Blog

Kære Mattias Tesfaye

Tillykke med dit nye erhverv som undervisningsminister. I følgende indlæg har jeg skrevet et lille velkomstbrev til dig. Og så inviterer jeg mig også selv på kaffe.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folkeskolens håndværk og design-rådgiver

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

Kære Mattias.

Først et hjerteligt tillykke med din nye rolle som undervisningsminister.

Selvom jeg må indrømme, at du ikke har imponeret mig igennem de sidste fire år, er jeg virkelig fortrøstningsfuld med dig som undervisningsminister:

Du er håndværker og det håber jeg inderligt, at du husker på!

Skolen har igennem virkelig mange år været i en akademiseret udvikling. Udviklingen har (haft) store konsekvenser for mange af skolens elever. Det ser vi i mistrivsel og i en manglende mening med at gå i skole. Og, selvfølgelig, en reducering i muligheden for at finde ud af, hvad man også er gode til. Der er langt flere konsekvenser, som vi må tale om en anden dag. Jeg vil gerne komme til kaffe.

"Sammen om skolen" har gjort sig mange gode tanker om mere praksis i skolen. Med dig ved roret håber, og forventer, jeg, at du sætter gang i den praktiske vending, folkeskolen har brug for.

Jeg vil anbefale

Den praktiske vending burde, efter min overbevisning, ske ved at alle de praktiske fag skal fylde langt mere i flerfaglige forløb, end de gør i dag. Forskning viser, at vi lærer og husker bedre, når kroppen er i spil. Derfor vil alle, både alle elever og alle fag, have max gavn af mere flerfaglighed i hele skolen. Fra 0. - 9. klasse.

Det kræver med andre en massiv investering. Både i at skabe forandring bland ledere og lærere, men også i investering i lokaler og samarbejder på tværs af organisationer.

Her kan du med fordel se i retning mod de mange praktisk musiske kompetence center, nogle kommuner har prioriteret at skabe. De centre burde, efter min mening, være en prioritering alle kommuner burde gøre.

Jeg har mange flere ting på hjertet, Mattias. Jeg håber du har lyst til at tale med mig en dag inden længe.

Mange praktiske hilsner

Katrine Diduch, lærer og cand.pæd.