Når SFO'en understøtter skolens undervisning

I vores røde tråd er symaskinen på programmet, når vi starter i 4. klasse. Man kunne godt begynde allerede i 3. klasse, men her har vi meget andet, vi gerne vil introducere, såsom håndsyning, nålefiltning og materialekendskab. Det giver derfor god mening for os at vente til 4. klasse med symaskinen, så vi skaber en rød tråd og kontinuerligt bygger videre på elevernes foregående viden og kunnen.

Vi er en fire-sporet skole og har tilknyttet fire SFO'er. Hver på deres egen matrikel. Som mange andre steder afhænger tilbuddet, der gives, af de pædagogiske profiler, der arbejder på stedet.

Jeg er så heldig at have alle fire 4. klasser i håndværk og design. Her kan jeg tydeligt se, hvilke elever der har gået på hvilken SFO, i forhold til hvad de har med sig i bagagen. For når eleverne skal starte med symaskinen, kan jeg med to af klasserne springe den indledende "symaskinekørekort"-fase over og gå direkte til at sy.

Mere tid til fordybelse og nørderi

Mange starter normalt med at tage symaskinekørekort, hvor eleverne først syr i papir uden tråd. Dernæst med tråd, og til sidst i stof. Men de elever, som kommer fra to af SFO'erne, har allerede gennemgået denne del, eller noget tilsvarende sammen med deres pædagoger. 

Med dem går jeg direkte til at lære vores symaskiner at kende. Det er en fornøjelse, at de har en forhåndsforståelse, så vi hurtigt kan komme i gang med det kreative arbejde. Især fordi vi har så mange elever på én gang, er det en stor fordel, at de ikke er "hjælpeløse", men tværtimod kan de hjælpe hinanden, når noget driller. Dette giver mig bedre mulighed for at bevare overblikket, i stedet for at bruge tiden på at tråde nåle og symaskiner. 

Det betyder også, at eleverne hurtigere kan komme i gang med at designe og fremstille produkter, de kan være stolte af. Der bliver lidt mere tid til fordybelse og nørderi. Min fornemmelse er også, at eleverne bliver lidt mere modige, når det de skal i gang med er velkendt.

Inden vi går i gang, plejer jeg at spørge klassen, hvor mange der har syet på en symaskine før. Når jeg ser en skov af hænder, bliver jeg både lettet og glad, fordi vi i de få timer, vi har, kan bruge tiden på selve det kreative arbejde. Alternativt skulle jeg sidde med to elever af gangen, mens resten "fjoller rundt". Vi kan i stedet gå direkte i gang med arbejdet med applikation og andre kreative processer på symaskinen.

For de klasser, der aldrig har siddet ved en symaskine før, underviser vi på en anden måde, da deres forudsætninger er helt anderledes. Her er vi hos os nødt til at lave mikrohold, mens resten arbejder i det hårde værksted med kendte maskiner og materialer. Dette kan kun lade sig gøre, fordi vi oftest er to undervisere.

interesse skabes af lyst

Jeg ved, at et samarbejde mellem skole og SFO fungerer rigtig godt mange steder. Det handler ikke om, at vi skal pålægge pædagogerne og SFO'erne vores arbejde. Det handler mere om, at de kan være med til at understøtte det, vi laver i skolen. 

Det er ikke sikkert, at SFO'en kan bidrage med at lære eleverne at sy på symaskine, men måske kan de i stedet lære dem at snitte i frisk træ, bygge fuglehuse eller noget andet. Jeg er klart fortaler for, at eleverne ikke kun skal lære i skolen. Vi skal generelt bidrage mere med vores viden og kundskaber, og give dem videre.

I SFO’en er der mere plads til det enkelte barn og deres individuelle interesser. Her er der mulighed for at udfolde sig på en anden måde end i en klasse med 25 elever. Jeg mener ikke, at der bør være krav om, at eleverne skal igennem bestemte aktiviteter,  men blot det at have muligheden for at prøve sig af på en symaskine, er en stor fordel. På SFO’en er aktiviteterne også mere lystbetonede, og motivationen er ofte en anden. Børnene kan inspirere hinanden og nyde det kreative arbejde i en mere afslappet atmosfære. 

Jeg husker tydeligt de kreative projekter fra min egen tid på fritidshjemmet, for eksempel keramik på Blå Stue. Det var noget, jeg virkelig hyggede mig med, fordi jeg kunne gå til og fra opgaven, som var mere fri og legende. Til sammenligning havde vi i sløjd og håndarbejde faste opgaver, såsom kreering af bordskånere og grydelapper.

Faget er i dag meget bredt, og eleverne har generelt færre færdigheder inden for dette område hjemmefra, end førhen. Derfor er det en stor fordel, at SFO’en og pædagogerne kan tilbyde et rum, hvor børnene kan udvikle deres kreative evner og udforske nye processer.