Katrine Vinther Nielsen

Blog

Hvad skal kommissionen se?

Kommissionsformanden, Per B Christensen, har udtalt, at han skal besøge nogle kommuner, skoler og lærerkredse. Det hilser jeg velkomment, særligt at han skal ud på skolerne og se vores virkelighed.

Offentliggjort Sidst opdateret

Katrine Vinther Nielsen

Folkeskolelærer i Aarhus, kredsstyrelsesmedlem i Århus Lærerforening Optaget af afprofessionalisering, arbejdstid, arbejdsmiljø, arbejdsforhold, fagpolitik og demokratisk dannelsesderoute

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den upolerede virkelighed

Jeg håber, at kommssionsformanden på sine skolebesøg vil komme til at se den upolerede virkelighed, som jeg, som TR og helt almindelig lærer, ser:

  • At det er ufatteligt tidskrævende, at der ikke er fælles aftaler med tidsfastsættelse, fordi det betyder, at der skal tales med hvert enkelt medarbejder på hvert enkelt skole om opgavens omfang.
  • At fine ord i forståelsespapirerne ikke gør det alene
  • At der sjældent er overensstemmelse mellem krav og ressourcer.
  • At der opstår et dårligt arbejdsmiljø, når forhandlingerne om ens arbejdstid (Læs drøftelse af opgaveoversigterne) bliver individuelt - nogle er gode til at forhandle noget hjem og andre er nærmest undskyldende, når de beder om den smule de tør.
  • At det er uigennemsigtigt, hvordan ressourcerne fordeles.
  • At det er fuldstændigt usynligt hvor mange opgaver lærerne løfter, fordi den gamle klasselærerrolle, tilsynsopgaver mv. bare kommer oveni den voldsomme undervisningsmængde
  • At opgaverne ikke forsvinder, bare fordi de ikke er beskrevet eller tidsfastsat
  • At lærerne er enormt beskedne og aldrig for alvor har talt de timer, som de bruger på at udvikle deres undervisning
  • At fleksibel tilstedeværelse kan blive til det grænseløse arbejde
  • At vi, når vi er allermest pressede og endelig tager os sammen til at gå til ledelsen for at få talt om, at vores arbejdsliv ikke hænger sammen, mødes af fuldstændigt meningsløst nonsens og newspeak: rovdriften af lærerne skjules af fordækte floskler. Resultatet er, at lærerne opgiver at gå til deres ledere, fordi de kun får elendige svar på den umulige situation; at der skal leveres kvalitet uden, at der er tid til opgaven.

Jeg håber, at kommissionen vil gennemføre kvalitative interview med rugbrødslærerne, om de bekymringer de gør sig, når de ikke kan nå at forberede sig. De skal tale med dem om, hvad det gør ved en at møde uforberedt frem. Jeg ved, at har man én gang oplevet at møde uforberedt frem, gør man det aldrig igen, for det er værre end at arbejde gratis.

Jeg er så træt af intetsigende vrøvl om dialog om ressourcer og krav, som i virkeligheden er et udtryk for, at ledere ikke kan svare ærligt og kvalificeret, at grundet besparelser, så er der ikke tid nok til opgaven.

De indlysende svar

Derfor håber jeg, at komissionen vil møde lærere og ledere, som uden omsvøb vil fortælle, hvor svært det er blevet i folkeskolen. Ja, jeg håber, at kommissionen finder de indlysende svar, vi allerede kender, nemlig at skolen kun kan rekruttere og fastholde lærere, hvis der er tæt samarbejde mellem medarbejdere/tillidsvalgte og ledelse samt gode aftalte arbejdsvilkår, som understøtter arbejdsmiljøet og skaber størst mulig kvalitet i undervisningen.