Sarah Urgaard

Blog

Vi trækker folkeskolen med os ned i faldet

Det er ikke en trussel men en skræmmende tanke. Folkeskolen er bygget på skuldrene af lærere og hvis vi bukker sammen under presset, så falder den ned om ørene på hele samfundet, og det er lige så stille ved at ske. Vi har brug for tid og overskud, både til forberedelse af vores undervisning, men også for at hænge sammen som mennesker.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg har mini-ferie lige nu, forlænget Kristi himmelfartsferie, og jeg trængte virkelig.  Siden marts er der sket en hel del i mit arbejdsliv. Jeg har været på (virtuelt) arbejde siden vi blev sendt hjem i midten af marts, jeg var tilbage og undervise på skolen i fase 1 og jeg er selvfølgelig også med her i fase 2. Jeg har været med hele vejen igennem, ligesom mange andre der underviser de mindste. Det har været hårdt, men det har helt sikkert også haft sine højdepunkter. Den rigtig hårde del er først lige begyndt. Vi er nemlig på vej tilbage til virkeligheden og hverdagen, og det kan mærkes, både på kroppen og i hovedet.

Sarah Urgaard

Folkeskolen er en dynamisk størrelse, som de sidste mange år har udviklet sig på godt og på ondt. Jeg står midt i det hele, som ordinær underviser på mellemtrinnet, på en dansk folkeskole på Sydsjælland. Med andre ord, har jeg fødderne godt plantet i folkets skole. Jeg nåede lige at opleve folkeskolen inden reformen og lov409, så jeg nåede også lige at opleve "de gode gamle dage", som mange gamle lærere refererer til i dag. Jeg går egentlig ikke op i, hvad "de gode gamle dage" dækker over, jeg går mere op i, at der skal være flere gode dage i folkeskolen, end der er lige nu. Det er for hårdt at være lærer i den danske folkeskole, arbejdsforholdene er ikke holdbare på den lange bane, og jeg nægter at tage eleverne som gidsler i mine arbejdstidsforhandlinger. Men jeg nægter også at holde min mund om det der ikke virker.

Måske har du læst mit indlæg, som handler om den snigende hovedpine kl 13 på en flad tirsdag.

Pludselig er det endnu mere tydeligt, at de vilkår vi arbejder under og trækker eleverne igennem, ikke er for sarte sjæle. Det er ikke noget under, at lærere falder om med stress og elever lider af div angst symptomer og skoleværerings problematikker.  Det her indlæg handler om energi eller manglen på den. Om hvordan manglen på lærer-energi, kan påvirke folkeskolen, og i værste fald, hvordan vi kan komme til at trække folkeskolen og alt i den, med os ned i faldet, fordi vi selv er for stædige til at give slip på håbet om en bedre skole til folket. Vi drømmer om at stå tilbage, når 'nogen' indser, at de i 7 år, har pillet alt godt ud af folkeskolen og har erstattet det med flere lektioner, højere krav, flere konflikter, mere stress og endnu flere tests.

Vi er mange, som drømmer om den dag, hvor vi endelig kan sige: "Vi overlevede, vi er her endnu, folkeskolens ildsjæle er os, der står tilbage!". Men for at jeg nogensinde skal nå den dag, så skal jeg lære at overleve i den folkeskolen vi har lige nu. 

Hvor kommer energien fra?  Jeg er generelt et meget kreativt menneske, både privat men også gennem mit arbejde. Hvis du kendte mig, ville du vide, at du altid kan bede om hjælp med alt fra et kreativt element i et undervisningsforløb, til et fint nyt dørskilt til din klasses dør. Jeg er også min skoles praktiskmusiske fagkoordinator, tovholder for Billedkunstens Uge og udlånt til byens Børnekulturhus, når der skal planlægges festivaler og kreative uger i byen. Der ud over, er jeg din faglige rådgiver for billedkunst lige her på Folkeskolen.dk.

Den kreativitet jeg bruger i mit arbejde og den jeg dyrker i min fritid, er indbyrdes afhængig af hinanden, men jeg kæmper nogen gange med at finde overskuddet i min fritid, fordi den bruges op på mit arbejde.  Jeg ved ikke altid, hvad der kommer først, det er nok lidt som hønen og ægget. Har jeg brug for energi for at være kreativ, eller har jeg brug for at være kreativ for at få energi? Uanset hvad, så kan jeg mærke på min krop og mit hoved, at det denne gang tog næsten tre dage, før jeg havde overskud til at være kreativ herhjemme, efter at have brugt kun 3 travle dage på almindelig fuldtidsundervisning, med en hel klasse, i alle fag, i alle skoledagens timer.  

Jeg har efterhånden fundet ud af, at for at være en god lærer, så skal jeg have overskud som privatperson. Og for at fungere i mit privatliv, så skal jeg hente energi i mit arbejde som lærer, men nogle gange så er der altså ikke balance i regnskabet, og så skal jeg bruge flere dage på at 'komme mig' oven på en arbejdsuge, for at være klar til den næste. Og så bliver det den kedelige talemåde, at jeg lever for at arbejde og ikke så meget arbejde for at leve.  Hvis jeg og mine kolleger ikke skal nedbrydes af folkeskolens hurtige tempo og høje krav, til både os og vores elever, så skal vi fungere og have overskud til vores privatliv. 

Det her ikke en trussel eller et forsøg på at tage folkeskolen og dens elever som gidsler, men hvis vi skal undgå, at hive folkeskolen med os i faldet, fordi vi selv bukker under af presset, så skal 'nogen' give os tid, så vi kan genere overskud til at forberede undervisning af god kvalitet, så vi kan vokse af den energi det vil frigive, når vi rent faktisk kan lykkes med vores kerneopgave. Vi ønsker bare at lykkedes med vores opgave. 

For mig personligt, handler det om, at mit arbejde skal efterlade bare lidt energi, så jeg har overskud til at dyrke min kreativitet i min fritid. Så kan jeg overføre den til planlægning og gennemførelse af god undervisning for mine elever, og de andre kreative projekter mit arbejde indebærer. Når jeg ikke har overskud til at dyrke det der giver mig energi, så får mine elever en flad og kedelig lærer, og de har fortjent bedre. 

Vi fortjener alle at have overskud til at dyrke det, som giver os energi og lyst til at vokse og udvikle os, uanset om det er fodbold, havearbejde, strik eller at rode med gamle frimærker, uanset om du er elev eller lærer. Så start med at give os tid, og så vil det hurtigt omdannes til energi, som vi kan føre tilbage i folkeskolen. 

Powered by Labrador CMS