TOPMØDE OM BØRN OG UNGES TRIVSEL I UDDANNELSESSYSTEMET 2021

Det giver så god mening at blande mange interessenter, når der skal tales om store emner og løsningsmuligheder. Dagens topmøde stod i dialogens tegn, og programmet blev kyndigt rammesat af Professor Lene Tanggaard og DUS havde valgt en blanding af oplæg fra forskere v. UCL (Tilde Mardahl-Hansen), DPU(John Benedicto Krejsler og Jens Christian Nielsen) samt EVA (Kristine Hecksher) blandet med gruppediskussioner ved bordene, hvor vi nøje var blandet.  

Alle indlæg gav forskellige vinkler på hvordan præstationskulturen er et stigende problem, bredt set over hele uddannelsesfeltet, samt hvordan rangering og sammenligninger med bl.a. PISA tests, blev til i et større globalt-historisk og økonomisk perspektiv.  Årsagsforklaringer til mistrivsel samt løsningsmodeller for hvordan lærere kan arbejde med rummelige fællesskaber ved at rammesætte og forventningsafstemme blev også præsenteret.

Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil talte om strukturer i samfundet samt om dannelse, som et bredt begreb. Teoretisering af folkeskolen, har betydning for elevens graden af, og evne til at mestre praksisfaglig dannelse, og den er mindsket parallelt med at fundamentet også er skrumpet i takt med at bredden i skolen er snævret ind.

Ikke alle forskere var vilde med begrebet ”Trivsel”, men at det spiller en rolle, når der tales om præstationskultur, tyder meget på. John B. Krejsler, DPU formulerede det således; ”trivsel er en uintenderet effekt af et ikke patologisk miljø”. Tilde Mardahl-Hansen, UCL forsker i anvendt praksis, og hun fokuserede på, at en god rammesætning og rummelighed i undervisningen spiller en rolle for, at flere elever bedre kan være i fællesskabet.

Kristine Hecksher, EVA var ikke i tvivl om, at stigning i stress og problemer omkring præstationskultur er noget, der skal fokuseres på og ændres. Stigningen af stress går på tværs af alder, kultur og grænser. Stigende boglighed fra 4. kl. med mere ansvar til den enkelte elev, trives alle elever ikke med. Overgange mellem uddannelser opleves af mange unge, som rigtig svært, og mere støtte og vejledning kunne være en model for at komme dette i møde.

Ind i mellem forskernes oplæg, var der gruppediskussioner, og det var en meget fin måde at bygge bro mellem alt det vi lige var blevet inspireret med til et blik fra vi praktikeres hverdag samt fra de fagpersoner fra DLF, efterskoler, gymnasier mv., der også har interesse i en forbedring af præstationskulturen i diverse undervisningsmiljøer. Bredden i diskussionerne var stor, og der var muligheder for at bringe mange vinkler til bords.

Et af de emnerne, som jeg er særligt optaget af, er UPV (uddannelsesparathedsvurderingen), som mange unge og forældre har oplevet som et pres, og det skal nu skal ændres, har Rosenkrantz-Theil meddelt. I kraft af mine erfaringer med UPV i 10.kl over en række år, kunne jeg bidrage til at kvalificere praksisperspektivet og samtidig pege på mulige løsningsmodeller. Plads til mere systematisk evaluering med mindre fokus på karakterer og opfølgning og vejledning til alle med fokus på muligheder, i en proces mod overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, kunne tage noget af presset væk.

1. december står for døren og så er alle udskolingselever i 9. og 10.kl. i samme situation, hvor de skal vurderes parate eller ikke-parate. Det ser jeg frem til at kvalificere til en bedre og mere konstruktiv proces for alle elever.