Debat Tag

Nervepirrende deadline for erhvervsskolerne venter lige om hjørnet

Inden 1. marts skal afgangseleverne beslutte, hvad de vil bruge sig selv på, når de forlader folkeskolen. For os på erhvervsskolerne er det en årlig deadline, vi ser på med spænding. Vi ser frem til, at flere elever vælger håndværksvejen og vores skoler. Men vi frygter også, at de fortsat fravælger de kreative madhåndværksfag til fordel for gymnasiet.

Eksamens-eftertanker

Her - midt i højsæsonen for UPV-samtaler og uddannelsesvalg - kan man godt få det indtryk, at en 9. klasse afgangseksamen er stort set lige så afgørende for den enkelte unges overlevelse som ilt, mad og drikke. Det presser elever og forældre – og skoler – og den sådan set sympatiske ambition om, at alle unge skal kunne gennemføre en 9. klasses afgangseksamen, er desværre noget ude af trit med hvordan tingene ser ud i den virkelige verden.

TOPMØDE OM BØRN OG UNGES TRIVSEL I UDDANNELSESSYSTEMET 2021

Mandag d. 29/11/21 afholdte DUS, (Danske Underviserorganisationers Samråd) et møde på tværs af skoleformer med politikere, praktikere såvel som forskere og formænd for diverse organisationer. UU-forum var også budt med, og vi var to repræsentanter til stede; Per Svenninggård, Ålborg og Undertegnede.

Erhvervspraktik anno 2021 - hot eller not?

Erhvervspraktik er nærmest en slags kulturel tradition i den danske folkeskole. Hvem husker ikke sin praktik? Som lærer har jeg dog efterhånden fået et anstrengt forhold til praktikken. Jeg oplever nemlig, at mange af de unge ser det som et nødvendigt onde og slet ikke er motiverede for at bruge praktikken til at lære om sig selv.

DLF-kongres 2021

Som kongresdelegeret, er der muligheder for at sætte nogle temaer på dagsordenen - UPV er kommenteret fra flere sider - på den første formiddag med indledende gæstetaler og formanden mundtlige beretning.

Ny aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen

I løbet af sidste uge offentliggjorde undervisningsministeriet udspillet, ” Aftale om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen”, et ganske spændende udspil, som gør op med en hel række systemer.

Ingen skal stemples som ikke - uddannelsesparat. UPV'en ændres.

Med den nye politiske aftale er det besluttet at UPV'en skal ændres. Tak for det!

Du er for dygtig til at skulle på teknisk skole – du skal da have en gymnasial uddannelse!

Cirka sådan har det lydt for mange af de elever jeg mødte på teknisk skole, i løbet af sidste uge, dengang de gik i folkeskole.

Kan man blive for god til at gå til prøve?

Engelsk er som bekendt det fag i folkeskolen, hvor eleverne opnår den højeste karakter ved prøven. Det er vi naturligvis stolte af og glade for. Men hvad siger de gymnasiale ungdomsuddannelser til vores elevers engelskkundskaber? I et projekt i min kommune - Gode Overgange - er jeg blevet lidt klogere på, hvad vi engelsklærere i folkeskolen kan gøre anderledes.

Desværre. Du er ikke parat til uddannelse.

De forskudte UPV’ere nærmer sig for årets niendeklasser. Vi bør endnu engang overveje, hvad der ligger i det i forvejen lidet tilgængelige ord, ”uddannelsesparathedsvurdering”.

Duk jer … vejlederen kommer!

Da jeg gik i folkeskolen, blev man hentet i klassen, når man skulle til skoletandlægen. Der gik altid en gysen gennem klassen, når den hvidkitlede assistent bankede på døren og så på sin seddel – slap man med skrækken, eller var det nu…. Ikke ulig nogle af de nuværende elevers oplevelse, når vejlederen henter elever til individuelle samtaler…

Madkulturen i dag – og i fremtiden?

Et stærkt samfund kræver en stærk madkultur. Derfor er det afgørende, at vi som befolkning kan finde ud af at lave velsmagende, sund og bæredygtig mad til os selv.

’Alle elsker uge 6’

Siger en af mine UU-vejleder kolleger med slet skjult misundelse. Vi var i gang med en snak om ’uddannelse og job’, som er et af de 3 ’timeløsefag fag’ i folkeskolen, også kaldet et obligatorisk emne, som kører på tværs af fag og igennem et helt folkeskole-liv. De 2 andre er færdselslære og Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab.

1. marts og optag på ungdomsuddannelser

Hele blomsten af Danmarks ungdom har i den seneste tid skullet tage beslutning om hvilken vej de skal gå efter sommerferien. Det har været svært i en tid hvor alle er isoleret derhjemme - men i Kbh. har vi skruet op for UU-vejledningen og det er en klog og modig beslutning af kommunen!

Hvad med mig? spurgte han med store øjne...

Selvom en elev er visiteret til specialundervisning og ikke skal til afgangsprøver, tror de stadig at de skal have en almindelig ungdomsuddannelse.

Er jeg uddannelsesparat?

Jeg har fået spørgsmålet utallige gange i løbet af efteråret af mine elever på 8. årgang. ”Er jeg uddannelsesparat, Maria?” Og hver gang gør det lidt ondt indeni. For uanset hvordan vi vender og drejer den, pakker den ind og fortæller dem, at ’parathedsvurderingen ikke er en dom’, så ændrer det ikke på, at det for den unge i virkeligheden kan kortes ned til: Er jeg god nok, eller er jeg ikke god nok?

DLF har fået ny formand - og det er alles formand.

Ny formand med et lidt anderledes fokus på de såkaldt "mindre medlemsgrupper".

Hvordan får vi flere elever til at vælge erhvervsskolevejen?

Mange af vores elever har aldrig hørt om erhvervsuddannelserne i folkeskolen. Vi har brug for, at lærerne ved mere om os, ellers får vi aldrig flere faglærte.

UU-vejledning i en tid med pandemi.

Hvordan foregår UU-vejledningen i en tid, hvor alle er beordret til at arbejde hjemmefra?

Hvad skal der ske med UPV?

Mens elever op til femte klasse begynder i skole igen i denne uge, må skolens ældste elever fortsat blive hjemme. Prøverne er aflyst og karakterne udskudt, men hvad med elevernes uddannelsesparathedsvurdring?

Hvad skal der ske med UPV?

Elever snakker prestige med minister

Hvordan gør vi jobbet som social- og sundhedsassistent mere attraktivt, og hvordan får vi flere videbegærlige og nørdede mennesker til at ville blive i faget?

Unge tror stadig, at erhvervsskolen kun er for de dumme - og de bliver bekræftet af uddannelsesvejledningen

Med manglende individuel uddannelsesvejledning bekræfter vi unges fordomme om, at erhvervsuddannelser kun er for "de dumme". Derfor bør udddannelsesvejledningen prioriteres langt højere.

Uddannelsesudspil fra KL

Hvad skal der til for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse? Et stort spørgsmål, der er forsøgt svaret på flere forskellige måder - senest med KLs udspil “ ungdomsuddannelser - nye veje til en sammenhængende struktur”.

Vi kan ikke være bekendt, at unge ikke får ordentlig uddannelsesvejledning

Ligesom december er højtid for julehygge, var november på landets skoler højsæson for uddannelsesparathedsvurderinger. I en tid, hvor der stilles større og større krav til unge, er det mig en gåde, at vi som samfund i det mindste ikke sørger for, at de får en ordentlig uddannelsesvejledning.

Hvad bliver der mon af de ikke-uddannelsesparate?

Hvert år i 10 klasse er der elever der bliver vurderet ikke-uddannelsesparate ved den endelig parathedsvurdering - og det er ikke en let vurdering, hverken at afgive eller at tage imod. Denne blog handler om en af disse unge, som jeg af mere eller mindre tilfældige årsager stadig kender her 5 år efter denne vurdering - og jeg priser mig lykkelig for, at jeg kender hende stadigvæk, for hun har lært mig meget - om at være en god vejleder, men også om at uddannelsesvalg tager tid - og at vores vejledning, på trods af vurderingerne, kan gavne de unge på sigt.

Meningsløs overstyring

1.december nærmer sig med hastige skridt og for langt de fleste er denne dato en indikation på julehygge, juleknas, og julehjerter. Men ikke nødvendigvis for udskolingslærere eller elever...

Mors Rådgivningsbix ApS

Hvor vigtigt mener man fra politisk side egentlig, at de unges valg af ungdomsuddannelse er? Det spørgsmål kan man godt stille sig selv, når man har fuld gang i køkkenbordsrådgivningen.

Fællesskabet fremmer fagligheden

Initiativet Back on Track skal arbejde med indsatser, der hjælper eleverne til at indgå i sociale relationer og styrke deres fællesskabsfølelse. Dette fokus relaterer sig til den forskningsmæssige evidens, der viser, at unge i stærke faglige og sociale fællesskaber er bedre rustet til at lære.

En fremtid uden frygt kræver uddannelse i bæredygtighed

I 2015 vedtog FN 17 ambitiøse og globale verdensmål for en bæredygtig fremtid. UNICEF beretter om unge i frygt og lærere, der ikke lytter på dem. For at målene kan blive indfriet, kræver det en markant forandring i den måde, hvorpå vi vejleder de unge i deres uddannelsesvalg. I Ungdomsbyen mener vi, at erhvervsuddannelserne er en væsentlig del af løsningen. Eleverne er motiverede. Men er lærerne klædt på?

Parathedsvurdering - en fokuseret indsats eller hvordan?

De seneste 5 år har UU-vejledeningen "fokuseret" på de ikke-parate elever - hvis regering med støttepartier gerne vil gøre dette bedre har jeg et forslag!

Lykken findes - også uden en akademisk uddannelse

Der er behov for et opgør mod akademiseringen af vores uddannelsessystem, hvis vi i Danmark fortsat skal have gastronomi og hoteller i verdensklasser. Selvransagelsen begynder hos os forældre og i folkeskolen. Måske skal vi som forældre – og som samfund - tænke vores børns lykke på ny. Måske vi står over for et paradigmeskifte?

Efter(skole)tanker

Strøtanker om dannelse, mangfoldighed og "spild af tid" på efterskoler og 10. klasser...

Hack uddannelsesdiskursen

Hvornår havde du sidst lyst til at gøre noget, du følte dig presset til? Eller noget, der lød som det næstbedste? For ikke at tale om noget, som ikke var din egen, men andres drøm? Der tales meget om skævheden i søgningen til gymnasier og erhvervsuddannelser og om, hvordan vi kan få flere unge på erhvervsuddannelserne. Det er et fælles ansvar at tale ligeværdigt om alle uddannelsesveje efter grundskolen. Vi er nødt til at give måden, vi taler om uddannelse på et gedigent eftersyn, så unge kan begynde at vælge uddannelsesvej af lyst og ikke af nød.

Fake it till you make it…

For nogle elever er drømmen om at komme ind på en gymnasial uddannelse så brændende, at skolelivet i 10. klasse kommer til at handle mere om at fremvise en perfekt overflade som skoleelev, end om at undersøge, overveje, tvivle og lære.

Alle unge skal udfordres på uddannelsesvalget - hvis de vælger gymnasiet..

Hos UU- vejledere ligger det efterhånden på rygraden, at vi stiller spørgsmål til det uddannelsesvalg de fleste unge tager: Gymnasiet. Måske glemmer vi, i vores iver efter at få unge ind på erhvervsskolerne, at udfordre den anden vej rundt?

Alle unge skal udfordres på uddannelsesvalget - hvis de vælger gymnasiet..

Hos UU- vejledere ligger det efterhånden på rygraden, at vi stiller spørgsmål til det uddannelsesvalg de fleste unge tager: Gymnasiet. Måske glemmer vi i vores iver efter at få unge ind på erhvervsskolerne at udfordre den anden vej rundt?

UU-vejledning i en opbrudstid

Med indførelsen af Forberedende Grunduddannelse og Kombineret Ungdomsuddannelse bliver vejledning af elever i grundskolen og unge ml. 15-17 år omstruktureret i mange kommuner, og det betyder at vi som UU-vejledere skal stå fast på vores faglighed og professionalisme.

Mennesker er ikke varer

Det kan opleves, som om det er varer vi arbejder med og ikke mennesker.

Hurra jeg fik 12!

Alle har vi så skide travlt med at hoppe med på vognen, inden den kører

Ondt i livet

Unge frygter at fejle og oplever, at de skal være perfekte for at slå til

Forkerte beslutninger kan ødelægge en hel generation - hvem betaler?

På folkeskolen.dk har to unge piger fra 8. Klasse i Allerød skrevet en bundærlig klumme om de uendelig krav og det ikke at måtte fejle.

Erstat de kreative fag med Uddannelse og Job

Uddannelsesbilledet i Danmark peger i retning af, at vi uddanner alt for mange åndværkere og alt for få håndværkere. Den politiske karakter har været den alt overskyggende reguleringsfaktor.

Om håndværk og åndværk

I virkeligheden burde de praktisk-musiske fag fylde nøjagtig lige så meget på skemaet som skolens øvrige fag.

’Er du uddannelsesparat’?

Uddannelsesparathedsvurderingen fylder meget i disse uger – både for os lærere, for forældrene og for eleverne selv. Hvordan forholder jeg mig til den efterfølgende snak i klasselokalet, når det famøse brev er dumpet ind i e-boksen?

Elevens læring eller det sikre valg overfor en uvis fremtid?

Hvad gør vi, når mere end hver femte dreng i Danmark ikke får en ungdomsuddannelse, og 70.000 unge fra en ungdomsårgang ikke har et arbejde eller en uddannelse op til det fyldte 30. år? Og forholdsvist mange elever falder fra en påbegyndt ungdomsuddannelse?

Hvis praksisfagligheden i skolen skal styrkes, kræver det at politikerne åbner øjne og spidser ører

Beslutningstagerne har fundet ud af, at praksisfagligheden er vigtig i folkeskolen. Det er godt. Nu mangler bare, at de lytter til alle os, der ved noget om emnet.

Skal de kommunale 10. klasser nedlægges

Partiet Venstre foreslår nu (20/3-18), at de kommunale 10. klasser nedlægges, da de ikke har udviklet sig som privat- og efterskoler har. De kommunale 10. klasser er tilsyneladende spild af tid.

Vi skal genvinde de unges respekt for hændernes viden

Uddannelsespolitikken kan ikke alene løse manglen på faglært arbejdskraft. Det forudsætter, at der ligeledes sker forbedringer på mange forskellige politiske områder, hvis vi ønsker flere unge vælger erhvervsuddannelserne. Det er tid til handling, hvis vi ønsker at genvinde de unges respekt for hændernes viden.

Uddannelsesparat?

Et klip i julehjertet - et juleønske

Uddannelsesparat?

Et klip i julehjertet og et juleønske

Er demokratisk dannelse vigtigt? - Debat på Lærermødet 2017

Demokratisk dannelse – er det noget, man underviser i? Spørgsmålet blev stillet på Lærermødet på Ryslinge Højskole i sidste uge – Læs, hvad vi debatterede

Vi skoleelever kræver bedre ungdomsuddannelsesvejledning

En ordentligt UU-vejledning sikrer, at vi elever vælger den rigtige uddannelse første gang. Alt for mange elever ender med at gå i gymnasiet for derefter at tage en ny ungdomsuddannelse. Det er spild af elevernes og samfundets ressourcer.

Glem alt om at være den unges advokat... ?

Dilemmaet omkring sektor og institionsuafhængighed

Uddannelsesvalget skal udfordres

dr.dk 24/5-16: Ud af de unge, der tre måneder efter en gennemført gymnasial uddannelse er begyndt på endnu en uddannelse, har 17 procent valgt en erhvervsuddannelse frem for eksempelvis en universitets- eller professionsbachelor, viser nye tal fra Danmarks Statistik. - Det bekræfter, at vi er for dårlige til at udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg, siger børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby til Politiken.

Rigtige valg og god vejledning

UU-centrene er som en konsekvens af vejledningsreformen blevet sat under pres.

Praktisk undervisning giver elever lyst til at lære

Folkeskolereformen åbner mulighed for at gøre undervisningen mere virkelighedsnær - f.eks. i nye profillinjer. Folkeskolen bør tage udfordringen op - for at få flere motiveret til læring og videre uddannelse.

Kombi af praktiske og boglige fag skal få flere ind på ungdomsuddannelser

Vi skal tænke i nye fag, hvor det praktiske og boglige kan gå hånd i hånd. Fx kunne man forestille sig design fra ide til solgt produkt, hvor erhvervsfaglige kompetencer kombineres og erhvervsskolen inspirerer.

Frafald kalder på fælles helhedsløsninger

Der skal forskellige løsninger til at demontere frafaldsbomben på ungdomsuddannelserne. Dansk Arbejdsgiverforening har for nylig foreslået at indføre adgangskrav, der skal forhindre unge uden tilstrækkelige faglige kompetencer at starte på en erhvervsuddannelse. Men vi må ikke glemme, at årsagerne til frafald er mangeartet. Uddannelsesparathed afhænger også af ikke-målbare faktorer, som kræver helhedsorienterede løsninger koordineret tværinstitutionelt.

Ting tager tid - også når man selv skal lave dem

Et nyt håndværk/teknik fag kan give anledning til både tværfagligt samarbejde med og mellem naturfagene, og styrke brobygning til erhvervsuddannelser og UEA-undervisningen. NTS-centeret vil gerne være med til at sprede gode erfaringer.

Hvor kan sprogligt svage elever sejre i den inkluderende skole?

Alle elever lærer på forskellige måder. Mange er sprogligt stærke og profiterer af den boglige undervisning, men andre har en anden læringsstrategi. Med fokus på inklusion i folkeskolen er der fare for at disse forskelligheder overses. Kan vi ved at styrke de praktiske fag sikre, at gruppen med andre foretrukne læringsstrategier, forlader skolen som selvsikre, lærende, deltagende og inkluderede samfundsborgere?

Giv dem dog en hammer!

De praktiske fag er desværre blevet folkeskolens prügelknabe til stor skade for mange skoletrætte elever, især drenge. Det er særligt beklageligt, når man ønsker at øge procentdelen af unge, der skal have en uddannelse og i en tid, hvor så mange elever fra specialklasserne skal inkluderes i de såkaldte normale klasser. Gennem de sidste årtier gik vi på Bavnebakkeskolen imod strømmen og satsede på de praktiske fag med meget positive resultater.

Vi skal hjælpe de unge til et bedre erhvervsvalg

Jeg er murerfaglærer på Construction College Aalborg, og har gennem en række år været på folkeskoler i hele regionen med vores projekt Toppen af et Tårn, hvor folkeskoleeleverne prøver kræfter med murerfaget ved at bygge et tårn. Men nu har Folketinget besluttet, at forsøgsprojektet ikke skal fortsætte.