Katrine Vinther Nielsen

Katrine Vinther Nielsen

Blog

Ulighed i skolen

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive"

Publiceret Senest opdateret

Katrine Vinther Nielsen

Folkeskolelærer i Aarhus, kredsstyrelsesmedlem i Århus Lærerforening Optaget af afprofessionalisering, arbejdstid, arbejdsmiljø, arbejdsforhold, fagpolitik og demokratisk dannelsesderoute

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive." sådan siger Oskar, hver gang der skal afleveres skriftlige opgaver i dansk. 

Det er som det sprog, som er fyldt med argumenter og ræsonnementer, er hemmeligt, og det liv, fyldt med planlægning og organisering, er uopnåelig, for papiret forbliver tomt.

Helt anderledes er det for Viggo, han forstår hvert et ord, når jeg forklarer. Han taler det hemmelige sprog og kan organisere sin skriveproces. 

Chanceulighed

Oskar og Viggo er opdigtede navne, men uligheden mellem disse elever er ikke opdigtet.

Oskar kommer fra et lavindkomsthjem, og det kan have konsekvenser for ham, for chancen for at gennemføre især en universitetsuddannelse er lavere, hvis man kommer fra et lavindkomsthjem sammenlignet med unge fra mere ressourcestærke familier.

Hvis Oskars chancer for at gennemføre en uddannelse skal øges - hvis vi skal mindske den chanceulighed, han har med sig, så kræver det ressourcer.

Ulighed i sundhedsvæsenet

Tirsdag d. 23. marts deltog jeg i et spændende initiativ, et alliancenetværk, skabt af bl.a. Aarhus kommune og Kræftens bekæmpelse, hvis formål er at samle alle kræfter i byen, som arbejder for mindre ulighed i sundhed. Her hørte jeg bl.a. et meget spændende oplæg af Morten Sodemann, professor og overlæge OUH: “Ulighed i sundhed – under og efter coronapandemien”

Særligt én af hans pointer fangede min opmærksomhed, nemlig at jo kortere uddannelse jo sværere har man ved at omsætte sundhedsråd til konkret handling. Det kan skyldes, at man ikke for alvor har lært at håndtere komplekse informationer - det man skal lære i skolen: at planlægge og overskue sammenhænge, at kombinere informationer og træffe strategiske beslutninger.

Ulighed i skolen

Og pludselig var jeg tilbage hos Oskar i skoleklassen, for ja, det er jo lige præcis dét, jeg som fagprofessionel ved intuitivt: Den viden og de færdigheder, som kræves for at klare sig, lader sig ikke kun måle i konkrete opsatte målpar - det er nemlig en kompleks dannelsesproces.

Så hvis vi lærere skal kunne hjælpe Oskar, kræver det rigtig meget tid, for opgaven skal forstås og struktureres, og verden åbnes, så verden kan begribes og beskrives. 

Tid betyder flere ressourcer og færre elever i klassen, så lærerne har tid til at hjælpe eleverne. 

Tid betyder også tid til forberedelse og frihed til de fagprofessionelle: Når verden skal åbnes, og sprog udvikles, passer det ikke ind i prefabrikerede læringsportaler og målbare evalueringer med simple tjeklister, for der skal læses litteratur, debatteres, ja, vi skal tale sammen, så sproget ikke forbliver hemmeligt.

Kilder

https://www.information.dk/indland/2021/03/20-aar-unge-kun-uddannet-samme-niveau-foraeldrene-noedvendigvis-problem?lst_tag

https://www.raeson.dk/2020/professor-morten-sodemann-sygdom-fattigdom-og-kort-uddannelse-er-ikke-udtryk-for-en-karakterbrist-det-er-udtryk-for-livsvilkar-der-skaber-en-dyr-og-stigende-ulighed-i-sundhed/

Powered by Labrador CMS