Blog

Er den gamle gartner ved at gå på pension?

Er fødevaresektoren ved at blive grå frem for grøn? Og er det slut med at plante smil og plante solskin?

Publiceret Senest opdateret

Måske ikke helt. Men det er en kendsgerning at de grønne fag over en bred kam klager over manglende søgning når de unge vælger fag og uddannelses veje. Men er det overhovedet skolens problem? Læs med i denne kommentar, der også løfter sløret for et tværeuropæisk initiativ, der i bogstaveligste forstand skal være med til at gøre det spiseligt at tale karriere og uddannelsesvalg indenfor de grønne fag allerede i skolen.

Er det nu skolens tur igen?

Skal skolen blot forholde sig til fælles mål eller skal den også forholde sig til den almindelige samfundsdebat? Herunder for eksempel Danmarks fremtid som det grønne fødevareforegangsland mange taler for at vi skal være? De store organisationer indenfor bioøkonomien har allerede sagt det: Der er for få, der vælger en grøn karriere. I uddannelsessystemet og i erhvervslivet. Men er det overhovedet skolens opgave at deltage i den slags aktiviteter? For det siger sig selv at skolen, jo ikke kan løse alle samfundets udfordringer og derfor er netop det spørgsmål også højt på agendaen i debatten om skolens rolle i verdensmålsundervisningen. For selvfølgelig har skolen ikke ansvaret for klimaudfordringerne, tabet af biodiversitet og overforbruget af naturressourcerne. Men skolen kan jo godt vælge at prioritere verdensmålene, som et overordnet princip i hele dens tilgang til læringen. Det er der allerede såkaldte 2030 skoler som har gjort og indenfor akademiske verden ser vi universiteter, der definerer verdensmål og bæredygtighed som et overordnet strategimål, der skal gennemsyre både forskning og undervisning. Og i en sådan tankegang er det jo oplagt at se skolen, som en del af et lokalt økonomisk økosystem der gerne samlet set skal være bæredygtigt.

En hel skole, en åben skole, en sulten skole

At skolen på trods af den indbyggede begrænsninger skal spille en rolle i kampen for verdensmålene, det er der bred enighed om. Og god uddannelse har jo selv sit helt eget verdensmål. Men en lang række af de øvrige verdensmål er relateret til netop at ændre på den måde vi producerer og forbruger fødevarer på. Så på den måde har temaet om fremtidens fødevaresystemer en naturlig plads som læringstema i skolen. Men skolen er også en del af en anden vigtig diskussion - nemlig diskussionen om skolens relation til det lokalsamfund, som den er en del af. Internationalt har der længe været stigende opmærksomhed omkring den såkaldte Whole School Approach. Og nu har et internationalt forskningssamarbejde set nærmere på netop dette koncept i relation til undervisningen i bæredygtighed. Man har undersøgt på hvordan man med denne tilgang kan styrke - ikke bare skolens rolle i den bæredygtige udvikling - men også dens rolle som aktiv del af den lokale foretagsomhed, den lokale økonomi og af lokalsamfundet. Og som det hedder i projektrapporten, så er der med skolens tæt pakkede læringsplaner og -mål, grænser for hvor mange nye temaer og emner der kan proppes ind i undervisningen. Og netop derfor argumenterer man i rapporten for, at man skal tage en mere holistisk og systemisk tilgang til spørgsmålet om verdensmål og bæredygtighed i skolen. En tilgang hvor skolen i højere grad skal se sig selv som en del af lokalt økonomisk og aktivitetsmæssigt fællesskab. En slags åben skole tilgang hvor skolen også har en opgave i forhold til at skabe udvikling, initiativ og foretagsomhed i lokalsamfundet. Overført til fødevaresystemets udfordringer betyder en Whole School Approach, at man kan se på skolen som en del af et lokalt økosystem hvor f.eks. fødevareforsyning, fødevaretryghed, forbrug og fødevareproduktion er en naturlig del af det lokale økonomiske og sociale økosystem. Og hvor ikke mindst grønne karrierevalg, innovation og foretagsomhed får en ny betydning. Og netop den tilgang falder godt i tråd med betragtninger i den strøm af politikdokumenter om ”skolen og maden” som i disse år flyder fra organisationer som OECD, FAO; WHO, FN’s fødevaretopmøde og den internationale School Meals Coalition.

EIT Food ungdom vil gerne have flere unge i de grønne fag

I takt med klimadebatten og den efterhånden bred erkendelse i samfundet om at vores madvaner ikke er bæredygtige på længere sigt, er der kommet flere og flere initiativer som alle sammen prøver at sætte fokus på ideen om at dannelse og læring om fødevarer og verdensmål bør starte med skolen som lærings- og dannelsescentrum. Fælles for dem er at de alle kommer fra den voksende bevægelse af eksperter, forskere og politikmagere som vil revolutionere hele fødevaresystemet gennem mange forskellige indsatser. Men som også har uddannelsessystemet og ikke mindst de unge helt inde på radaren. Herhjemme har initiativet Future Food allerede længe været i gang med at se på hvordan skolen kan bringes i spil i forhold til særligt den udfordring, der er knyttet til den manglende rekruttering. Og internationalt har EIT food initiativet kastet sig over udfordringerne i en ny satsning – det såkaldte EIT Food ungdomsinitiativ. Det er et tværeuropæisk projekt der skal gøre det nemt at tale karriere og uddannelsesvalg indenfor de grønne fag allerede i skolen. Og for at blive klædt bedre på til at kunne lave relevante materialer til skolerne gennemføres der nu en spørgeskemaundersøgelse om skolerelateret karriere- og studie valg i relation til fødevareuddannelserne. EIT Food er et af flere EU innovations- og teknologi initiativer hvor ideen er at binde studerende, forskere, virksomheder og iværksættere på tværs af grænser og fagdiscipliner bedre sammen for bedre at kunne arbejde frem mod innovative løsninger på de globale fødevareudfordringer. Du kan læse meget mere om projektet her på EIT Youth Mission siden.

Vil du interagere med uddannelses initiativet?

Det kræver stor følsomhed som ”foodie” at forstå skolen som kontekst. Derfor beder vi nu om hjælp fra lærerstanden i form af en international spørgeskema undersøgelse. Formålet er at få bedre greb omkring muligheder, potentialer og barrierer i forhold til skolens engagement i dette spørgsmål. Undertegnede er dansk medlem af initiativet og koordinerer den danske del af undersøgelsen her:

Vil du vide endnu mere om mulighederne i den nye generation af dannelses- og læringstilgange i forhold til fødevarer så har du chancen nu. I forbindelse med det første internationale møde i EIT initiativet og som en del af det københavnske World Food Summit holder Københavns Universitet sammen med Universitet i Lund og KU’s skoletjeneste et 2- dages træningskursus. Kurset er på engelsk og er for uddannelsesforskere og lærere og handler om netop den nye åbne tilgang til dannelse og uddannelse indenfor fødevarer, landbrug, klima og natur. Kurset hedder Generation Climate – empowering young people for future food systems transformation og du kan læse mere om det på dette link.

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.