Læs mere fra bloggen: Folkeskolens håndværk og design-rådgiver
Blog
Kæmpe nej tak til forslaget om at nedlægge 10.klasse
Vil de unges trivsel forbedres, ved at afskaffe 10.klasse? Det tror jeg næppe.
De siger, at mange elever ikke trives i skolen.
Jeg tror på dem. Jeg har set det med mine egne øjne.
De anbefaler, at lukke 10. klasserne rundt om i landet. Erstatte det med en ny ungdomsuddannelse, der forener det teoretiske og det praktiske. For at flere skal skal søge ind på en erhvervsuddannelse.
Det er det dummeste, jeg længe har hørt længe.
Tror de virkelig, at det vil øge børns og unges trivsel, at pace dem i gang med en uddannelse?
Tror de virkelig, at det vil skabe mere lyst til en erhvervsuddannelse, blandt de unge?
Det tror jeg ikke.
Jeg tror det vil skabe et unødigt pres, som absolut ingen får glæde af.
Jeg tror til gengæld det vil virke, at styrke folkeskolens praktisk - musiske fag. Skabe mere flerfaglighed mellem det teoretiske og det praktiske.
Og selvfølgelig også, at styrke erhvervsuddannelserne.
Helt ærligt, så virker forslaget så dumt, at jeg i mit stille sind tænker: gad vide hvad der ellers foregår på skoleområdet lige nu, når alle taler om 10.klasse?
NOTE: Jeg erkender blankt, at jeg kommenterer på forslaget uden at have læst det. Jeg beklager på forhånd for de, det vil falde for brystet. Jeg har ikke læst det af ren og skær angst for, at blive endnu mere presset og stresset over forslag stillet af tilsyneladende intelligente mennesker, der ikke har nogen som helst erfaringer med det pædagogiske område.