Ungdomsbyen

Ungdomsbyen

Blog

Demokratisk dannelse?

Ofte mener mange, at danske unge er uinteresserede i demokrati og ikke ved nok om det politiske samfund. Er de unge demokratisk dannede? Og er de klar til, når vi i det kommende år går til stemmeurnerne?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det kommende folketingsvalg er på trapperne, og snart vil diskussionerne om de unges valgdeltagelse og demokratiske dannelse melde sig. Har de viden nok, vil de stemme og er de demokratisk dannede? De ældre generationers bekymringer over de yngre er – på linje med valgflæsk og mediernes fokus på politiske intriger og spin – en del af selve valgritualet. Og hvad skal de unge egentlig sige til denne stammedans!?

Ungdomsbyen

Ungdomsbyen vil gerne være med til at forberede eleverne til et demokratisk samfund, så de aktivt kan være med til at opbygge en bedre verden. Via heldagskurser ruster vi eleverne til voksenlivet ved at styrke deres demokratiske evner, give dem viden om menneskerettigheder, konflikthåndtering og globale spørgsmål. Vi har kurser i økonomi og uddannelsesvalg, som giver eleverne viden og indsigt i områderne. Og vi har mange års erfaring i at arbejde med samarbejdspartnere, hvor vores pædagogiske konsulenter laver undervisningsmaterialer og hjemmesidematerialer til forskellige formål.

Svaret på spørgsmålene er enkle. Har de viden nok, ja! Vil de stemme, ja! Og er de demokratisk dannede, også i den grad!

Jeg forsker i unges politiske og demokratiske dannelse og er en del af såvel internationale komparative undersøgelser som kvalitative studier af danske unge. Kigger man på de helt unges demokratiske dannelse og på det pædagogiske DNA – som de har med sig fra grundskolen, når de senere i livet som første- og andengangsvælgere sætter kryds på stemmesedlerne – så må det konstateres, at grundskolen er en succeshistorie.

I The International Civic and Citizenship Education Study (ICCS 2009 og 2016) undersøger vi 8. klasseelevers syn på sig selv, andre og samfundet og tester deres viden om sociale, politiske og demokratiske emner. Resultaterne viser meget klart, at de danske elever ikke alene har stor tiltro til de demokratiske institutioner og i høj grad identificerer sig med demokratiske værdier, men de er også blandt de mest vidende elever i verden.

Når de 5-10 år senere skal stemme, så viser valgresultaterne tilsvarende, hvis vi ser på det seneste kommunal- og regionsvalg i 2017, at der er en stigning i valgdeltagelsen blandt første- og andengangsvælgere (og et fald i valgdeltagelsen blandt de voksne generationer).

Demokratisk underlæggelse?

Man kan rent faktisk ikke betvivle de unges demokratiske dannelse for så vidt, at det handler om at være og blive en borger, som har viden, stemmer og identificerer sig med de grundlæggende demokratiske værdier. Det, som man derimod kan betvivle er, hvorvidt de har politisk dannelse.

De unge – som de er flest – er så godt demokratisk dannede, at de ikke nærer ambitionen om at udfordre den eksisterende demokratiske orden. Demokrati er tilsyneladende noget de dannes til at underlægge sig, ikke noget der kan udfordres eller ændres ved. Konsensus og moralsk homogenitet er grundlaget for deres demokratiske dannelse. Forskelle og konflikter er nok sociale og politiske realiteter for mange unge, og alligevel er dissens, for de unge, noget man bør tale sig ud af og politisk indignation noget man bør kontrollere for så vidt, at man er demokratisk dannet.

For hvad er der at være uenig i og kæmpe for, som mange af de unge siger – når jeg udmattet efter deres vidende, formfuldendte og glatte demokratiske svar forsøger at udfordre deres politiske situation – vi kommer jo fra Danmark!

Powered by Labrador CMS