Eksamens-eftertanker
Her - midt i højsæsonen for UPV-samtaler og uddannelsesvalg - kan man godt få det indtryk, at en 9. klasse afgangseksamen er stort set lige så afgørende for den enkelte unges overlevelse som ilt, mad og drikke. Det presser elever og forældre – og skoler – og den sådan set sympatiske ambition om, at alle unge skal kunne gennemføre en 9. klasses afgangseksamen, er desværre noget ude af trit med hvordan tingene ser ud i den virkelige verden.