Meningsløs overstyring

1.december nærmer sig med hastige skridt og for langt de fleste er denne dato en indikation på julehygge, juleknas, og julehjerter. Men ikke nødvendigvis for udskolingslærere eller elever, for den dato er deadline for uddannelsesparathedsvurderingen/UPV’en.

På uvm.hjemmeside står der, at “vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. eller 10. klasse.” og det giver jo god mening: Det er de elever, som har det sværest, vi skal fokusere på og hjælpe, men er det sådan, det er i virkeligheden?

Elevens perspektiv

Fra i år skal vi foretage UPV’en i forhold til ALLE tre kategorier af ungdomsuddannelser: 3-årige gymnasiale uddannelser, 2-årig hf og erhvervsuddannelser. 

Jeg er sikker på, at der i hver klasse sidder en elev, som er uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse og hvor både elev og lærer ved, at han/hun vil blive fx en god og vellidt tømrer - og hvor denne elev godt ved, at den gymnasiale vej ikke er noget for ham/hende - så hvad skal den elev dog med en vurdering af de andre uddannelser? 

Uagtet at dette er irrelevant for denne elev, vil det da blive oplevet som et nederlag at blive erklæret ikke-uddannelsesparat til de andre uddannelser.

Og det hjælper jo ikke, at det efterfølgende skal afklares hvilken ungdomsuddannelse, eleven ønsker, for det vidste eleven, læreren og vejlederen jo godt inden. Så hvad skal det så til for?

Så er det en hjælp for de elever, der har det sværest, at de skal vurderes til alle uddannelser?

Lærerens perspektiv

Skolen skal meddele eleven UPV'en skriftligt, med begrundelse og forklaring af videre forløb. Ved den første vurdering i 8. klasse gælder det ALLE elever.

I vejledningen er der givet en række eksempler til inspiration og uddybende står der, at “De må ikke betragtes som udtømmende. Generelt bør begrundelserne forholde sig sagligt og så vidt muligt være konkrete og beskrivende”

Herunder eksemplet, til den uddannelsesparate elev:

“Vera er vurderet uddannelsesparat til en 3-årig gymnasial uddannelse, HF og en erhvervsuddannelse. Hun lever op til karakterkravene, og de sociale og personlige forudsætninger opfyldes til fulde. Vera møder velforberedt og tager aktiv og ansvarligt del i undervisningen. Fagligt trækker især det faglige niveau i naturfagene op. Vera vil skulle deltage i den kollektive vejledning, som vil introducere de forskellige typer af ungdomsuddannelser, ansøgningsproces og arbejdet med studievalgsportfolioen. Ændres forudsætningerne, vil I modtage skriftlig besked herom”

I en tid, hvor min forberedelse er presset af for mange undervisningsopgaver, andre opgaver, klasselæreropgaver og inklusion, er det jo ikke ligefrem ekstra tid jeg har mest af - så at udforme (lange) vurderinger af elever, som ER uddannelsesparate, virker fuldstændig meningsløst; disse elever, vil jo som oftest kende begrundelsen fra den daglige undervisning og feedback fra læreren. De ved, at de lever op til kravene, som også er blevet præsenteret for eleven. Derfor vil en skriftlig begrundelse være overflødig. Da jeg talte med mine elever, var det da heller ikke det, de efterspurgte, men snarere en snak med mig.

Nej, det, der er brug for, er, at vi fokuserer på de elever, som ikke er uddannelsesparate, for det er de elever, som skal have hjælpen og de har i den grad brug for en forklaring og en begrundelse.

Overstyring

For mig bliver dette endnu et eksempel på meningsløs overstyring og unødig dokumentation og så bliver det endnu mere meningsfyldt at sikre, at de lærere, vi stemmer på til hovedstyrelsesvalget kender vores virkelighed og vil arbejde for at forbedre vores vilkår og forhindre overstyring - og er du i tvivl om hvem det kunne være, er Charlotte Ipsen et rigtig godt bud.