Blog
Mad og dannelse i skolen
Maddannelse skaber læring og trivsel i skolen
De danske skoler har til opgave at danne skolebørn. Skolen er på mange måder en oplagt platform for at arbejde med emner, der er essentielle for livet i og uden for skolen, herunder mad. Mad er en nødvendighed for vores arts overlevelse, men det handler ikke kun om at få en sund madpakke og de rette næringsstoffer. Mad er et centralt element i livet både i relation til sociale kontekster, historie og kultur. Emnet mad kan med fordel være en del af den almene dannelse i skolen, helt på linje med at læse, regne og skrive. I et nyt studie har vi indsamlet eksempler på danske skoler, der allerede prioriterer maden og/eller måltidet. Skolerne fra studiet ser deres fokus på maden som en fordel for både det faglige og sociale dannelseselement i skolen. Projektet har til hensigt at inspirere skoleledere, lærere og pædagoger til at prioritere tid og samvær omkring måltidet samt give eksempler på, hvordan de kan inddrage mad som pædagogisk mulighed i skoledagen.
Fordele ved at have fokus på mad og måltider i skolen:
Måltidet understøtter følelsen af fællesskab og kan have en positiv indvirkning på elevernes trivsel. Når skolen inddrager maden i læringsprocesser, er der en direkte kobling til børnenes hverdag. Børnene oplever det som meningsgivende og motiverende. I forhold til inklusion, kan børn, der ikke er matematisk eller sprogligt stærke, få en succesoplevelse ved at være gode til at arbejde med mad/madlavning.
”Denne her halve time, jeg har med dem- den betyder enormt meget for mig. Det er her jeg kan mærke: hvordan har klassen det. Hvordan har den enkelte elev det. Hvad foregår der lige – hvad er der lige… Det at spise sammen betyder rigtig meget, fordi det kan være det eneste tidspunkt på dagen, hvor man får set sine elever. Det er meget betydningsfuldt”. (Jan Frydensbjerg, Lærer, Lisbjergskolen)
Gode råd til at implementere mad og måltider i skolen
Studiet foreslår, at skolen debatterer, hvordan maden og måltidet skal indgå i skolens værdisæt. Det kan konkret udmøntes i hvor meget tid der er afsat til spisepausen samt de fysiske rammer for måltidet. Der er gode erfaringer med at afsætte 30 minutter til frokostmåltidet (inklusiv at maden findes frem og ryddes væk), så eleverne har tid til at spise deres mad i ro og mag. Eleverne kan med fordel være medskabere af måltidskulturen.
Det sociale og pædagogiske måltid i skolen indebærer, at læreren har ansvaret for, hvordan måltidet forløber, herunder at der er en god dialog med afsæt i børnenes livsverden samt at måltidet foregår i rolige og trygge rammer, hvor den voksne fungerer som rollemodel for eleverne. Eksemplerne fra studiet viser, at det sociale og pædagogiske måltid foregår både i forbindelse med madordninger og på skoler med madpakkeordning.
”Tit er der nogle som er rigtig gode i køkkenet, som kan overskue nogle ret komplicerede ting. Det er ikke nødvendigvis dem, der er gode til at sidde at boge den. Så derfor er det tit, de kommer til at mærke: Wow jeg har nogle kompetencer faktisk” (Per Elling, Madlærer, Hinnerup).
Hvis skolen serverer mad for eleverne kan det være en god ide, at lade eleverne tage del i madlavningen og giv dem medbestemmelse i valg af retter, råvarer osv. Desuden anbefaler studiet, at man så vidt muligt lader køkkenpersonalet være synlige og tilgængelige under frokosten.
Se hele rapporten på UC viden: Når mad og dannelse går hånd i hånd i skolen
