Blog
Lykken findes - også uden en akademisk uddannelse
Der er behov for et opgør mod akademiseringen af vores uddannelsessystem, hvis vi i Danmark fortsat skal have gastronomi og hoteller i verdensklasser. Selvransagelsen begynder hos os forældre og i folkeskolen. Måske skal vi som forældre – og som samfund - tænke vores børns lykke på ny. Måske vi står over for et paradigmeskifte?
En gammel talemåde siger: Uden mad og drikke duer helten ikke. Når jeg kigger i krystalkuglen, kan fremtiden blive helt helteløs. For hvis udviklingen fortsætter, så bliver der ingen kokke til at lave maden, ingen tjenere til at servere drikken, ingen gartner til at dyrke grøntsagerne, eller bager til at bage det gode brød.
Trods internationale priser, stjernedrys og vækstrater i himmelflugt, så står hotel- og restaurationsbranchen overfor en seriøst brændende platform. Vores skole er, som de fleste erhvervsskoler, ramt af drastisk faldende elevtal. Fra at have været oppe på 31 pct. i 2001 valgte kun 20 pct. i 2019 at starte på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.
Den nationale målsætning er i 2025 at få 30 pct. af en ungdomsårgang til at vælge erhvervsskolevejen. På Hotel- og Restaurantskolen har vi mistet 40 pct. af vores erhvervsskoleelever på fire år.
Mennesker har brug for mad
Politikerne og ”systemet” prøver nu ved koordineret indsats og markedsføring at nedkæmpe frafaldet, efter i årtier i kor at have lovprist, at lykkens vej er videns vejen. At Danmark er et videnssamfund. At vi skal overleve i den globale konkurrence på viden. At vejen til et godt job og lykkeligt liv går gennem gymnasiet.
Men pludselig opdagede vi, at maskinerne ikke kan køre uden nogen til at betjene dem. At vi ikke kan invitere kunder på frokost uden en ordentlig kantine eller restaurant. I virkeligheden er Danmark – også – et landbrugs- og industriland.
Vores restauranter og hoteller har aldrig før tiltrukket så mange gæster som nu. Her er vækstraterne lige omvendt af dem, vi oplever på skolerne, der skal uddanne de håndværkere, der skal stå bag den fortsatte succes og udvikling. Så viden-retorikken skal skrues ned, hvis vi skal have maskiner og mad fremover. Og vi skal til at dyrke håndværket og servicen.
Nyt mind-set nødvendigt
Men vi når aldrig målet uden at skifte mind-set. Vi har alle stræbt efter, at vores børn blev rigere end os selv, boede større, blev bedre uddannet, blev mere lykkelige. Ifølge nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening vælger 95 pct. af. akademikerbørn en gymnasial uddannelse, men selv blandt børn af faglærte vælger 69 pct. gymnasiet fremfor erhvervsskolen.
Vi står nu i en situation, hvor professorens søn ikke kan blive mere veluddannet. Og samtidig står vi med en erkendelse af, at lykken måske ikke er lig med rigdom. Vores unge har aldrig haft mere ondt i sjælen af angst, anoreksi og andre symptomer på præsentationsræs. Unge bekymrer sig for klimaet og ønsker at tage ansvar for at forandre verden. Mange søger autenticitet og et mere simpelt liv. Men de har ingen forudsætninger for at mestre håndværket, for madkundskab er smidt på museum, og generationer har ikke lært at lave mad.
Billeder af seje håndværkere
Vi står i et paradigmeskift, hvor nye løsninger er påtrængende. Vi må i fællesskab lære og danne nye generationer, efter hvad samfundet har brug for. Vi må skabe nye billeder på seje, stolte og håndværkere og skabe noget begejstring for håndværksfag. Hvis vores gastronomiske succes skal fortsætte, så skal vi have mange flere skolehaver, madskoler og valgfag i samarbejde med erhvervsskoler.
Lærerne må gøre sig umage med at ikke at reproducere billeder af sig selv som det eneste lyksaliggørende og åbne deres mind-set for, at viden og dannelse opnås ad flere veje end gennem bøger. Hvis de ikke kan selv, er vi mange, der vil hjælpe dem.
