En fremtid uden frygt kræver uddannelse i bæredygtighed

Børn og unge frygter klimaforandringerne, slog UNICEF og Eurochild fast sidste år med en online undersøgelse på tværs af 23 europæiske lande de kaldte The Europe Kids Want project. Udover klima frygter de unge at blive arbejdsløse.

Den svenske klimaaktivist Gretha Thunbergs stigende popularitet og danske unges deltagelse i klimademonstrationer og frivilligt arbejde understreger de unges store motivation for at bidrage til en bæredygtig fremtid. Faktisk ligger de danske unge i den absolutte top som frivillige sammen med unge fra Irland, viser en Eurobarometer-undersøgelse. Dette faktum tegner et godt billede af Danmarks forpligtelse i forhold til verdensmål 4 om Kvalitetsuddannelse, hvor delmål 4.7 lyder: ”Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig viden og færdigheder, som er nødvendige for at fremme en bæredygtig udvikling gennem undervisning i bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikke-voldelig kultur, globalt medborgerskab og anerkendelse af kulturel mangfoldighed og kulturens bidrag.”

Mål 4.7 sætter en ny ramme for uddannelse i Danmark, hvor elevernes dannelse og værdier spiller en meget vigtig rolle. Det udfordrer i høj grad os voksne omkring dem, som deres lærere og vejledere. At eleverne kan bidrage med bæredygtige handlinger er blevet en større del af deres identitet og selvforståelse som aktive medborgere. De ser på verden gennem bæredygtige briller, der udfordrer skolens kultur og læringsfællesskaber og elevens valg af uddannelse.

Hvad betyder bæredygtighed for uddannelsesvalget?

I foråret drog Flemming Olsen fra Ungdomsbyen ud for at lytte på lærere, ledere og elevers erfaringer med bæredygtighed på erhvervsuddannelserne. Svar og udtalelser blev samlet i rapporten (Ud)dannet til bæredygtighed – ny fortælling om erhvervsuddannelser bestilt af Den Danske UNESCO-nationalkom­mission. Danske erhvervsskoler og gymnasier (DEG) bidrog til rapporten med en kvantitativ analyse.

Af rapporten fremgår det, at eleverne på knap en fjerdedel af landets er­hvervsskoler konkret møder FN´s ver­densmål i undervisningen og i den dag­lige drift. Det er med til at skabe en ny fortællingen om, hvad erhvervsuddannelser kan tilbyde eleverne og det gør dem til en vigtig løsning på de globale udfordringer, som eleverne frygter. Eleverne gør en reel forskel for en mere bæredygtig verden, uanset om de uddanner sig til kok, grafiker, tømrer eller datateknikker. Et eksempel givet i rapporten er eleven på Data og Kommunikation, som bidrager med forslag til bæredygtig færgedrift på Bornholm. Eller gastronom-eleven, som udvikler lækre müslibarer af græshopper. Eleverne bidrager med fagligt funderede, kreative bud på løsninger som ’opløselige plastflasker’, ’sæsonbestemte bæredygtige menuer’ eller ’dataprogrammer, der måler CO2-udledning’.

Et reelt erhvervsuddannelsesvalg for folkeskolens elever

I Ungdomsbyen mener vi, at folkeskolens elever skal opleve og vide, at der eksisterer reelle og kvalificerede ungdomsuddannelsesvalg, hvor de kan (ud)danne sig til bæredygtighed. Her er erhvervsuddannelserne i stigende grad et rigtig godt bud. Det er skolens lærere og kommunernes uddannelsesvejlednings opgave at præsentere det for dem. Med 102 erhvervsretninger er der mange muligheder for at sætte sit præg på fremtiden.

Tilbage til UNICEF-undersøgelsen om unges frygt for planetens fremtid med uafværgelige klimaforandringer. Her fremgår det desværre, at eleverne ikke oplever, at skolerne lytter til deres frygt; ”Det er et stort problem, hvis man som ung går og bekymrer sig for fremtiden samtidig med, at man ikke oplever at have indflydelse. Det er den perfekte opskrift på magtesløshed”, har UNICEF konkluderet.

Ungdomsbyen oplever på vores brobygningsforløb, at skoleelever tager rigtig godt imod erhvervsuddannelsernes tilbud. Vi tror på, at elevernes kvalificerede erhvervsuddannelsesvalg bringer os alle tættere på at nå FN’s 17 bæredygtige verdensmål i 2030.

I (Ud)dannet til bæredygtighed – ny fortælling om erhvervsuddannelser inviterer vi lærere og uu-vejledere til at ”lytte med” på erhvervselever og -læreres erfaringer med bæredygtig (ud)dannelse. Det er vores pligt at vende elevernes frygt til bæredygtige handlinger ikke mindst for deres egen skyld. Men vi har også brug for deres motiverede, kloge hænder og friske, kreative hjerner til at udtænke nye løsninger sammen med. Ikke deres frygtsomme magtesløshed.

Læs en opsummering af - eller hele rapporten ”(Ud)dannet til bæredygtighed – ny fortælling om erhvervsuddannelser” her: https://bit.ly/2Uv28Eg