UU-vejledning i en tid med pandemi.

Vi har hørt en del fra lærere rundt omkring i landet, der har oplevet nedlukning og sidenhen genåbning af skolegang i de mindre klasser, dog i anden form end normalt. Jeg har lyst til at give et vidnesbyrd fra et vejlederperspektiv. Hvordan arbejder vi i en tid, hvor det at mødes fysisk ikke er tilladt? Hvordan er behovet for vejledning, når de store elever går derhjemme? Hvad sker der, når regeringen indsætter en nødlov? Hvad sker der med arbejdsrelationerne, når det at mødes sker via virtuelle medier? Hvad er det for et arbejdsliv vi gennemlever i UU-vejledningen lige nu?

Som mange lærere i udskolingen, er UU-vejlederne hjemsendt til d. 10.maj. Selv, tyvstartede jeg med en karantæne, da min partners kollega vendte hjem fra skiferie i Østrig, og fik konstateret COVID-19. 14 dages hjemmekarantæne, blev sidenhen til hjemmearbejde fra d. 9. marts, hvor jeg blev ringet op med besked om mulig smittefare, hvorpå jeg forlod det, jeg var midt i på en skole og kørte hjem. Fra hjemmebasen, har jeg levet og arbejdet siden da og skal gøre det frem til 10. maj eller hvornår der igen bliver åbnet op for os? En stor del af arbejdet som UU-vejleder foregår ved pc, og ofte med en mobil i hånden, så den del var ikke uvant. Men arbejdsformen med at holde ALLE møder i ”Microsoft-teams”, som er det redskab, der stilles til rådighed i min kommune, København, begynder at være noget trægt og en sølle erstatning for fysiske møder, hvor kropssproget betyder en hel del i kommunikationen. Flere af de lærerteams jeg er vejleder for, arbejder med mange forskellige medier; zoom, google-meets, facebook - messenger osv., og det hænger ikke helt sammen med IT strategien i kommunen, hvor GDPR betyder, at der arbejdes med Microsoft Teams, som det eneste redskab. Således udfordres vi i at kommunikere med de samarbejdspartnere vi har. UU-vejledning er IKKE e-vejledning, og så alligevel lidt i denne tid, hvor kommunikationen med de fleste unge og forældre består af telefonsamtaler, mails eller sms.

Min oplevelse er, at de elever, der i forvejen havde svært ved at gå i skole, og som havde stort behov for at holde en fast rytme og leve op til nogle aftalte skolemæssige krav, er maksimalt udfordret nu. Der er måske ikke en forældreopbakning, måske er de udeboende i en hybel eller lignende og der er slet ikke noget stillads at læne sig op ad. For disse elever kommer gadelivet til at opsuge kedsomheden og der bliver ikke produceret ret meget skolearbejde i en tid med nedlukning. Alting synes at falde sammen om ørerne på sådanne elever, og her kan vi vejledere spille en rolle, hvis der ellers er et relationelt grundlag at bygge på? I det omfang det er muligt, kan vi hjælpe med praktikaftaler eller evt. en mesterlærerplads, men vores vejledningsredskaber er naturligvis begrænset af nedlukningen i samfundet.

Med indførelsen af nødlov, blev det besluttet at aflyse alle eksamener i udskolingen, og derfor er standpunktskarakterer pludselig blevet meget vigtige og afgørende. Hvordan vurderes den mundtlige præstation? Hvordan er det samlede grundlag for at helhedsvurdere elever? Det er noget af en udfordring i sig selv. Parathedsvurderingen er også rykket tættere mod sommerferien, og mange unge, forældre og selv nogle gymnasier, har noget svært ved at forstå hvordan hele processen hænger sammen nu? Derfor oplever vi i vejledningen, at der er et større behov for hjælp særligt hos de ikke-parate elever, der har lige nu afventer karakterer og endelige beskeder fra diverse ungdomsuddannelser på, om de nu er optaget eller ej. Og de, der er faldet helt ned af stolen skal samles op og vejledes videre, der skal gerne findes et karriereperspektiv, så det hele ikke synes formålsløst og lige meget – her ligger vores fineste opgave, nemlig at VEJLEDE!  

Vi glæder os til at holde fysiske møder med de unge og med alle dem vi samarbejder med, og så håber vi på et bedre år næste år under mere normale former!