Hvis praksisfagligheden i skolen skal styrkes, kræver det at politikerne åbner øjne og spidser ører

Foto: Flickr.com

I år skal eleverne i 8.klasse have vurderet deres praktiske kundskaber i den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering.

I næste skoleår, skal eleverne i de ældste klasser have obligatoriske praktisk/musiske fag, som de kan komme til prøve i.

Gode facts.

Ovenstående er politiske aftaler, og dermed cool facts.

Umiddelbart gode facts. Men jeg vil ønske, at de pågældende politikerne, lytter til, og læser, alle de gode artikler og debatindlæg om emnet “”prakiskfaglighed”. For at få mere praksisfaglighed ind i skolen, sker ikke ved at lave politiske aftaler. Det sker ved at der bliver lyttet til de råd og erfaringer der allerede er på området.

Gode debatindlæg.

I sidste uge bragte Politiken Skoleliv debatindlæg, omhandlende netop praktiskfagligheden i folkeskolen.

Lene Tanggaard skriver, at vi skal have respekten for håndværket ind i skolen. At det kræver dygtige lærere og pædagoger. Og at det kræver tid. God tid. 

“Det er nemlig noget af det sværeste, der findes”

Jeg er, sjovt nok, enig med Tanggard i indlægget. Det er noget af det sværeste der findes. Og det kræver mere end man lige tror, at forberede.

Tiden skal vi have langt mere af, hvis vi vil praktisk danne vores elever, således at elever:

• finder ud af præcis hvad de er gode til.
• bliver interesserede i at bruge deres hænder. I deres skoletid og fritid. Og i deres fremtid.  

Lise Tingleff, Danmarks Evalueringsinstitiut, formulerer spørgende i et andet debatindlæg på skoleliv, hvad det egentlig er, vi vil med praksisfagligheden. 

For begrebet “praksisfaglighed” er blevet brugt i ét væk, og Tingleff mener, det er vigtigt at vi bliver enige om, hvordan og hvorfor vi vil have mere praksisfaglighed.

Jeg er også enig med Tingleff, og herunder vil jeg uddybe min holdning til hvorfor praksisfagligheden er så vigtig i folkeskolen. Som jeg håber beslutningstagerne tager til sig.

Som skrevet før, er mere praksisfaglighed vigtig i hjælpen til, at eleverne skal finde ud af præcis dét, de hver især er gode til. De skal finde ud af, at det ikke kun er den boglige faglighed, der danner skolen. Og dem selv. Det kræver, at alle fag inddrager de praktiske elementer. I hele skolen. At de boglige også begynder at bruge hænder og hoveder. På samme tid.

Jeg har før hørt kolleger spørge; “jamen, mener du, at alle skal kunne finde ud af, at bruge en hammer eller sy”? Nej, selvfølgelig ikke. For ligesom det ikke er alle, der er gode i de boglige fag, er alle ikke gode i de praktiske. Men i både de boglige og praktiske fag, skal alle forsøge sig. På lige fod. For først dér når vi ud til alle elever, og hjælper dem til at finde lige præcis dét, de er gode til.

Den røde tråd.

Når boglige og praktiske fag arbejder sammen, bliver den røde tråd synlig for eleverne. Det er for sent først i 9. klasse, at finde ud af, at det er en ret god idé, at forstå matematik, hvis man vil være tømrer.

Når eleverne ser den røde tråd - i alle fag, i hele skolen - vil der ske en helt naturlig interesse for det hav er erhvervsuddannelser, der dernæst tilbydes de unge mennesker. Det kræver selvfølgelig at forældre, lærere og vejledere gør det synligt for de unge. Men lur mig, om ikke de unge selv finder vejen, hvis de i hele deres folkeskolegang har mødt velforberedt boglig og praktisk undervisning? -Undervisning, som de gode lærere og pædagoger har haft den rette tid til at forberede.   

Tid.

Så kære beslutningstagere. Jeg ved ikke hvad I præcis har tænkt med vurderingen af elevernes praktiske kundskaber i år. Hvem og hvordan skal det gøres? Jeg ved heller ikke hvad Jeres tanker er med næste års obligatoriske praktisk/musiske valgfag. Hvem og hvordan skal det gøres? Det ønsker jeg et seriøst svar på. Et svar der ikke ligner de andre politiker-svar, der ellers er blevet givet til spørgsmålet.

Jeg kender svaret. Lene Tanggaard og Lise Tingleff kenderdet også. Tid. For når vi skal have mere praktisk undervisning ind i skolen, kræver det tid. Tid til at forberede de lærerige flerfaglige praktisk/boglige forløb. Tid til at observere og vurdere de enkelte elever.

Hvis ikke tiden er med, er chancen for at de, ellers gode intentioner, styrter til grunden stor.

https://skoleliv.dk/debat/art6673705/Vi-skal-have-respekt-for-h%C3%A5ndv%C3%A6rk-ind-i-folkeskolen

https://skoleliv.dk/debat/art6668450/Hvad-vil-vi-med-praksisfagligheden-i-skolen