Arbejdstøj, støv og høreværn

Næsespray i lommen

Efter 2 uger på træværkstedet med sæbekassebiler, bliver det tydeligt, at arbejdsmiljøet ikke er optimalt. 

Helt tørre slimhinder og næsespray som skal afhjælpe en helt tilstoppet næse. Hverken min kollega eller jeg lider af støvallergi, men det kan da være, vi kan gå hen og få det, når alle undervisningstimerne foregår i træværkstedet. 

Det er tydeligt, at vi begge mærker det, selvom vi gør, hvad vi kan for at lufte ud og tænde for udsugningen. 

Vi har i mange år kæmpet med alt for høje temperaturer i vores træværksted. Vi har en dejlig belysning i form at ovenlysvinduer, men det betyder, at der om sommeren kan blive over 30 grader, og med 24 elever i lokalet er det næsten umulig at udrette noget. Det tog cirka 8 år at få sat plexiglas på vinduerne, så nu er temperaturen højest 26 grader, hvilket da er en forbedring. Det ville da være dejligt, hvis vi kunne komme længere ned, men det vil dog kræve et hel nyt tag.  

Ja, og så er der lige det med støvet. Lad os se hvor lang tid der går, før de finder en løsning på det problem. Indtil da skal vi også lige kæmpe for at få arbejdstøj og speciallavede ørepropper.

Det er gået op for mig, hvor mange bukser og bluser jeg har fået ødelagt at lim, maling og diverse andre småting. 

Det er måske min egen skyld, at jeg ikke er forsigtig nok i værkstedet, men det er altså svært for mig at undgå. Jeg er blevet tilbudt en kittel, ligesom dem de har i fysik, men jeg må indrømme, at det ikke lige er det, jeg betegner som arbejdstøj. Jeg mener ikke den er særlig rar at bevæge sig rundt i, plus den kan hænge fast flere steder.

Egenbetaling

Måske lyder det forkælet, men kunne godt tænke mig arbejdstøj. Måske det bare er en del af egenbetalingen, når man er lærer. 

Jeg tager jo også ting med hjemmefra, når jeg har noget til overs fra et byggeprojekt, jeg tænker lige kan bruges til noget sjovt i undervisningen. Men jeg har mange timer i værkstedet, og tøjet bliver slidt på en anden måde end i klasseværelset.

Jeg forstår godt det med økonomi, for hvis jeg skal have arbejdstøj, så skal idrætslæreren vel også have idrætstøj. Hvor mange undervisningslektioner skal man så have for at være berettiget arbejdstøj i det enkelte fag? Det er svært at sætte en grænse og generelle regler, men alligevel. Det ville bare være rart ikke at skulle tænke så meget over, om det tøj, jeg tager på, kan blive ødelagt. 

Nu har jeg købt mig et par arbejdsbukser og nogle T-shirts, som jeg kan skifte til, når jeg har lange dage i værkstedet, men tænk hvis min arbejdsgiver kunne sponsorere det. Det fik jeg da jeg arbejdede som håndværker førhen.

Spørgsmålet er også, om jeg egentlig burde have sikkerhedssko på, når jeg går rundt på værkstedet? Lige nu har jeg ikke. Jeg har engang oplevet en elev, der fik trådt på et bræt med et søm, der heldigvis gik mellem tæerne, ellers havde det været en grim ulykke. 

Og så er der hørelsen. Jeg ved, at der er flere at mine kollegaer på andre skoler, der har fået lavet specielle ørepropper, men igen hvor mange lektioner skal der til for at få lov at få dem. Musiklærerne skal vel også have lov, hvis vi skal. Det skal dog siges, at jeg har fået lov at få nogle, så det glæder jeg mig til.

Jeg vil gerne have mere fokus på det fysiske arbejdsmiljø, det er jo et værksted, vi er på, og mange af os har rigtig mange timer på disse værksteder, og jeg har ikke tænkt mig at at blive syg af for meget støv eller larm. Og egentlig synes jeg også, at et sæt arbejdstøj ville være at forvente, det behøver jo ikke være de dyre mærkevarer.