Blog
Skolemad er et nationalt anliggende
Børn skal ikke kun lære om mad, de skal også tilbydes den til frokost. Det er derfor helt oplagt at satse på at skabe fremtidens madvaner og madkultur netop i folkeskolen. For at kaste lys over opgaven afholder vi i Københavns Madhus en konference om skolemad den 8. og 9. December 2014
Det er endnu engang blevet tid til at sætte fokus på skolemaden. For selvom, at stort set alle politikere, i følge en undersøgelse i Mandag Morgen, anerkender at skolemadsordninger kan være med til at sikre, at eleverne får en ordentlig frokost, så mener ingen af dem, på nær Enhedslisten og De Konservative, at det er deres opgave at sikre, at det sker på landsplan. De mener, det er op til kommunerne og de enkelte skoler.
Det er paradoksalt at denne uvilje til at udfordre kommunernes selvstyre gælder lige netop skolemaden, når der for år tilbage var masser af vilje til at skabe gode, velfungerende madordninger i børnehaver og vuggestuer. Det gjorde de, ved at lade det være op til forældrene om poderne i lige netop deres institution skulle have tilknyttet en madmor eller madfar. Med statstilskud til de fattigste familier i ryggen udmøntede det sig i at 50% af kommunerne havde så gode tilbud, at forældrene sagde ja tak.
Jeg anerkender, at der kan være stor forskel på, hvad der fungerer i de forskellige kommuner og at kommunerne også har et ansvar. Jeg anerkender også at der er ansvars-overlap mellem ministerierne når det gælder mad til skolebørn. Men jeg anerkender ikke, at det skal holde vores skolebørn fra at få et ordentligt måltid mad. Jeg tror ikke på at opgaven kun kan være kommunal, den er national og den kræver samarbejde. Vi er kort sagt ved at spise os selv ihjel, vores mad er ikke længere et privat anliggende, det er et fælles opgave som vi alle har et ansvar for. En af disse opgaver er skolemad.
Når jeg siger, at skolemaden er et nationalt anliggende, så er det fordi udfordringerne og løsningerne er nationale - og det at udveksle ideer, overvejelser og erfaringer er vejen frem. Jeg ser helhedsskolen og folkeskolereformen som en oplagt mulighed for at få tænkt maden og måltiderne ind i skolens dagligdag. Det er nu vi kan skabe rum og tid til at spisning bliver en prioriteret del af det at gå i skole. Noget jeg allerede har skrevet om her på bloggen. Det nye jeg kan tilføje er at vi, i Københavns Madhus, har regnet ud at det vil koste mellem 2,5 og 3 mia. kr. årligt at indføre skolemad til alle børn, hvis forældrene betaler ca. halvdelen. Hvis det kun er halvdelen af skolerne der er med er prisen, det halve. Hertil kommer så selvfølgeligt køkkeninvesteringer. Hvis man vælger at satse på en model som den københavnske EAT-model, hvor man centralproducerer - men færdigtilbereder i modtagerkøkkener på skolerne, vil køkkeninvesteringen ligge på 3-3,5 mia. kr. Helt ærligt, det er ikke det beløb, der vælter det nationale husholdningsbudget
Børn skal ikke kun lære om mad, de skal også tilbydes den til frokost. Det er derfor helt oplagt at satse på at skabe fremtidens madvaner og madkultur netop i folkeskolen. Her er der indlysende muligheder for på alle niveauer at udvikle og inspirere til en sund madkultur. En madkultur som vi af erfaring ved, at børnene bærer tilbage til familierne. Jeg er ikke i tvivl. Denne opgave kan løses og vi skal gøre det i fællesskab.
For at kaste lys over opgaven afholder vi i Københavns Madhus en konference om skolemad den 8. og 9. December 2014. Konferencen vil tage afsæt i de københavnske erfaringer med skolemad, men vil også have bidrag fra andre skoler og vi inddrager de gode eksempler uden for hovedstaden.
Konferencen er for alle, der vil bidrage til, at skolerne etablerer madtilbud og fælles skolemåltider. For jer der ikke vil nøjes med en forældet madpakkekultur og gerne vil servere rigtige måltider - og være med til at sikre den opvoksende generation bliver bedre til at lave mad end deres forældre. Så tilmeld jer her og læs mere om konferencen og oplægsholdere, så ses vi d. 8. og 9. December i Københavns Madhus.
