Blog
Fødevarerne, Fredagene & Fremtiden
Skal vi indstille os på en ny dynamik, når det gælder den grønne omstilling i fødevaresystemet? Vi står vi overfor, en ny generation - herunder ikke mindst en skoleungdom – der har indset at eksperternes store udfordring ser ud til at være, at de er eksperter på en tidligere version af samfundet. At forskningen i sin natur er tilbageskuende og i overvejende grad arbejder med historiske data. Det er blevet helt åbenbart på et område, hvor vi alle med en vis ret kan tillade os at være eksperter. Dagliglivspraksisserne, vores fødevarer, anvendelsen af naturen, biodiversiteten, de store fælles goder – og naturligvis klimaet. Men hvad betyder det for den læring og praksis om mad, der finder sted i folkeskolen? Følg med i denne blog hvor du kan komme på rundtur i projekterne UMAGE, SESAM og SELEA. Og hvor jeg giver et bud på hvorfor unge menneskers løsninger måske kan kvalificere sig til at blive nogle af de ”gamechangers” som både FN’s globale top møde om fødevaresystemer 2021 og det københavnske World Food Summit i foråret taler så meget om. Og hvor jeg kommer med et bud på hvad det så kan komme til at betyde for den læring i skolen der har med mad at gøre.
Er tiden ovre for good ol’ boys løsninger?
I mange år har vi været vant til at eksperterne førte ordet, når det gjaldt de store udfordringer, de komplicerede problemstillinger – the wicked problems. Og at der blev lyttet andægtigt når ”the good ol’ boys sitting around the table” talte om mulige løsninger. Og hvor en journalist på jagt efter en god kilde, der kunne bekræfte en given overskrift nærmest per automatik ringede til den første den bedste professor, der kunne stille op til interview. Men ikke mere. Millennials, Generation Z og generation bæredygtighed er de årgange der er født i det nye årtusinde. Som vil have en stemme og som vi ser mobilisere sig omkring f.eks. klimaspørgsmålene. Den Grønne Studenterbevægelse, Young Nordic Food, Uddannelser For Fremtiden og tænketanken Frej. For ikke at tale om aktivister og influencere som Anna Hersey og Greta Thunberg.
Generation Z er grønne og digitale væsener
Det er er generation af forbrugere, der begynder at gøre deres indtog i detailhandlen og i udespisningen og det er en generation der er optaget af klima, social ansvarlighed, bæredygtighed og som kan se nye potentialer i den cirkulære økonomi og er optaget af at varer er produceret under ordentlige vilkår. Undersøgelser har vist at mens omkring halvdelen af unge op til 35 års alderen bestræber sig på at leve bæredygtigt, gælder det samme kun for under en tredjedel af forældrene. Det er en generation af forbrugere, der osse er friske på at hive bankkortet frem at kunne købe bæredygtige, klimavenlige produkter og måske produkter, der kan fortælle en ny historie om f.eks. de nye urbane fødevaresystemer. Og som heller ikke nødvendigvis mener at den gammeldags detailbutik er den eneste mulighed for at skaffe forsyninger til spisebordet. Generation Z er nemlig også Generation Digital - natural born cyborgs. Unge, der som individer nærmest flyder i eet og fungerer i fuldstændig symbiose med de digitale enheder. Og som sagtens kan forestille sig at være online med fiskeskipperen på Øresund, for at bestille fisk siddende i sofaen med Netflix i baggrunden. Eller, at være på app sammen med bondemanden i byens randområder for at få bestilt en kasse med årstidens grøntsager.
Hvilken betydning får det så for skolen?
Tanken om, at unge har en legitim ret til, at kunne komme med løsninger på samfundets store udfordringer har fået ny opmærksomhed under klimakrisen. Og ideen om at skolen er en god arena for netop at bruge løsninger og udviklingen af dem, som en del af de pædagogiske arbejde har fået øget opmærksomhed i de ministerielle kontorer og blandt de internationale organisationer. Og er i høj grad inspireret af Wolfgangs Klafkis tanker om Schlüsselprobleme – altså tanken at ”de store udfordringer” har en egen og en særlig læringskraft og potentiale i skolen. Og eftersom grøn fødevareomstilling i høj grad er et spørgsmål om at forstå videnskab, forskningens rolle, designtænkning og det digitales muligheder, så er STEM fagene og teknologiforståelse helt centrale. ”Jeg synes, det har været mega sjovt og lærerigt” som en af vores SESAM deltagere udtrykte det. "Jeg laver også mad derhjemme, men det her er anderledes her, fordi vi laver det på en anden måde. Det er mere forsøgsagtigt". Og så er det først og fremmest aktionsrettet. I Young Food Waste Investigators-projektet (SELEA21) har vi kunnet vise at madspilds reduktion i familier og husholdninger ikke kun handler om foredrag og endeløse præsentationer om hvor stor madspildsudfordringen i grunden er. Men i lige så høj grad handler om at bygge og konstruere. Og jeg har mere end én gang oplevet helt unge elever og praktikanter, der er kommet ind på mit kontor eller i vores Young Minds Foodlab med en skarp ide til at dyrke grønt eller alternative proteiner på en ny måde. Og med en energi og gåpåmod, der har haft en overraskende tendens til at gøre professorens kritiske spørgsmål mindre betydningsfulde.
Fra snak til handling.
Det handler om at udvikle konkrete løsninger og bygge videre på de muligheder, som den digitale tidsalder skaber. Og så handler det om at udvikle en ny ”tænkningslogik", der gør det muligt for eleverne at tænke løsninger. SELEA21 projektet eller Young Food Waste Investigators som vores internationale netværksprojekt er blevet døbt, er vi lykkedes med - foruden danske skoler – at få etableret et samarbejde med skoler i Zhengzhou, Beijing, São Paulo og Rio de Janeiro. Det bygger videre på SESAM 2020-programmet, der netop har kørt på 5 danske skoler med 15 lærere og 250 elever i løbet af efteråret 2020. Her blev eleverne stillet som udfordring at bygge deres egne by-bonde løsninger, robotstyrede dyrkningsanlæg og drone drevne anlæg for levering af grøntsager på dørtrinet. Erfaringerne tyder på, at denne måde at arbejde kan motivere elever med anderledes læringsstile. En af de positive afledte effekter kan være at unge i stigende grad kan være med til at genopfinde de grønne erhverv - landbrug, fiskeri og akvakultur, fødevareproduktion, detailhandel og foodservice.
Får de unge en stemme på FN’s fødevaretopmøde?
I september 2021 har FNs generalsekretær António Guterres indkaldt til et topmøde om fødevaresystemer, som en del af indsatsen for at nå målene for bæredygtig udvikling inden 2030. Verdens fødevaresystemer lider og FN vil have ”grøn genopbygning” i tiden efter COVID-19. Når vi har lært at fødevaresystemer og kæder skal være langt mere robuste og gennemskuelige sammenlignet med før krisen, så hvorfor ikke ligeså godt skabe dem med et grønt tankesæt? Og i modsætning til typiske topmøder, har FN til denne lejlighed gjort meget ud af lancere en slags kollektiv rejse mod nye fødevaresystemer, hvor ikke mindst de unge og de unges organisationer inddrages i høringer og konsultationer. Og hvor vi også kan regne med at mad på skolen kan blive en af de såkaldte Game Changers. Ikke bare forstået som madservering, men som både pædagogisk og madmæssig intervention. Eller ”Kantine & Klasseværelse” ideen som vi siger i SELEA. FN’s fødevare topmøde er opdelt i aktions spor og i alle disse er der netop en ungdomsrepræsentant, der er blevet udnævnt som næstformand. Aktionsspor nummer 2 (AT2) fokuserer på bæredygtige, sunde forbrugsmønstre, styrkelse af lokale værdikæder, bedre ernæring og mindre madspild.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om hvad unges løsninger egentlig kan bruges til, når der f.eks. gælder indsatsen mod madspild, så kan du lære mere på vores webinar "Fridays & Foodtures? Young minds solutions to food systems transition challenges". Det er et side event til det Københavnske World Food Summit i April og tager dig med på en tur kloden rundt og præsenterer gode cases hvor skoleungdommen bruger konkret udvikling af grønne mad løsninger, som en del af det pædagogiske arbejde. Se mere og tilmeld dig her.
Vil du vide mere om hvordan man konkret kan arbejde pædagogisk med fødevaresystem spørgsmål i en skolesammenhæng, så kan du se mere på SESAM projektwebstedet, som du finder her.
Og har du lyst til at se hvordan kampen mod madspild kan bruges som en del af det pædagogiske arbejde i STEM fagene og i Teknologiforståelse i et internationalt perspektiv så stil ind på SELEA21 kanalen som du kan finde her.
