Katrine Vinther Nielsen
Blog
Klasseregler og offentlig ansattes arbejdsvilkår
Kan du huske første gang du var med til at udforme klasseregler? Måske husker du tilbage som en elev, der bidrog med ønsket om, at man skulle tie stille, når læreren talte eller vise respekt for dine klassekammerater eller... måske husker du det som lærer, hvordan det var vigtigt, at elevernes stemme blev hørt, og at deres virkelighed, virkelighedsopfattelse og deres sprog blev en del af aftalen.
Jeg erkender, at en sammenligning mellem klasseregler og arbejdsvilkår måske er lidt søgt, men prøv alligevel at følge min tankegang: grundprincippet er det samme: respekten for alle i fællesskabet også den lille stemme. Respekten for, at der skal være plads til alle og erkendelsen af, at læreren ikke kan bestemme enerådigt, fordi der skal være konsensus og opbakning om reglerne - også hos eleverne.
I bund og grund handler det om menneskesyn - ser vi eleverne som fornuftige mennesker, som kan og skal bidrage demokratisk eller skal de styres med hård hånd? Tæller deres stemme og deres virkelighed - lytter vi, når de fx beder os skrue lidt ned for lektiemængden eller giver vi dem lige lidt ekstra opgaver for, fordi de alligevel ikke laver noget?
Udemokratisk styring
Sat på spidsen bliver sammenligningen måske tydeligere:
Forestil dig en lærer, som siger: “I vores klasse bliver alle hørt”
Hvorefter, der kun er enetaler fra læreren.
Forestil dig en lærer som siger: “Alle skal have medindflydelse”
Hvorefter det kun er lærerens regler, der gælder.
Forestil dig...
Der ville således ikke være sammenhæng mellem handling og ord - eller værre endnu, ordene vil miste deres betydning og troværdigheden være på spil.
Tid til kerneopgaven
Når direktør i Moderniseringsstyrelsen, Poul Taankvist i Information udtaler:
“I forhold til arbejdstid så arbejder vi i Moderniseringsstyrelsen for, at de ansatte i den offentlige sektor bruger mest muligt af deres arbejdstid på kerneopgaven – altså på at levere den bedste mulige service til borgerne….”
Så giver ovenstående sammenligning mening - Direktøren er som læreren, der ikke lytter til eleverne, - der er ikke blevet lyttet til vores virkelighed og ordene har mistet deres betydning:
Jeg mener ikke, at det er den bedst mulige service, når fx 85 % af de adspurgte i en undersøgelse blandt folkeskolelærere i Aarhus mener, at de har elever i klassen, som ikke får den særlige støtte, de har behov for.
Nej, det er en stærkt forringet service.
Ja, som barnet der ser den skinbarlige sandhed, må jeg sige, at det ikke er den bedste mulige service til borgerne, at vi ikke har ressourcer og tid til kerneopgaven.
Først når investering i velfærden ses som det, det er, nemlig en investering i fremtiden - først der er virkeligheden kommet ind i Moderniseringsstyrelsen.
http://www.aalf.dk/nyheder/2017/marts/inklusionsundersoegelse-2
