Læs mere fra Folkeskolens håndværk og design-rådgiver:
Fif til prøven
Håndværk og design-prøven er som en dag i Den store juniorbagedyst, bare uden Joakim Ingversens fjollede indslag. Her er mine gode råd.
Klar, parat, bag!
Så er vi i fuld gang, og flere skoler er i gang med del A, og nogle er også i fuld gang med del B. Jeg kan ikke lade være med at have bagedysten i baghovedet, når eleverne står og knokler med at komme i mål med deres proces og produkt. Når jeg, som i ægte værtstil, informerer om, hvor lang tid der er tilbage, og eleverne lige tager en dyb vejrtrækning og knokler videre, er vi næsten i bageteltet.
Der skal helst ikke ske fejl, nu hvor censor er tilstede, og "kagen" skal helst stå færdig på slaget, så al tiden er fuldt udnyttet. Processen og ideen skal være tydelig, og "smagen" skal være på plads - og selvfølgelig skal "kagen" se lækker og indbydende ud.
Der er meget på spil. Det er elevernes første rigtige prøve - og en prøve der for nogle kan løfte deres gennemsnit, fordi den er meget mere praktisk i forhold til de mange boglige fag og prøver, de kommer til at møde senere. Så jeg forstår godt nervøsiteten, og vi som lærere gør alt, hvad vi kan, for at guide og vejlede dem til at komme godt i mål.
Vejledning er vigtigt - og en prøve-prøve
De skal jo helst ikke stå med en shake´n´bake kage som deres Mesterværkkage, så vejled eleverne i, hvordan de udnytter tiden i alle dele af prøven. Det er selvfølgelig tilladt at sadle om undervejs, men gør de det sent i processen, kan det være, de ikke når i mål. Og ja, nogen gange lytter eleverne ikke til vores vejledning eller har en fornemmelse for den tid, de skal bruge, men vi kan ikke gøre så meget andet end at yde det, vi gør, og tage vores vejledningsrolle seriøst.
Hvis de ikke vil lytte, kan vi håbe, at de får den erfaring med sig, at det er vigtigt at tage prøver og forberedelse til prøver seriøst, når de skal i 9. klasse.
Jeg har desværre selv været med til at dumpe en af mine egne elever, og både vi som lærere og censor prøvede virkelig at få eleven løftet, så jeg forstår godt frustrationen over, at vi gerne vil vores elever det bedste. Det er her, vi må bruge ordsproget med, at vi kan få hesten til truget, men vi kan ikke tvinge den til at drikke.
Jeg vil gerne anbefale, at man i løbet af valgholdsperioden laver en prøveprøve, så eleverne får en ide om, hvor lang tid en afgangsprøve varer, og hvad der er realistisk at nå indenfor den tidsramme, de har. De bliver også i den omgang præsenteret for, hvordan et prøveoplæg kan se ud.
I den forbindelse vil jeg også altid anbefale eleverne at have noget i baghånden, de enten kan tilføje eller fjerne, hvis de kan se, at tiden er til det. Et eksempel kunne være, hvis de skal sy en hynde til en skammel: At de som udgangspunkt tænker at sy en lynlås i, men kan lave en håndsyet lukning i stedet - eller de kan tilføje stoftryk eller frynser. Alt afhængig af den tid de har til sidst.
Indretningen
Vores træværksted er et stort lokale med 16 høvlbænke og et lille tilstødende lokale, der førhen har været lager, som nu bliver brugt som designrum. Derudover har vi et syværksted længere nede af gangen. Når vi nærmer os prøven, laver vi nogle rullevogne med symaskiner og de bløde materialer, de skal bruge, og kører dem ned i vores designrum ved træværkstedet, så vi kun skal være i et lokale til prøven.
Jeg vil som censor helt klart helst have, at eleverne er samlet i et lokale, selvom jeg godt ved, at på nogle skoler er vilkårene ikke altid til det. Men det at kunne observere alle eleverne i den fulde tid giver et mere fair og realistisk billede af, hvad eleverne kan. Så prøv om ikke der kan findes en løsning. Eksempelvis hvis der er elever til to prøvedage, så saml dem, der primært arbejder på syværkstedet den ene dag, og omvendt.
Ellers er det altid en god ide at forberede censor og hav dialog omkring vilkårene inden prøven. Det er altid en god ide at have kontakt til censor inden prøven og have en god dialog.
Vi har på vores værksted valgt at sætte store opslagstavler op til elevernes designproces midt i lokalet, dette for at give eleverne lidt arbejdsro.
Del A og del B
I del A starter vi altid med at udlevere prøveoplægget fysisk og sætte det op på storskærm, derefter læser vi det højt, så alle elever er med på opgaven. Så får de 8 minutter til at tegne 9 skitseideer, som de efterfølgende skal tale med deres makker om. Har de ikke en makker, taler de med læreren om deres ide i 3 min.
Derefter får de udleveret papirer, som de skal udfylde med persona, moodboard, muligheder og begrænsninger. I denne del af processen kan de lave papmodeller og arbejdstegninger og søge inspiration. Det er vigtig for mig, at de afleverer en materialeliste, inden de går hjem fra del A, så jeg har mulighed for at bestille materialer nok, hvis nu alle elever har forelsket sig i det samme materiale. Så skal der jo helst være nok.
Det er også vigtigt, at alle elever har fået vejledning, og at både elev og lærer er med på, hvilken vej vi skal gå. Vi skal jo ikke forhindre vores elever i at tænke eller øve sig i den mellemliggende periode - tværtimod - og derfor er det også vigtigt at starte del B med en opfølgning på deres ide og tidsplanlægning.
Vi deler del B over to gange. Det giver en fordel i forhold til tankeproces og evt. tørretider. Vi har førhen afprøvet at køre del B over en gang, men jeg synes, at eleverne bliver for udmattede og stressede, så jeg er glad for den model, vi har nu.