Blog

Vi skal genvinde de unges respekt for hændernes viden

Uddannelsespolitikken kan ikke alene løse manglen på faglært arbejdskraft. Det forudsætter, at der ligeledes sker forbedringer på mange forskellige politiske områder, hvis vi ønsker flere unge vælger erhvervsuddannelserne. Det er tid til handling, hvis vi ønsker at genvinde de unges respekt for hændernes viden.

Publiceret Senest opdateret

Jeanette Sjøberg

Folkeskolelærer og tidligere hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening. Der er brug for alle hverdagseksperters stemmer og folkeskoleforkæmpere, hvis vi ønsker et samfund, der sikrer uddannelse, dannelse og åndsfrihed til alle generationer, for vi befinder os i en tid, hvor skole- og uddannelsessystemet er under voldsomt pres. Arbejder for en livsbekræftende skole og ordentlige vilkår for lærerne. Sapere Aude!

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle råber på flere faglærte for tiden og forskellige analyser viser, at der vil mangle et sted mellem 40.000 og 70.000 faglærte i 2025. Et alvorligt problem i det danske samfund, men især for de unge, for hvilke en erhvervsuddannelse er det rigtige valg, hvor de både kan gøre brug af deres interesse og evner, men også for at skabe respekten for hændernes viden. Der er desuden fare for, at både bygningshåndværkere, produktions- og servicearbejdere og deres håndværk forsvinder med den nuværende udvikling.

Vi må indse, at den førte arbejdsmarkeds-, beskæftigelses- og socialpolitik har påvirket mange faglærte jobs i en mere usikker og utryg retning. Schengenaftale, social dumping, udlicitering, forringet arbejdsmiljø, hævet pensionsalder, manglende praktikpladser, faldende anerkendelse, forkortet dagpengeperiode, sygedagpenge- og førtidsreformer har medført store ændringer for mange faglærte.

Hvis det skal være attraktivt at vælge erhvervsuddannelser, er vi nødt til at finde bredsigtede løsninger, der både tager højde for ændringer i folkeskolen, på erhvervsskolerne og på arbejdsmarkedet, hvad gælder kvalitet, tryghed og anseelse.

Flere foreslår, at hvis vi ændrer lidt i folkeskolen og lidt på erhvervsskolerne, skal problemet nok løse sig af sig selv, men komplekse problemer løses ikke alene med et snuptag og tendensen med, at uddannelsespolitikken skal løse alle samfundets problemer er ved at køre af sporet.

Vi er nødt til at spørge os selv og ikke mindst de unge, hvorfor flere unge ikke tager en erhvervsuddannelse, når der tidligere i Danmark har været stærke traditioner for bygningshåndværkere, produktions- og servicearbejdere.

Som udskolingslærer i en lang årrække har jeg gennem årene set tendensen med at gymnasievejen er blevet det sikre valg, som de fleste foretrækker, for denne vej på den lysegrønne gren fører, ud over adgang til mange forskelligartede uddannelser, også til ungdommeligt fællesskab, fælles normer og udsætter det endelige uddannelsesvalg. Det er tid til handling, hvis vi ønsker at bryde denne udvikling og genvinde de unges respekt for hændernes viden og erhvervsuddannelserne. 

Det er ganske fornuftigt at ændre skolen fra et ensidigt fokus på det boglige til at indeholde flere håndværksmæssige, æstetiske og kreative udfoldelsesmuligheder. De praktiske fag i skolen er blevet nedprioriteret over en lang periode, og det vil hjælpe at anerkende praktiske færdigheder på linje med boglige færdigheder, men troen på at dette alene vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, gør det ikke alene.

Der er brug for et mangespektret samarbejde mellem parterne, hvis vi skal bryde det nuværende lave optag på erhvervsuddannelserne og skabe en ny interesse for erhvervsuddannelserne. Vi må derfor sammen forsøge at finde politiske løsninger for at skabe bedre kvalitet, større tryghed både under uddannelse og på arbejdsmarkedet samt højne anseelsen for faglærtes kunnen og viden.