På en lørdag fik jeg loddet, pudset, poleret, savet, bukket, nittet og klippet i metal

I efteråret tog jeg mig tid til at tage et kort kursus i metal. Det var en hel lørdag, og min arbejdsplads betalte for selve kurset. 

Jeg nyder virkelig at kaste mig ud i nye ting, der skal læres, og det er altid spændende at blive klogere på sit fag. Jeg må indrømme, at arbejdet med metal for mig - og nok også mange andre HD-lærere - ikke er min spidskompetence. Det er dog et materiale, der skal undervises i på den ene eller anden måde. Så det er jo oplagt at komme på kursus, når det nu er muligt.

Selvom jeg jo ikke kommer i dybden med et nyt materiale, når jeg kun har en lørdag til at tilegne mig den nye viden, synes jeg alligevel, det er rigtig godt givet ud. 

Sådan en hel dag sammen med andre kollegaer, der gerne vil lære noget nyt og tilegne sig viden, de kan give videre til eleverne, er både hyggelig og spændende. Når jeg ellers skal tilegne mig ny viden, foregår det ofte på Youtube, og jeg finder tit inspiration på forskellige platforme på nettet. Men det at mødes fysisk og stå med en underviser, man kan spørge, når man bliver i tvivl, kan altså noget helt andet. 

Jeg fik mulighed for at være fokuseret på et materiale en hel dag. Jeg fik mulighed for at nørde sammen med ligesindede, og jeg havde mulighed for at få al den hjælp, jeg havde brug for, når jeg gik i stå eller blev nysgerrig på yderligere viden.

Og vi kom vidt omkring, nogle på holdet havde været på kurset før. Derfor tog de skridtet videre og fik dygtiggjort sig endnu mere. Både min egen og de andres proces var spændende. 

Jeg lærte ikke kun af mine egne fejl og spørgsmål, men også af de andres, fordi vi ikke var flere på holdet, end vi kunne hjælpe og spare med hinanden.

På sådan en lørdag nåede jeg at snuse til, hvordan man klipper i metal, hvordan man lodder, hvordan man pudser og polerer, saver, bukker og nitter metal sammen.

Der var nogle af dem på holdet, der havde været der før, der fik banket metalskåle og emaljeret flotte mønstre på metal..

Vi fik også talt om, hvad det ville kræve på et værksted, hvis disse teknikker og produkter skulle benyttes og laves på vores skoler. Det var nogle gode snakke, da vi alle har forskellige vilkå,r og jeg blev klogere på, hvad min skole kan gøre for at opgradere metaldelen.

Efter kurset fik jeg tænkt godt igennem, hvordan vi kan få mere metal ind i vores undervisning uden de helt store ændringer. Vi plejer at lave tinstøbning og at arbejde med genbrug af dåser, men nu har vi købt ind til, vi også kan banke små skåle, lave smykker med emalje og lodning til små lysestager eller nøgleringe.

Min erfaring har efterfølgende været, at når man skal save i metal, er det hårdt for fingrene, så det kræver tålmodighed og fingerkræfter, derfor vil jeg nok anbefale, at man venter med det lidt mere krævende metalarbejde til 5.klasse.