Fake it till you make it…

Når eleverne begynder i 10. klasse, så har de alle oplevet at blive vurderet. Det er ikke så svært, vurderingen har været positiv, men eleverne mærker det anderledes hvis de gentagne gange får en negativ parathedsvurdering. De fleste elever kommer med sorgfulde historier fra deres folkeskole om, hvordan det føltes at blive vejet og fundet for let - første gang i 8. klasse, og siden et par gange i 9. klasse.

I år har jeg specifikt haft mange samtaler med en pige, som fra starten af 10. klasse erklærede, at hendes mål med at gå i 10. klasse alene handlede om at blive parat til gymnasiet. Hun var indstillet på at gøre hvad der skulle til, for at kunne få det magiske kryds d. 1. december (3½ måned efter at hun var startet i 10. klasse). Hun var en pige, som ikke havde meget opbakning hjemmefra, men som gerne ville vise hendes forældre, at hun kunne ” blive til noget”.

Mange af vores samtaler i efteråret handlede om at komme i skole hver dag og komme til tiden, også efter frokostpausen. Hun erkendte at hun havde brug for hjælp, og vi udarbejdede et månedsskema, hvor hun selv skulle få lærernes underskrifter hver dag. Det hjalp, nu da hun havde fokus på to daglige krydser, men lærerne var nu ikke helt tilfredse med hendes deltagelse i timerne, så den 1. parathedsvurdering i 10. klasse blev igen negativ. Eleven var frustreret, men indså at hendes mål om krydser ikke havde skabt læring for hende. Det ville hun derfor arbejde med henover foråret, og frem til næste parathedsvurdering 1. juni.

Hendes uddannelsesønske er fortsat en gymnasial uddannelse (og det er ikke fordi, at hun ikke kender til andet. Hun har gået i 10. klasse på en erhvervsskole og været i 6 ugers brobygning på andre erhvervsskoler) – og hun vil gøre meget for at få det til at gå i opfyldelse.

Hendes fokus er ikke længere på læring og udvikling, men på kopiering og fremvisning af overskud. Hun er blevet god til at sidde og se aktiv ud i timerne, og at lade være med at spørge, når der er ting hun ikke forstår. Hun stoler ikke længere på sine egne evner; og tror nu at den eneste måde er blive parat på er at fremvise perfekte terminskarakterer, med opgaver hun har kopieret fra nettet.

Denne endeløse række af parathedsvurderinger skaber ikke nødvendigvis afklaring og selvindsigt hos de unge. For hende har de først og fremmest skabt en følelse af utilstrækkelighed.