Blog

Nye kostråd og madkundskab i skolen.

Fødevarestyrelsen har netop lanceret de nye officielle kostråd, hvor danskerne får vejledning og gode råd om, hvordan vi kan spise sund mad, der også er klimavenlig. Hvad kræver det at nå frem imod de nye officielle kostråd i skolen? Denne ernæringskommentar er udarbejdet i tæt samarbejde med BA i ernæring og sundhed, Kristina Westgate, og ser nærmere på, hvordan de nye kostråd kan blive en del af madkundskab i skolen.

Publiceret Senest opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I årtier har de officielle kostråd givet danskerne gode anbefalinger til, hvordan man kan leve sundere.

Men nu er det ikke alene sundhed, der præger de velkendte kostråd. Også klimaet afspejler sig i de nye anbefalinger for en sundere kost, som Fødevareministeriet har lanceret.

Fødevareminister Rasmus Prehn, kalder ligefrem symbiosen mellem kost og klima for en win-win-situation for sundheden.

Win-win situationen opstår, efter Fødevareministerens mening, når man spiser en kost, der er god for klimaet og den samtidig også er god for vores sundhed.

Helt konkret byder de klimavenlige kostråd blandt andet på en klar anbefaling om at skære ned på ens indtag af kød og op for de planterige fødevarer.

Hvordan så i skolen?

Selvom kostråd har eksisteret i årtier, viser opgørelser over danskernes kostvaner, at indtaget af de planterige fødevarer er langt mindre end det anbefalede; det er nærmere den halve mængde. 

Så hvad mangler der, for at vi spiser sundere og mere klimavenligt?

Et godt bud: Det er tilfredsstillelsen af vores sanser, og særligt smagen, der mangler!

Ser vi bort fra frugt, - så har planterige fødevarer et lille indhold af de grundsmage, vi som mennesker er født til at foretrække, nemlig sød og umami. Dertil kommer, at mange nemt kan blive enige om, at en kogt grøntsag hurtigt går hen og bliver kedelig.

Hvis vi skal danne generationer til at vælge en sundere kost, skal vi ”spille på de tangenter”, eleverne kender og selv vil vælge ud fra; nemlig den gode smag og hvordan maden føles i munden, når vi spiser den (mundfølelsen).

Eleverne skal lære at identificere, hvilke smage og konsistenser de bedst kan lide samt lære at tilberede dem. De skal opleve en smags- og sansemæssig succes med den mad, som de kender samt den mad som de endnu ikke kender.

Madkundskab i folkeskolen er derfor et vigtigt redskab til at lære at træffe sunde valg, - vigtigere end fagets status måske aktuelt er i skolen! 

Madkundskab kan nemlig være med til at lægge fundamentet for den sunde kost, som kostrådene anbefaler. Det er her vi springer ud af den familiære madkultur, men stadig har muligheden for at lære i fællesskaberne. I madkundskab kan vi eksperimentere med smag, konsistens og sanserne, og her kan eleverne præsenteres for og få succes med den mad, som de nye kostråd ønsker mere af. Samtidig kan de lære, hvordan man tilbereder, smager til og sammensætter planterige fødevarer i retter eller som snacks, så de giver velsmag og stimulerer deres sanser. I madkundskab kan eleverne lære at træde ud af deres madmæssige tryghedszone, - i et fællesskab de føler sig trygge i. Det er bl.a. her fundamentet til madmod og sunde vaner lægges.

Så sæt i gang med at arbejde med de nye kostråd i skolernes madkundskab!