Katrine Vinther Nielsen

Blog

Næstformandsvalg i DLF

Vi har brug for en næstformand, som værner om folkeskolen, lærerne og vores fælles fagforening.

Offentliggjort Sidst opdateret

Katrine Vinther Nielsen

Folkeskolelærer i Aarhus, kredsstyrelsesmedlem i Århus Lærerforening Optaget af afprofessionalisering, arbejdstid, arbejdsmiljø, arbejdsforhold, fagpolitik og demokratisk dannelsesderoute

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg bakker op om Dorte Lange som næstformand for DLF. 

Det gør jeg, fordi jeg deler hendes værdier for fagforeningen.

Når Dorte fortæller om fagforeningen, er det altid som et VI, et kollektiv, som sammen kæmper for at forbedre lærernes vilkår.

Når Dorte fortæller om folkeskolen og de udfordringer lærerne står med, fortæller hun om den virkelighed, jeg kender: om lærere, som føler sig presset, fordi de ikke kan levere den kvalitet, de ønsker.

Hun fortæller om vores hverdag på en måde, som alle, og ikke kun lærerne, kan forstå. Denne evne og indsigt er altafgørende for at få forældre, politikere og andre interessenter til at støtte op om folkeskolen.

Hun har fortsat et blik for at det, der skete i 2013 stadig påvirker vores hverdag.  Det sætter jeg pris på, for uden en historisk bevidsthed, kan vi ikke forhindre, at nutidens problemer også bliver fremtidens. 

- Og så er hun også ærlig om, at der i DLF skal være plads til selvransagelse: TR kunne være mere med til at udvikle foreningen politisk og strategisk.

Vi har brug for en næstformand, som værner om folkeskolen, lærerne og vores fælles fagforening.

Det gør Dorte Lange.