Ungdomsbyen

Blog

Menneskerettigheder og fokus på dannelse i den danske folkeskole

Undervisning i menneskerettigheder skal i langt højre grad være på skoleskemaet. Viden, færdigheder, attituder og adfærd hænger uløseligt sammen, hvis man vil sikre kvalitetsuddannelse for alle.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I mange år har der især i pressen været fokus på pisaundersøgelser og på faglighed i skolen, set fra en noget snæver synsvinkel. Men hvad er kvalitetsuddannelse egentlig for en størrelse?

Ungdomsbyen

Ungdomsbyen vil gerne være med til at forberede eleverne til et demokratisk samfund, så de aktivt kan være med til at opbygge en bedre verden. Via heldagskurser ruster vi eleverne til voksenlivet ved at styrke deres demokratiske evner, give dem viden om menneskerettigheder, konflikthåndtering og globale spørgsmål. Vi har kurser i økonomi og uddannelsesvalg, som giver eleverne viden og indsigt i områderne. Og vi har mange års erfaring i at arbejde med samarbejdspartnere, hvor vores pædagogiske konsulenter laver undervisningsmaterialer og hjemmesidematerialer til forskellige formål.

Der er jo intet forkert i, at Danmark ønsker en folkeskole, hvor undervisningen er af høj kvalitet, og selvfølgelig er det rigtig vigtigt at lære færdigheder så som læsning, der er fundamentalt for megen anden læring. Men har der været plads til at bruge den fornødne tid til at uddanne eleverne til demokratiske borgere, der er kritiske og som tager ansvar for deres eget liv og for fællesskabet?

Det vil jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved. Den danske folkeskole havde en stolt tradition for at sætte demokrati, åndsfrihed og tolerance på skoleskemaet, men denne tradition har haft trange kår i de sidste ti år og den del af undervisningen, som handler om dannelsesaspektet, er blevet nedprioriteret fra politisk hold. Viden, færdigheder, attituder og adfærd hænger uløseligt sammen. Derfor er det min påstand, at der i den grad er brug for at styrke elevernes viden om demokrati og menneskerettigheder også i en dansk sammenhæng.

Menneskerettigheder i en dansk kontekst

Menneskerettigheder er ikke noget, der kun har med folk i andre lande at gøre. Vi har i Danmark stort behov for at tale om menneskerettigheder. I forrige uge skrev jeg om markeringen af 100 året for salget af Vestindien, som er på fredag. Det store spørgsmål er, om Danmark skal sige undskyld. De danske UNESCO skoler har arbejdet med slavehistorien i mange år og har i den forbindelse sat menneskerettigheder i centrum. Derfor debatterer de også, om Danmarks skal sige undskyld, og det gør de ud fra en grundig faglig viden. Det er her hvor faglighed og attituder mødes, og det er i det møde, at dannelsen sker. Gad vide, hvordan vi ville have det, hvis det var Vestindien, som havde solgt os til USA? Gad vide om vi også havde ønsket en undskyldning for alle de mennesker, som fik krænket deres menneskerettigheder, også selvom det er mange år siden.