Katrine Vinther Nielsen
Blog
Vores fag er under pres - Vores fagforening er under pres
Der er vel ingen fremtid for fagforeningen, hvis ikke medlemmerne spiller en aktiv rolle?
(Dette indlæg er en tilrettet version af mit indlæg på den ekstraordinære kongres i Danmarks Lærerforening 8.december 2020)
Vores fag er under pres.
Vores fag er under pres. Jeg vil her give nogle eksempler:
Carsten Hogstad, tidligere skoleleder, advarer mod, at skolen ledes af teknokrater og djøffer, han siger bl.a.: “Fagligheden som ledelsesværdi bliver dermed desværre sparket til hjørne, således som vi så det ved vedtagelsen af skolereformen i 2013”
Ja, viden om, erfaring med og uddannelse til skolen har tilsyneladende ingen værdi, når man skal lede en skole.
Kandidat i pædagogik, Iben Benedikte Valentin Jensen advarer mod konsekvensen af, at pædagogikken og pædagogikkens folk er under pres. Hun skriver bl.a., at det overdrevne fokus på at fikse individet har slået pædagogikken og fællesskabet ihjel. Det er sket med det øgede fokus på psykologiske forklaringer og løsningsmodeller, og negligering af pædagogikkens fokus på at løse problemer i et fællesskab, fordi problematikker privatiseres og individualiseres.
Til skræk og advarsel er der risiko for, at lærerfaget for alvor bliver et kvindefag. Løsningen er flere mænd i uddannelsen. Burde det ikke være at få fokus på reel ligestilling i faget, i lønpolitikken og i vores organisation?
https://www.folkeskolen.dk/1857576/maendene-kommer-naar-man-kalder-og-maaske-har-de-penge-med
Og endelig beviser den nyeste Timss-undersøgelse vel dét, som vi lærere erfarer hver dag: at forringede arbejdsvilkår giver forringede resultater.
Ja, vores fag er under pres.
Vores fagforening er under pres
Arbejdet med gearet til fremtiden er således absolut nødvendigt. For det er indlysende, at når vores fag er under pres, kommer vores fagforening også under pres. Individualiseringen og den øgede decentralisering øger også presset på vores fagpolistiske arbejde.
I kongresmaterialet kan jeg nikke genkendende til denne udfordring i denne klare og tydelig identificering:
Der står bl.a. i formålsbeskrivelsen: “Udmøntningen af politiske beslutninger decentraliseres – ofte helt ud på den enkelte arbejdsplads. Det udfordrer mulighederne for at indgå centrale aftaler, der sikrer ensartede vilkår for medlemmerne og nødvendiggør en meget stærk lokal organisation”
Kan vi i højere grad forfølge vores mål?
Når presset stiger, må vi lede efter svar.
Jeg har ledt i vores udmærkede principprogram. Her finder jeg meget relevante svar. Her står bl.a.:
“Danmarks Lærerforening skal være medlemmernes fagforening, der udvikles i en levende dialog om, hvordan foreningens mål og værdier skal forstås og realiseres.
...
Vi vil styrke rekruttering af både mænd og kvinder til organisationsarbejdet med det mål, at begge køn er ligeligt repræsenteret i foreningens besluttende organer.
Vi vil have en åben dialog og engagere så mange medlemmer som muligt i udviklingen og udførelsen af foreningens politik. Vores besluttende organer er sammensat og arbejder på grundlag af repræsentativt demokrati, og vi tager hensyn til mindretal.”
https://www.dlf.org/om-dlf/om-dlf/principprogram
Men hvordan kan jeg se i dokumenterne, at vi lever op til idealerne i vores principprogram?
Ambitionerne fejler ikke noget. I vedtagelsen står bl.a.:
“Det er målet, at alle kredse skal kunne udøve politisk indflydelse i kommunerne, forestå kompetenceudvikling af tillidsrepræsentanter, deltage i foreningens samlede politik- og strategiudvikling, involvere medlemmerne og støtte tillidsrepræsentantens arbejde hermed.”
Men kan vi skærpe og forpligte ambitionerne yderligere? Kan vi i højere grad tage højde for principprogrammets ambitioner i materialet om gearet til fremtiden? Kan vi i højere grad forfølge vores mål?
- Så ligestilling i højere grad eksplicit bliver prioriteret . Bør der ikke fokuseres på ligestillingen, når der skal være fokus på at rekruttere kvalificerede kandidater, for at sikre principprogrammets ambition om, at begge køn er ligeligt repræsenteret i foreningens besluttende organer?
- Så kredsstyrelsesmedlemmernes rolle og ansvar eksplicit prioriteres.
- Så målet, med involveringen og inddragelsen af medlemmerne, ikke kun er ejerskab og medansvar - for er forudsætningen for ejerskab ikke netop, at man er med til at udvikle foreningens politik jf principprogrammet?
- Så forudsætningen for professionelt politisk arbejde ikke kun er input fra medlemmerne - input er uforpligtende og sikrer vel ikke, at så mange medlemmer som muligt engageres i udviklingen og udførelsen af foreningens politik jf principprogrammet.
- Så der tages hensyn til mindretallet: De som i medlemsundersøgelsen giver udtryk for, at de i høj eller i nogen grad ønsker indflydelse, men som kun i mindre grad eller slet ikke oplever, at de har mulighed for indflydelse.
https://www.dlf.org/om-dlf/kongres-december-2020/05-er-vi-gearet-til-fremtiden
Viden og magt må ikke koncentreres til de få, men til langt flere - for dét vil geare vores fagforening til fremtiden.
Der er vel ingen fremtid for fagforeningen, hvis ikke medlemmerne spiller en aktiv rolle?
Så i en decentraliseret virkelighed kan vi ikke kun arbejde FOR medlemmerne, vi skal gøre det sammen MED medlemmerne. På den måde kan vi sikre den politiske interessevaretagelse og i fællesskab forbedre vores arbejdsvilkår.
