Lærerne fortæller

Juletraditionen tro skulle min familie og jeg i Den Gamle By i Aarhus. Traditioner er gentagelse, og det er de samme huse og den samme julepynt og den samme julestemning, vi altid skal opleve - jeg skal altid lige op og besøge det lille gule hus på bakken: skolestuen og skolelærerens hjem. Der er koldt og småt og man fornemmer, at skole og lærerliv var trangt. Men der er også en hyggelig stemning sådan op til jul, hvor der er æbler og lys på bordene og de sarte børnestemmer synger julen ind.

Der er noget genkendeligt og eviggyldigt over den lille gule skole: side om side er skolestuen og skolelærerens hjem: Lærerens liv og skolen var og er tæt forbundet.

Stempelur og lærerlockout

I Den Gamle By er der også kommet en ny udstilling: “Aarhus fortæller”, her kan man se Aarhus’ fortælling. Vi har også set den udstilling før, men i år opdagede vi noget nyt: ved lokomotivet er der et stempelur. Stempeluret blev helt symbolsk, for ikke langt derfra er der en lille film om lærerlockouten - et mørkt kapitel i lærernes fortælling, som reducerede vores arbejde til et arbejde, som kunne opgøres med et stempelur.

På billedet kan du se, at området med "overtid" er uklart og selv om det jo ikke var min hensigt, da jeg tog billedet, kommer det billede til at stå som et symbol på vores situation - i princippet blev vi normaliseret, men man kan ikke normalisere et lærerliv - vores overarbejde er blevet usynligt.

Solidaritet

“Jeg forstår ikke helt hvorfor HK er så emsig efter at støtte op omkring lærerens arbejdstid - har de ikke “bare” fået alm.arbejdstid som vi andre. Vores ledere har også retten til at lede og fordele arbejdet og vi ska også være på arbejdspladsen fra arbejdstids ophør. Og et plus så har vi fri når vi går hjem.”

Sådan lød en kommentar til HK kommunals facebookopslag: ALLE FORHANDLINGER SAT PÅ STANDBY.

Kommentaren blev anledningen til at indlede en dialog, hvis primære mål var at give udtryk for min største taknemmelighed for opbakningen til lærerne og den danske model, men sekundært også at prøve at forklare, at sådan som hun troede det var, sådan er det ikke: Jeg svarede hendes opslag og flere kolleger fulgte. Ja, jeg oplevede, at vi havde en fin og god dialog.

Alligevel er jeg ikke sikker på, at vores fortælling kom til at stå lysende klart.

Og måske er det ikke så mærkeligt - for selvom tilstedeværelsestid og stempelure ved Gud ikke passer til et lærerjob, er det langt fra det største problem. Det største problem er, at der ikke er sammenhæng mellem krav og ressourcer. Vi har langt flere opgaver, end der er tid til.

Så nej, vi har ikke fri, når vi går hjem - eller rettere vi oplever ikke, at vi har fri, når vi går hjem, for vi har ikke gjort vores arbejde færdigt.

En ny fortælling

Heldigvis er filmen om lærerlockouten klippet sammen med andre arbejdskampe, så lærernes fortælling står ikke alene; for fortællingen om den danske model binder os sammen.

Næste gang jeg kommer på besøg i Den Gamle By, håber jeg, at fortællingen fik en lykkelig slutning, hvor ordentlige arbejdsvilkår bliver sikret igennem frie og fair forhandlinger.