed for at nedstemme kommunernes og ledernes prestige projekter. Men det kræver en stærk lærergruppe. Efter 7 år under lov409, er vi lærere så stærke nok? Har vi mistet for mange stærke lærere?

Tillader denne aftale i virkeligheden, at vi kan være faglige kvalificeret sparringspartnere med ledelsen, eller skal vi bruge al vores energi på at overleve i de samme rammer, som vi de sidste 7 år har arbejdet under, nu bare med ansvaret placeret på vores skuldre?

Har du besluttet, hvad du skal stemme?  Jeg har.