BLOG
Empty article - Subtitle
Kombi af praktiske og boglige fag skal få flere ind på ungdomsuddannelser
Vi skal tænke i nye fag, hvor det praktiske og boglige kan gå hånd i hånd. Fx kunne man forestille sig design fra ide til solgt produkt, hvor erhvervsfaglige kompetencer kombineres og erhvervsskolen inspirerer.
Jeg kan forestille mig, at man som lærer i de praktisk-musiske fag ofte må føle, at ens fag opfattes som mindre interessante eller vigtige, når politikerne taler om fremtidens folkeskole. Politikere og andre meningsdannere har særligt fokus på det boglige, især dansk og matematik, mens sløjd, hjemkundskab eller håndarbejde primært er det sjove og uformelle, som kan skæres ned til et minimum i sparetider. Det er ikke den rigtige vej, tværtimod så er der fremover brug for i langt højere grad at kombinere de praktiske og de boglige fag, så også de elever, der har lidt mere krudt bag i, kan bevare motivationen gennem hele folkeskolen.
Selvfølgelig skal alle lære at læse og regne, men netop de praktiske fag er en afgørende forudsætning for, at alle unge får en uddannelse. Måske kunne man ligefrem sige, at netop de praktiske fag skal sikre, at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse efter folkeskolen? Disse fag skal nemlig bidrage særdeles aktivt til, at alle forlader folkeskolen med de grundlæggende kompetencer, der skal til for at mestre en ungdomsuddannelse. Vi skal bare tænke ud over de klassiske faggrænser og se, at fagenes mål kan nås på flere måder og en af dem er ved at bruge de praktiske fag til at forstå formålet med de boglige.
Det skal give mening at lære at læse og regne
De praktiske kan agere brobygning til de mere teoretiske færdigheder og dermed appellere til de elever, som ikke trives med at sidde stille hele tiden. Bliver vi langt bedre til at kombinere teori og praksis i folkeskolens undervisning, vil vi skabe langt bedre forudsætninger for, at alle mindst har de basale færdigheder med sig videre. Det er naturligt at arbejde med geometri, når man skal lave konstruktioner i værkstedet. Fysik og kemi bliver også langt mere nærværende, når man skal forstå, hvorfor nogle materialer er bedre til nogle konstruktioner end andre, og at nogle former for dimensionering giver en bedre bæreevne end andre.
Som elev skal man opleve, at det giver mening at lære at læse og regne – fordi man kan bruge det til noget. Og det kan man jo, hvis man skal bygge et hus eller læse en vejledning til en metalkonstruktion. Opgaver, der fremstår abstrakte og uforståelige i en teoretisk beskrivelse, kan vise sig simple og let forklarlige, hvis en lærer er i stand til at forklare, og man får lov at udføre det i praksis.
Fysik, sløjd og matematik skal kombineres
Derfor skal politikerne give folkeskolen langt bedre muligheder for at koble f.eks. matematik, fysik og sløjd, så lærerne i disse fag i fællesskab udvikler den undervisning, der motiverer de unge. Og så skal eleverne i udskolingen havde langt bedre muligheder for at vælge praktiske valgfag – lysten skal drive værket og har man selv valgt sløjd, hjemkundskab eller it, er motivationen jo i top. Men vi skal også tænke i nye fag, hvor det praktiske og boglige kan gå hånd i hånd. Jeg kunne godt tænke mig fag som design fra ide til solgt produkt, hvor en række erhvervsfaglige kompetencer kan kombineres.
Et opgør med de vanlige faggrænser vil måske kræve nye samarbejdsrelationer på den enkelte skole, men indsatsen er godt givet ud for både lærere, elever og samfundet. Samtidig er jeg helt overbevist om, at den lokale erhvervsskole står klar til at deltage i fælles projekter, der kan introducere det erhvervsrettede og håndværksmæssige for de unge. Vi har nemlig også brug for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen og her vil fælles projekter kunne være en vej frem.
Herfra vil jeg gerne sende stafetten videre til Mark Jensen centerleder UUV Køge Bugt med spørgsmålet:
Hvordan kan vi bruge de praktiske fag i folkeskolen aktivt til at give en bedre vejledning i forhold til erhvervsuddannelserne?
