Praktisk dannelse - hvad er det?

Praktisk dannelse er et forholdsvis nyt begreb i dannelses-debatten. Første gang jeg stødte på begrebet et andet sted, end i min egen hverdag og bevidsthed, var i et debatindlæg i Politiken fra 2017, hvor en ung mand udtrykte utilfredshed ved sin manglende praktiske dannelse. I indlægget skældte han sine forældre ud, for ikke at have opdraget ham til at være en praktisk dannet mand, der kunne klare sig selv.

Begrebet om den praktiske dannelse har jeg længe båret med mig, og benyttet, i mange forskellige sammenhænge. Det dog uden nogen sinde at være stødt på en konkret og brugbar begrebsafklaring.

Jeg forsøger i dette indlæg at redegøre for begrebet. Hvorfor nu?, kan man spørge sig selv. Til det kan jeg svare: Fordi begrebet om den praktiske dannelse er dukket op igen, i forbindelse med Frank Erichsen, aka Bonderøvens, nye udgivelse "Udsigt fra en malkeskammel", som mange medier taler om i disse dage.

Hvad er den praktiske dannelse?

Ifølge professor Bernt Gustavsson, er det at have en færdighed bundet sammen med en evne til at udføre noget praktisk. Det der udføres er oftest knyttet sammen med kropslige aktiviteter, hvor hænderne arbejder med materialer. Denne håndværkerens vidensform, som Gustavsson beskriver den, kaldtes i antikken for techne. Techne knyttes sammen med brugen af hænderne hvor skabelsen og fremstillingen af materielle produkter står i centrum. Dette uddyber Jette Benn, lektor ved DPU, der beskriver, at noget er praktisk når noget gøres, og at det der gøres har en eller anden form for nyttevirksomhed. Når noget er praktisk betyder, at man benytter sine hænder med redskaber og materialer på en hensigtsmæssig måde, og dermed får et produkt ud af det. Produktet kan eks. være genstande i tekstil eller træ. Det kan også være et måltid, en blomsterkrans og et papirklip. Uanset produkt, er hændernes arbejde et vigtigt element i den praktiske nyttevirksomhed.

Praktisk er dermed de tekniske kompetencer en given person har tillært sig, og har viden om, og kan benytte i den praktiske nyttevirksomhed.

Dannelse er komplekst begreb og i denne forbindelse tager jeg ikke udgangspunkt i dannelse forstået i en klassisk forstand, som indlæring af kanoniseret almenviden og god smag. Derimod tager jeg udgangspunkt i en tolkning af Bernt Gustavssons beskrivelser af den tyske filosof Hans-Georg Gadamers dannelsesforestilling. I Gadamers dannelsesforestilling beskrives, at mennesket, fra det er helt lille, lever i en slags umiddelbarhed, hvor det befinder sig i sig selv og i de nære omgivelsers fællesskaber i familien. I løbet af menneskets udvikling strækker det sig ud over både sig selv og de nære fællesskaber, hvilket sker gennem det Gustavsson kalder arbejde og tanke. ”Praktisk arbejde og tankearbejde, at gøre og at reflektere er to sider af samme sag”, som Gustavsson udtrykker det. Ved at arbejde og reflektere over det oplevede, strækker den enkelte sig ud over egne grænser, knytter sig til andre og større sammenhænge, større fællesskaber, og vender derefter tilbage i sig selv. Gennem denne proces, udvikles og dannes det enkelte menneske.

Ifølge nu afdøde Lene Otto, lektor, er det ikke blot i mødet med en anden, eller andre større fællesskaber, mennesket dannes. Det sker ligeledes i relation til det materielle, hvor mennesket dannes i et samspil med den materielle verden. Dermed sker dannelsen ikke blot i samspillet med andre, men kan ydermere ske i samspillet med det materielle, hvor genstande, som der bearbejdes og benyttes, kan fungere som ”den anden” i en dannelsesprocessen.

Sammenfatning

Praktisk dannelse foregår med andre ord i den enkeltes bevægelse væk fra sig selv, og tilbage i sig selv, i samspillet med et andet menneske eller et fællesskab, hvor det tilegner sig viden om, holdninger til og færdigheder i, at benytte hænderne til at skabe et produkt. Men ikke nok med det, selve de genstande hænderne bearbejder undervejs i processen, er ligeledes dannende.

Litteratur:

Benn, J. (2005). Praktisk klogskab - hverdagslivsområdet som dannelsesfelt. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Gustavsson, B. (2001). Vidensfilosofi. Klim.