Blog
Uddannelsesvalget skal udfordres
dr.dk 24/5-16: Ud af de unge, der tre måneder efter en gennemført gymnasial uddannelse er begyndt på endnu en uddannelse, har 17 procent valgt en erhvervsuddannelse frem for eksempelvis en universitets- eller professionsbachelor, viser nye tal fra Danmarks Statistik. - Det bekræfter, at vi er for dårlige til at udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg, siger børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby til Politiken.
Ellen Trane Nørby har nok ret; eleverne bliver ikke udfordret nok - nu i hvert fald!
De elever, der indgår i undersøgelsen havde ikke de samme muligheder med en erhvervsuddannelse, som de har nu. Det var i hvert fald ikke så tydeligt. Nu er det lettere at se, at en erhvervsuddannelse kan føre videre, hvis man skulle ønske det, det er lettere at få praktik-/elev-/læreplads og/eller skolepraktikplads. Derfor valgte mange en gymnasial uddannelse.
Men de nye årgange, som har de muligheder direkte fra grundskolen, bliver ikke udfordret, som de bør. Ikke hvis de er uddannelsesparate.
I følge den nye vejledningslov kan UU-vejlederne ikke have individuelle eller gruppesamtaler med de uddannelsesparate. Og så kan det blive endog meget svært at udfordre dem.
Vi har godt nok kollektiv vejledning, men en hel del elever tror ikke, at det er dem vi taler til. Ikke før vi tager dem om kinderne, vender deres hoved, insisterer på øjenkontakt, siger deres navn og fortæller dem, at lige nu, er det også dig, jeg taler til.
Individuelle samtaler løser ikke alt, men med dem genindført vil vi UU-vejledere kunne udfordre hver enkelt elev meget direkte - meget udfordrende!
Så et af tiltagene, Ellen Trane Nørby efterlyser, kunne være at lade os UU-vejledere gøre vores job overfor alle elever. Selv om man er uddannelsesparat og reelt klar til en gymnasial uddannelse, er det måske ikke der, man vil skinne.