Katrine Vinther Nielsen

Blog

Data-dannelse

"Må Emma gå på pigetoilettet, selvom folk synes, hun ligner en dreng?"

Publiceret Senest opdateret

Katrine Vinther Nielsen

Folkeskolelærer i Aarhus, kredsstyrelsesmedlem i Århus Lærerforening Optaget af afprofessionalisering, arbejdstid, arbejdsmiljø, arbejdsforhold, fagpolitik og demokratisk dannelsesderoute

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Min klasse har haft besøg af “Normstormerne”, dvs to unge mennesker, som udfordrede elevernes opfattelse af køn, normer og privilegier. Gennem konkrete øvelser og drøftelser diskuterede eleverne, hvordan det føles at bryde normer, hvordan man kan tage højde for, at ikke alle har samme privilegier, fordi det oftest er dem, der er inden for normerne, som har flest privilegier: Kan man flytte sig lidt, så der også bliver plads til dem, der bryder normerne? Ja, og helt konkret, hvordan skal samfundet, de voksne, klassekammeraterne, og Emma håndtere ønsket om at gå på pigetoilettet?

Besøget var et led i danskundervisningen, hvor eleverne læste “Proforma” af Sanne Søndergaard, som kort fortalt handler om at stå ved sin seksualitet, uanset om den er uden for normen. 

I min klasse har jeg i det hele taget mange diskussioner om antallet af køn og kønsopfattelser. Meningerne brydes og for nogle er det så grænseoverskridende, at en bog om homoseksualitet er for meget af det gode - Derfor var det med særlig spænding, at jeg observerede, hvad der skete, da de to unge mennesker fra Normstormerne trådte ind i klasselokalet. Nogle elever gik ind i det med stor åbenhed og øvede sig fx i at bruge pronomen “hen” mens andre ikke deltog helt så aktivt - hættetrøjen var ekstra langt ned over ansigtet og man kastede lidt skjulte blikke på de unge mennesker, som ved deres blotte tilstedeværelse, var med til at bryd normerne.

Derfor var min glæde og stolthed stor, da en af disse elever gik op til en af de unge mennesker efter oplægget for at spørge ind til normer.

Det er sådanne undervisningssituationer, som er de bedste - når de rammer, vi skaber i undervisningen, vækker uforudsigelige handlinger og indsigt hos eleverne.

Åndsfrihed

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Folkeskolens formål fordrer således klart og tydeligt, at vi forsvarer grundlæggende demokratiske principper som ligestilling, ytringsfrihed og respekt for forskellige holdninger og normer. Derfor ligger mit valg af undervisningstema sig tæt op af folkeskolens formål - og når jeg så ser de elever, med flest fordomme og forbehold, gå de unge mennesker, som bryder normerne, i møde, oplever jeg, at vi nærmer os formålet.

Vi gør således op med, at elevernes destination er forudbestemt af køn eller andre stereotyper.

Data og åndsfrihed

I Aarhus skal vi arbejde med Stærkere Læringsfællesskaber og her er et vigtigt element bl.a. data. Data beskrives som “noget” vi kan indsamle og “genbesøge”. Sådanne data kan være helt udmærkede, når der fx skal skabes progression i undervisningen.

Men jeg mener, at det kan blive svært at få skolens formål til at passe ind i det koncept, for hvilken konsekvens har det, at vi skal (op)finde data, der kan indsamles, er “noget” og kan “genbesøges”, når det gælder noget så ikke-kvantificerbart som skolens formål?

Grundlæggende er jeg bekymret for, hvad et fokus rettet mod dataindsamling, i stedet for en stræben efter at indfri et demokratisk formål, gør ved min undervisning og elevernes læring.