Progressionen på 3. årgang - del 1

Fra papirvævning til vævning med garn

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er den første håndværk design time på 3.årgang. Eleverne er spændte og nysgerrige og hel klart læringsparate. Det at få lov at komme ned og se værkstedet er noget helt specielt, sidste år var det dem der stod i døren og kiggede på de "store elever". Nu er det endelig dem der får lov til at træde over dørtrinet, ind i det lokale hvor man ikke skal sidde stille og hvor man godt må tale sammen og gå rundt.

Sikkerheden først.

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Ingrid Bianco Petersen er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er at dele sine refleksioner om faget, deltage i debatten på det faglige netværk og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: ingridbianco81@gmail.com.

Jeg kan ikke lade være med at fortælle nogle af de historier om elever der er kommet galt afsted, og dette er ikke for at skræmme eleverne, men for at de respektere det at færdes ordentligt på et værksted. Og de lytter med store øre og øjne og lover at have håreleastik i håret og lukkede sko når de færdes i værkstedet. For sikkerheden skal være i orden og eleverne skal respektere de regler der er.

Og de kan slet ikke vente med at komme igang med at finde noget træ og save, men her bliver jeg desværre nød til at stoppe dem, for de er her for at lære noget de skal have nogle teknikker, materialekendskab og viden om designproces. 

Mit mål er at de skal lave noget de bliver stolte af, noget de gerne vil vise frem som de ikke troede de kunne og noget der ikke ender i skraldespanden. Min erfaring er at eleverne meget hurtigt springer designprocessen over og først når de står med deres "produkt", erfarer at det nok havde været smart at bruge lidt mere tid undervejs, til at bruge de rigtige materialer og teknikker.

Første mål at lave en flettet beholder og her starter vi med at papirvæve, teknikken fører vi videre til at væve med garn. Dernæst laver vi stringart efter et matematisk mønster, delmålet er her at eleverne får noget design og de bliver præsenteret for boremaskinen.

Rent praktisk

På 3.årgang er ressourcen fordelt således at jeg har 2 lektioner om ugen og hver anden uge har jeg en kollega til at hjælpe til. Vi kalder det overfor eleverne at vi har design når jeg er alene og håndværk når vi er to lærere. Så får vi også vist eleverne vigtigheden i design og materialekendskab inden vi kaster os over teknikker og værktøj.

Når vi har gennemgået værkstederne (vi har et lokale til de hårde materialer og et til de bløde) går vi i gang med papirvævning.

Næste gang er jeg alene og vi snakker om forskellige bløde materialer, hvor de kommer fra, deres egenskaber og hvordan er er fremstillet, ser en film om vævning og jeg laver forskellige brandprøver og vandprøver, så er vi klar til næste gang hvor vi skal væve med bomuldsgarn.

Her arbejder vi med teknikken vævning og de er helt optaget af opgaven. Flere siger at de synes det er nemmere at væve med garn end med papir. De synes det er sjovt at tænke på at garnet kommer fra en plante. Jeg har hele tiden progressionen i baghovedet, de skal lære at væve for at kunne flette deres beholder, de skal lære boremaskinen at kende for at kunne lave huller til pindende på deres beholder. De skal kende til designprocess for at kunne vælge materialer og farver til deres beholder. Undervejs skal de være stolte af de ting de producerer.

De væver på livet løs og det er godt med flere voksenhænder når der kommer knuder på tråden.

Så er vi tilbage til design og nu skal vi arbejde med matematiske cirkelmønstre, som vi skal bruge til vores string art. Det skriver jeg mere om i del 2.