Uddannelsesparat?

Så blev det 1.december.

For mange udskolingslærere betyder det ikke kun hyggelige juleforberedelser, men derimod svære overvejelser om de unges parathed: om eleverne opfylder de personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne vurdering danner bl.a. baggrund for UUvejlederens helhedsvurdering af om eleven er uddannelsesparat.

Der findes tydelige vejledninger og nuancerede beskrivelser, af hvad det vil sige at være parat og kigger man hen over sin klasse, ved man udmærket, hvem der er parate og hvem der ikke er, og hvem der er lige ved og næsten.

Den eneste vej til reel hjælp fra UU vejlederen er en “ikke-uddannelsesparathedsvurdering”, for de uddannelsesparate elever er nemlig overladt til UUvejlederens kollektive vejledning og min ringe viden om uddannelsessystemet.

Det er således ikke svært at vurdere eleverne, når ens største ønske også er, at de får tilstrækkelig hjælp og vejledning:

”Formålet med at vurdere elevens uddannelsesparathed i 8. klasse er først og fremmest at sikre, at de elever, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate i 8. klasse, får en særlig skole- og vejledningsindsats, der skal understøtte, at de kan blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse.” http:// https://uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/vejl/2014/141014-folder-til-laerere-uddannelsesparathed.pdf?la=da

Jeg bliver bistandsklient

Der hvor udfordringen for alvor kommer, er det stempel eleven får, som uanset vore velmenende ord om det modsatte, opleves som et nederlag:

Det giver stof til eftertanke, når den elev, man skal hjælpe til at blive uddannelsesparat, opgivende kigger på én og sukkende forklarer, at det ikke nytter noget, fordi man alligevel bliver bistandsklient ligesom ens forældre med en slet skjult henvisning til dén vurdering

Så i praksis har vurderingen taget motivationen fra eleven og forstærket elevens opfattelse af ikke at kunne du i uddannelsessystemet, og konsekvensen kan blive en adfærd, som ikke styrker elevens parathed til uddannelse.

Jeg er i klemme. Selvom jeg begræder vurderingen, kan jeg ikke gøre andet end at fortsætte stemplingen, fordi hjælpen ellers udebliver.

Et juleønske

I år bliver mit juleønske, at børn ikke nødvendigvis bliver pletfrie, men så dog i det mindste stempelfrie og får den hjælp, de har brug for!

Heldigvis virker det som om man i de politiske kredse vil genoverveje, hvordan vi sender de unge mennesker ud på livets vej.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-vil-erklaere-alle-unge-parat-til-uddannelse

Så måske får jeg mit ønske opfyldt.