Rigtige valg og god vejledning

Vejledningsreformen, der er en del af EUD-reformen, ændrede markant på vejledningsopgaven for landets UU-centre. Med reformen blev der fjernet 140 mio. kr. fra vejledningsområdet. Pengene skulle blandt andet findes ved at skære ned på vejledningen og ved at indføre ”Fokuseret vejledning”.

Paradokset er totalt, når man fjerner vejledning og samtidig forventer, at flere unge vil vælge erhvervsuddannelserne. Adgangskrav gør det ikke alene. Uddannelserne skal have prestigen tilbage, og en af forudsætningerne for det er, at flere af de stærke unge bliver vejledt til at vælge netop erhvervsuddannelserne, og det forudsætter tilbud om professionel vejledning til alle unge- også de ressourcestærke.

Hensigten med reformen var bl.a.  at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne samt mindske frafaldet på uddannelserne. Trods flere fornuftige elementer i reformen er kombinationen af adgangskrav og forringet vejledning næppe den rette medicin, men ikke desto mindre er det en konsekvens af reformen. De svageste elever bliver udelukket fra en faglig uddannelse, og de stærke vælger selvfølgelig det kort, de anser for det rigtige, nemlig de gymnasiale uddannelser. Uden vejledning vil det også være det oplagte og fornuftige valg i en tid, hvor politikerne igen og igen betoner vigtigheden af en god og helst videregående uddannelse.

På Folkeskolen.dk kunne vi forleden læse om et nyt vejledningstilbud fra UCSJ til unge. Det er kommet i værk bl.a. på baggrund af de forringede vejledningsvilkår for UU-centrene. Fokus er her muligheden for at få en mellemlang videregående uddannelse. Det i sig selv er fint, men igen er det ikke de erhvervsfaglige uddannelser.

God og professionel vejledning er grundlaget for, at den unge træffer det rigtige uddannelsesvalg og ikke hovedkulds følger strømmen – vel vidende, at det vil der fortsat være mange der gør. Men hvor mange unge har kendskab til mulighederne for at videreuddanne sig og stå rigtig stærkt med en erhvervsfaglig uddannelse som basis? – og hvor mange forældre har viden om de mange muligheder, når de nu skal ”køkkenbordsvejlede” i samtalekøkkenet? Man skal huske på, at for rigtig mange unge er forældrene nu blevet de voksne, som de primært må rådgive sig hos. Det er bestemt ikke de dårligste at spørge til råds, men de færreste forældre kan forventes at præstere professionel viden og vejledning ligesom en snert af ambitioner i den ene eller anden retning på egne og sønnikes/datters vegne måske også kan spille ind.  Alternativt er der så vennerne i ungdomsgruppen, der langt overvejende går efter de gymnasiale uddannelser.

Den fokuserede vejledning omfatter de unge, der ikke vurderes som uddannelsesparate ved vurderingen, som blev fremrykket til 8. klasse. For denne gruppe skal der sættes ind med særlig ”fokuseret” vejledning, for at hjælpe dem frem til at træffe et relevant valg blandt ungdomsuddannelserne. Det er i virkeligheden et af de virkelig gode tiltag i reformen og vurderingen var, at ca. 20% skal tilbydes fokuseret vejledning. Tilbagemeldingen fra UU-vejlederne efter det første år med reformen er imidlertid, at der for det første er stor variation fra landsdel til landsdel og dernæst en langt højere andel - op mod 40% i nogle egne af landet - der er blevet vurderet ikke uddannelsesparate og derfor skal have fokuseret vejledning. Det har betydet en helt urimelig arbejdsbyrde for vejlederne på UU-centrene, der kun har fået ressourcer til at løse den fokuserede vejledningsopgave for de 20% af de unge. Vejlederne er derfor stillet overfor en helt urimelig opgave, hvor mulighederne for at yde den kvalificerede vejledning bliver kompromitteret. Dertil skal lægges, at ligesom på andre områder med hel eller delvis takstfinanciering, gælder, at for hver gang du løber hurtigt, skal du løbe endnu hurtigere næste gang.

Mange vejledere anfører risikoen for at de unge, der bliver tilbudt fokuseret vejledning, vil opleve sig som stigmatiserede. I sidste ende vil det kunne overskygge alle de øvrige problemstillinger - nævn et ungt menneske, der synes det lige er sagen at være udpeget som et særligt tilfælde i negativ betydning? Hvor let er det lige at sige til kammeraterne: ”Undskyld, men jeg skal altså lige en tur rundt om vejlederen, fordi jeg ikke er regnet for uddannelsesparat!”. 

Mange af de unge der bliver vurderet til ikke at være uddannelsesparate, vil typisk blive vejledt til at tage en erhvervsuddannelse. Så har vi en rigtig dårlig cocktail: Ikke uddannelsesparat + erhvervsuddannelse = mindre prestige. Det er nok ikke lige det, der var tanken.

Ønsker vi at løfte erhvervsuddannelserne og gøre dem attraktive for rigtig mange unge, så er vi nødt til at have et velfungerende UU, der professionelt kan vejlede og rådgive alle de unge der ønsker det. Løbet er ikke kørt, men det er i sidste øjeblik, hvis vi fortsat skal have et professionelt vejledningstilbud til alle unge.