Mortens mening

Blog

Karakterer for flid – ja hvorfor ikke?

Jeg kan forstå hvorfor folk ikke ønsker flere karakterer, men at man ikke vil tage dialogen og hjælpe vores undervisningsminister i den rigtige retning, uden at gå i selvsving, forstår jeg ikke!

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det virker efterhånden til at der sker en automatreaktion, hver gang undervisningsminister Pernille Rosenkrans-Theil foreslår noget, hvor alle andre interessenter i folkeskolen, går den modsatte vej – i selviscenesat raseri.

Mortens mening

På min blog vil I kunne læse om (mit) lærerliv, set fra et matematisk/naturfagligt perspektiv.

Helt ærligt, mon ikke de fleste af os, lærere, faktisk gerne vil belønne flid og i forvejen lader det indgå i karaktererne på et eller andet niveau. Enten som et pædagogisk skulderklap, som en lille straf, når vi kigger ned over listen med manglende afleveringer og ser den samme ellers dygtige elev, der har set stort på afleveringerne gang på gang  eller som noget helt tredje?

På uvm.dk kan man finde hjælp til kriterier for at give standpunktskarakterer. Her står der bl.a.: ”Standpunktskaraktererne er udtryk for elevernes faglige niveau på det tidspunkt, karaktererne afgives” og ”Elevens arbejdsindsats eller opførsel i klassefællesskabet indgår som udgangspunkt ikke i grundlaget for karaktergivningen.”

Med det in mente kan vi så ikke godt kigge lidt på ideen om at flid også skal kunne indgå i karaktererne? Ønsker vi udelukkende at bedømme eleverne på deres faglige formåen eller kunne man forestille sig at vi også belønner elever for at gøre en indsats for at forbedre sig? Det behøver ikke være en selvstændig karakter, men kunne det være en del af vurderingen i alle fagene?

For mig giver det mening at sige: ”A er en smadder dygtig elev, men afleverer kun halvdelen af sine afleveringer, så jeg har givet 7 i stedet for 10, der ellers var hans gennemsnit af de afleverede opgaver” eller ”B gør alt hvad jeg beder om, knokler med sine opgaver og beder om vejledning til hvordan hun kan blive bedre, så jeg har givet 7 i stedet for fire, til trods for at gennemsnittet på hendes afleveringer mm kun er 5.”

Lad os diskuterer forslaget fra PRT, lad os komme med et modforslag, om det skal være mit eller om der sidder nogle med bedre ideer end mig ved jeg ikke, men lad os nu prøve finde en bedre løsning end PRTs og få hende med på det i stedet for.