Danske Skoleelever

Blog

Vi skoleelever kræver bedre ungdomsuddannelsesvejledning

En ordentligt UU-vejledning sikrer, at vi elever vælger den rigtige uddannelse første gang. Alt for mange elever ender med at gå i gymnasiet for derefter at tage en ny ungdomsuddannelse. Det er spild af elevernes og samfundets ressourcer.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alt for ofte oplever jeg elever, der er rådvilde omkring, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Mange elever føler, at de ikke er klædt godt nok på til at kunne træffe det rigtige valg. Alle har en holdning til ens uddannelse: Ens forældre, det, vennerne synes, er fedt, og en UU-vejleder, der fortæller en, at man er god nok til at komme i gymnasiet. Forvirringen er total, og som elev er man endnu mere i tvivl om, hvad der egentligt er bedst for en selv. Mange træffer det nemme valg, gymnasiet. Desværre er der også mange, der bruger tre år af deres uddannelsesliv på at erkende, at det nok alligevel ikke var det rigtige valg, og derfor enten ikke bruger studentereksamen til noget eller vælger at starte forfra på en ny uddannelse. Ved at vælge forkert, oplever mange af os elever et stort nederlag. Derfor er det en ret god investering at opprioritere UU-vejledningen, så vi elever får nemmere ved at vælge den uddannelse, der passer bedst til os.

Mere erhvervspraktik – lad os komme ud i virkeligheden

Erhvervspraktik er en rigtig god mulighed for at prøve sig af ude i virkeligheden. Indånde savsmuldet i manegen. Dyrke sine talenter. Og få perspektiv på de mange muligheder, som uddannelsessystemet tilbyder. Ja tak, mere af det! Netop derfor mener Danske Skoleelever, at der skal udbydes mere og differentieret erhvervspraktik i udskolingen. Minimum to ugers erhvervspraktik i 8. og 9. klasse. En uge i et job, man kan uddanne sig til på en erhvervsuddannelse og en uge i et job, man kan uddanne sig til med en videregående uddannelse. Det ville virkelig give os perspektiv på hvilke uddannelser, der bedst kan forløse vores potentiale og drømme.

Danske Skoleelever

Hos Danske Skoleelever (DSE) er det eleverne, der gennem det repræsentative demokrati bestemmer, hvad organisationen skal arbejde med og have fokus på. DSE ledes af en bestyrelse bestående af grundskoleelever, som fungerer som elevernes talerør til omverdenen. Vi varetager elevernes uddannelsespolitiske interesser over for politikere, embedsmænd, presse og interessenter på skoleområdet. Vi kæmper for at sikre det gode skoleliv til alle elever i danske grundskoler – det vil sige alle folke-, privat-, efter-, fri- og ungdomsskoler, og udbyder en lang række tilbud til elever, elevråd, lærere, skoler og kommuner, fra forskellige kurser og aktiviteter, til stormøder og diverse materialer og bøger. I vores kamp for det gode skoleliv knytter vi os ikke til bestemte partiers politik, men samarbejder med alle politiske partier for at sikre de bedste vilkår ude på skolerne.

Forlæng brobygningsforløbene

Brobygningsforløb fungerer rigtigt godt – når de altså fungerer godt. Brobygningsforløbene skal give os elever en ordentlig indsigt i hverdagen på de forskellige uddannelser. Derfor er det også vigtigt, at vi på brobygningsforløbene får mulighed for at være en del af den reelle undervisning og ikke bare får en generel introduktion til uddannelsen. Lad os få mere af det! Derfor foreslår Danske Skoleelever, at vi forlænger brobygningsforløbene til to uger. På den måde får vi mulighed for at komme ordentligt ind på livet af endnu flere uddannelser. Måske også dem vi ikke lige havde overvejet i første omgang.

Ret til vejledning

Midt i al vores forvirring om, hvilken uddannelse vi skal vælge, har vi også bare brug for at vende vores tankemylder med vores UU-vejledere. Derfor arbejder Danske Skoleelever for, at alle skal have mulighed for individuel vejledning. Uanset hvor faglig stærk man er, kan man være utrolig usikker på sit uddannelsesvalg. Og bare fordi man klarer sig godt i skolen, er det jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at en billet til en gymnasiel uddannelse er det rigtige for en. Samtidig bør dette suppleres af mere og bedre E-vejledning. Vi er onlinegenerationen, der er vant til at hige og søge efter information online. Og når vi så sidder en sen aften med vores forældre eller venner og diskuterer uddannelsesvalg, så er vores vej til viden og information ikke så lang længere.