Læs mere fra Folkeskolens håndværk og design-rådgiver:
De nye fagplaner
Så er fagfornyelsen skudt igang, og der ligger et stort stykke arbejde forude for at finde ind til kernen i håndværk og design (og alle de andre fag i folkeskolen).
Det var en lang og inspirerende dag i Vejle. Her mødte vi vores egen faggruppe, og alle de andre faggrupper og blev præsenteret for den kommende proces med at slanke og forny de “gamle” fælles mål.
Det bliver et spændende forløb, og jeg glæder mig til at være med til at grave dybere og finde frem til, hvad det er vi vil med faget, og jeg er glad for at være med i denne proces.
Jeg tænker, at det bliver godt at få slanket fælles mål og måske ikke bare slanke det, men finde frem til det vigtigste i faget. At fjerne 90 % af fælles mål bliver ikke en nem opgave, vi vil jo så gerne have så meget med. Jeg elsker håndværk design og ville gerne, at det skulle fylde meget mere i folkeskolen og meget gerne i samarbejde med mange andre fag. Så at skulle fjerne så meget er også lidt angstprovokerende.
Finder vi nu frem til det vigtigste, og hvordan sikrer vi, at faget stadig lever op til de ambitioner vi har?
Når vi nu fjerner de tjeklister, som fælles mål har været de sidste mange år, kan vi så være sikre på, at vi når det, vi gerne vil?
Er det nu en god ide at slippe denne kontrolliste, vi har haft?
Og bliver faget fattigere, når vi nu formindsker fagplanerne?
Der er mange spørgsmål, der presser sig på, og vi skal nok mere væk fra mål og se mere på formålet. Der skal ske en progression, og der skal genfindes en glæde ved at undervise og blive undervist i håndværk design. Dermed ikke sagt at glæden ikke findes nu, men mange skoler er lidt presset i faget. Der skal skabes rum for at friheden og engagementet skal tilbage i de nye fagplaner.
Selve faggruppen
I Faggruppen sidder for uden jeg selv vores nuværende læringskonsulent Marie Wegeberg, Bolette Kremmer Hansen, lektor, KP, Rachel Zachariassen, lektor, UCL, Lene Pors Larsen, lærer, Sankt Annæ Gymnasium, Folkeskoleafdelingen.
En spændende gruppe med forskellige syn på faget, men med samme engagement og passion for at dette projekt skal lykkes. Det skal blive positivt, så lærerne fremover kan bruge de nye fagplaner som et arbejdsredskab. Et arbejdsredskab der skaber inspiration til den gode undervisning, ligegyldig hvilke forudsætninger der er på den enkelte skole.
Der skal være plads til differentiering. Nogle skoler har mulighed for besøg på designmuseer, imens andre har en naturskole i nærheden. De muligheder skal give inspiration ikke begrænsninger. Vi fik at vide på mødet, at vi skulle være modige i denne proces, og jeg er spændt på at se, hvor modig den skabelon vi skal skrive indholdet til bliver. Det var også ret interessant at møde faggrupperne fra de andre fag og høre deres syn på den kommende proces.
Håbet for håndværk design
Jeg håber, vi åbner op for flere muligheder for den gode undervisning. Den undervisning hvor den enkelte lærer kan bidrage med det de brænder for indenfor faget. Den undervisning hvor vi som lærere kan tale sammen på tværs af fagene og der kan komme en større sammenhæng mellem det vi laver.
For når eks. vi vil designe og lave en lampe med en støbt betonfod, ville det da være smart hvis eleverne har lært om lys og elektronik i natur/teknik og de kan designe en støbeform i geogebra som en udfoldning i matematik.
Faget skal være med til at gøre eleverne nysgerrige og stolte. Det skal være med til at give børnene en større kreativitet og selvtillid.
Valgfagsprøven
Jeg er også spændt på, hvordan det får betydning for valgfagsprøven i faget. Skal den ændres så den passer til de nye læreplaner, eller kan vi beholde den som den er og stadig leve op til de krav der er sat for den prøve?
Valgfagsprøverne skal snart evalueres, og det er spændende at se hvad der kommer ud af den evaluering. I det hele taget er vores fag i udvikling. Det er en spændende proces at være med i denne udvikling, hvor vi gerne skulle ende med et fag der giver inspiration, frihed, nysgerrighed og faglig stolthed. Frem for et fag, der lider under en ensformighed med mål, som skolerne har svært ved at leve op til.