Hack uddannelsesdiskursen

Vi skal vælge vores ord med større omhu, tale ligeværdigt om alle uddannelser og parkere vores egne antagelser godt og grundigt. Betyder det nu også så meget, tænker du måske. Ja, det gør det, for først da letter vi presset på de unge og giver dem friheden til at turde træffe deres egne valg, uden at skulle forklare, forsvare og føle sig forkerte. Så kan de i stedet med stolthed fortælle, at de går i 10. klasse, på gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse. Der skal så lidt til, hvis vi rydder sprogets værste snubletråde af vejen. Og lur mig, om ikke vi så ville se en større diversitet i søgemønsteret til gavn for både den enkelte unge og for samfundet.

Her kommer tre eksempler, som viser, hvordan vi uforvarende kløjes i uddannelsesmaskinen, og samtidig viser de også, hvor lidt der skal til for at hacke uddannelsesdiskursen med alternative formuleringer.

”Godt, at du har en 10. klasse som plan b, hvis du nu ikke klarer optagelsesprøven!”

Her må den unge forstå, at 10. klasse ikke afføder meget respekt, og den voksne ikke har de store forventninger til, at den unge klarer skærene. Men hvad nu, hvis man synes, det lyder luksus at gå i 10. klasse på en erhvervsskole med både værksted og bøger på skoleskemaet?

Hvorfor ikke bare sige: ”Det gode ved din plan er, at uanset, hvordan din eksamen former sig, så har du en stærk plan med både en sej ungdomsuddannelse og en sej 10. klasselinje”?

10. klasseskolerne fortjener ikke at blive omtalt som plan b, og de unge i 10. klasse fortjener det endnu mindre. Vi har i de her år det formentlig stærkeste 10. klassetilbud nogensinde med et væld af linjer på ungdomsskoler, erhvervsskoler, efterskoler og privatskoler. Giv nu 10. klasserne den respekt, de fortjener. 

”Selv om du tager en erhvervsuddannelse, kan du jo godt læse videre…”

Underforstået, at erhvervsuddannelsen selvfølgelig ikke er det naturlige førstevalg, omvendt kan den da bruges til lidt alligevel. Men hvad nu, hvis erhvervsuddannelsen til frisør er svaret på alle ens lyserøde drømme?

Hvorfor ikke bare sige: ”Efter en erhvervsuddannelse kan du både gå ud at tage et faglært job, og du kan også læse videre”?

Erhvervsskolerne lægger mange kræfter i at formidle det komplekse budskab om indholdet i de over hundrede forskellige uddannelser og om hvordan uddannelserne samtidig kan bruges som trædesten til mere uddannelse. Det er efterhånden åbenbart for enhver, at der er en samfundsgevinst forbundet med flere unge, som gennemfører en erhvervsuddannelse, fordi arbejdsmarkedet efterspørger faglærte. Motiveres de unge af, at samfundet mangler håndværkere? Selvfølgelig ikke. De inspireres, når de oplever, at erhvervsuddannelsen er attraktiv, og de finder ud af, at de også kan bruge den til at læse videre med. Win-win.

”STX er det sikre valg, der gik jeg selv, og der får du den rigtige studenterhue”

Her får den unge serveret den eneste rigtige vej til succes, bum. Men hvad nu, hvis man synes, det hele er lidt mere nørdet på den fede måde på HTX?

Hvorfor ikke bare spørge: ”Hvilke fag og arbejdsformer i skolen kan du bedst lide, og på hvilken af HTX, HHX, HF, EUX eller STX finder du mest af det, du synes er fedt?”

Få dem i gang med at researche på alle gymnasieprofilerne og snuse til business, teknologi og humaniora osv. Hvis de så bagefter vælger STX, fordi de er oplyste om hele gymnasiepaletten og afklarede, er det fint. Hvis det endnu engang er et valg, som handler om farven på studenterhuens bånd er det ikke fint.

Vi kan gøre det bedre. Ud med det sproglige skrammel og ind med respekten for uddannelserne og de unge.