Blog
Et sundhedspædagogisk spørgsmål om folkeskolens didaktiske fokus og ansvar for dannelse af elevernes madkultur, madtrend og prioritering, via valgfaget madkundskab: ”Har du lavet mad med din familie i dag?”
Artiklen, som er udarbejdet i et tæt samarbejde med Anita Lagoni (BA i ernæring og sundhed og kandidat i pædagogik) ønsker at sætte fokus på, hvordan lærernes rolle og det didaktiske perspektiv på valgfaget madkundskab, kan skabe lyst, kompetencer og større forudsætninger for elevernes kobling imellem teori og praksis, udenfor skoletiden. Skal der tænkes mere helhedsorienteret imellem skole, fritid og hjem? Skal eleverne have hjemmearbejde for i faget og hvis dette er tilfældet, hvordan kan det praktiseres? Skal lærerne udlevere vejledende materiale der opfordrer og motiverer elevernes deltagelse i madlavningen i hjemmet, eller måske endda søsætte sociale madfællesskaber udenfor skoletiden og i så fald, hvem skal understøtte dette?
Hvordan står det til med danskernes madkultur
Med afsæt i Madkulturens årlige befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner, fremstår de seneste to undersøgelser bekymrende i forhold til, hvordan den danske befolkning i perioden 2015 til 2018 har ændret madkultur.
Madkultur15 og Madkultur18 belyser, hvordan danskerne over en periode på tre år har ændret deres prioritering og danskerne bruger nu mindre tid på at lave mad i hjemmet.
I 2015 lavede 55 % af befolkningen mad i hjemmet, som i 2018 er faldet til 48 %. Af de unge i alderen 18- 25 år lavede 46 % hjemmelavet mad, hvor antallet i 2018 var faldet til 34 %.
Undersøgelsen viser også at mange laver mad af pligt og ikke af lyst. Der bruges mindre tid på at lave mad og der købes mere fast food, - eller der spises ude.
Problemet er, at vi med denne tendens afvikler vores traditionelle madkultur og det vil få konsekvens for vores unge og den næste generation. Madlavning er meget mere end mad! Igennem madlavning kan vi komme til at reflektere og tale åbnet om bæredygtighed, råvarer og kvalitet i maden. Vi kan dermed påvirkende hinanden og det kan være med til, at vi træffer kritiske valg af de produkter vi køber i butikkerne. Madlavning og det at spise sammen, har derfor på flere måder stor betydning for vores helbred og det er dermed både forebyggende og sundhedsfremmende.
Ud fra et sundhedspædagogisk syn er det derfor så oplagt og vigtigt at komme omkring, hvor stort et dannelsesansvar og hvilke forudsætninger folkeskolen har, for at tænke ud af klasselokalerne og ind i hjemmene.
Folkeskolens didaktiske fokus på valgfaget madkundskab
I den danske folkeskole har der været en lang tradition for, at eleverne i faget madlavning lærer de teoretiske og praktiske færdigheder i løbet af de timer, der er til rådigt i skolen. Den praktiske kobling og overleveringen af ansvaret til forældrene og dermed elevernes deltagelse i madlavningen i hjemmene, syntes ikke at være tydeligt i de didaktiske handlinger. Skolerne står ellers med et stort ansvar for at udvikle elevernes værdigrundlag for sunde madvaner, maddannelse og for at sætte et præg på den fremtidige madkultur. Det gælder ikke alene ungdomskulturen, men også hvordan eleverne med færdigheder fra skoletimerne, kan påvirke i hjemmene og dermed blive fremtidens trendsættere.
Ifølge Danmarks evaluerings institut og rapporten; Folkeskolens nye fag madkundskab og håndværk og design (2019), fremgår det, at kompetencedækningen i madkundskab ligger under den politiske målsætning for kompetencedækning i folkeskolen og under det samlede gennemsnit for alle skolens fag. Faget er ganske vist blevet styrket, efter at ”hjemmekundskab” er blevet til ”madkundskab”, men ifølge undersøgelsen er der stadig et behov for at løfte faget yderligere.
Det skyldes at skolerne ikke har haft tilstrækkeligt fokus på overgangen fra hjemmekundskab til madkundskab og at implementeringsansvaret hovedsageligt har været overlagt til de enkelte underviser i faget. Lærerne er ellers bekendte med de nye kompetencemål og viden- og færdighedsområder, hvor der er kommet mere fokus på det teoretiske, men de oplever desværre at faget er nedprioriteret og at det er individuelt, hvordan de kobler den teoretiske del med praksis. Der er på flere skoler ligeledes en holdning til, at madkundskab er et fag, som alle kan mestre at undervise i, alligevel oplever flere madkundskabslærere, at de mangler de nødvendige kompetencer til at opnå dele af de nye kompetencemål. På trods af det, er kompetenceudvikling via relevante kurser ligeledes nedprioriteret flere steder. Nogle lærere løser udfordringen ved at arbejde tværfagligt, for at dække de kompetencemål, der kræves i faget. Der opleves også mangel på rammesat tid til at holde faglige møder om fagets fokus, retning og koordination af konkrete undervisningsforløb.
Generelt optræder der forskellige opfattelser af, hvor forskelligt faget madkundskab er fra faget hjemkundskab. Flere lærere mener at madkundskab kontra hjemmekundskab er mere tidsrelevant for eleverne og den virkelighed de skal lære om og forberede sig til. Fokus i faget er dermed flyttet fra hjemmet og køkkenet til samfundet og omverdenen. Denne tilgang afspejler desværre den udvikling, der ses i den danske madkultur, hvor fokus på at lave mad i hjemmene, har været dalende i løbet af de seneste år.
Ser vi på dette ud fra et sundhedspædagogisk perspektiv, får man som sundhedsfaglig lyst til at ytre sig højlydt med ”hold”, ”stop”, ”stands”, - lad os lige træde et skridt tilbage og se på, hvorhen vi ønsker at vores danske madkultur skal udvikle sig?
Er fokus på maddannelse og koblingen imellem skole og hjem helt forsvundet i jagten på at opfylde kompetencemål for faget? Skabes verdens bedste folkeskole, med primært fokus på at hæve standarten i hovedfagene og overdrevent fokus på klimaproblematikker og bæredygtighed?
Som vi ved, er der i løbet af de seneste år sket en eksplosion af kommunikation omkring klima og bæredygtighed. Noget som flittigt bliver inddraget i flere af folkeskolens fag, - selvfølgelig også i valgfaget madkundskab. Det er selvfølgelig ikke alene en nødvendighed med udvikling af elevernes refleksion og handlinger i denne sammenhæng. Det må dog medtænkes, at det ikke bliver et didaktisk emnefokuspunkt, der fastholder maddannelse som en disciplin der begrænser sig til lokaler og køkkenfaciliteter på folkeskolerne. Lad os i stedet stoppe denne kulturelle afvikling og opretholde vores danske tradition for at lave mad i hjemmene, som er så vigtigt, og lad os flytte fokus henad en mere helhedsorienteret didaktisk tanke.
Tager vi et hurtigt kik på det tilgængelige undervisningsmateriale der kan indhentes på de forskellige platforme, ligger fokus hovedsageligt på den teoretiske beskrivelse, herunder råvarekendskab, emulsion, hygiejne mm. Det er selvfølgelig en forudsætning for, at det praktiske bliver fulgt godt til dørs, men der mangler et fremadrettet sigte, der helt håndgribeligt kan skabe sammenhæng og overskuelighed imellem mestring af økonomi, husholdning og færdigheder. Det vil hermed være oplagt at skabe en mere projektorienteret og eventuelt tværfaglig tænkning, hvor det obligatoriske emne; sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) inddrages. Øvrige fag som matematik, kemi, biologi, geografi og sågar dansk er også relevante at inddrage i det tværfaglige arbejde. Tankene er at fremme elevernes livsduelighed og selvstændighed, sådan at de i et vist omfang kan planlægge, indkøbe og derefter lave et nærende, fælleskabsorienteret og varmt aftensmåltid.
For at gå videre med de muligheder skolerne har for at skabe forældreinddragelse, kan fornyet undervisningsmateriale der har et helheds- og projektorienteret sigte, være en konkret og motiverende faglig handling, - ja, faktisk til et bud på hjemmearbejde. Det kan samtidig benyttes som et fundament og en retning for den eksamen, der ligger forude for de elever, der har dette valgfag. Har du lavet mad med din familie i dag?, kunne være et nyt slogan og medinddragelse i et endnu ikke konstrueret didaktiske undervisningsmateriale, som burde udarbejdes for at skabe dette fokus på ansvarsfordeling og kobling imellem skole, hjem og fritid.
Som afrunding skal det nævnes, at der i løbet af de seneste år er sket en opblomstring af forskellige projekter, der arbejder med stiftelse af lokale madfællesskaber for unge i deres fritid. Food Maker står for et af de madprojekter, som arbejder for at øge og skabe maddannelse, madkultur, madtrend og fællesskabsfølelsen hos unge mellem 16 og 28 år. Det vil være oplagt at skolerne oplyser omkring dette i forbindelse med madkundskab og måske indgår i et samarbejde. På uddannelsesområdet udbydes der kurser, blandt andet; Styrk maddannelse, som er målrettet for de lærer og pædagoger, der ønsker at arbejde med maddannelse som en del af det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF).
Lad os sammen arbejde for at styrke dansk madkultur, maddannelse og madtrend via et progressivt skifte i folkeskolernes prioritering og holdning til valgfaget madkundskab.
Litteratur:
EMU Danmarks læringsportal: Valgfaget Madkundskab, Fagets formål: https://emu.dk/grundskole/7-9-klasses-valgfag/madkundskab
Evaluering af folkeskolens nye fag madkundskab og håndværk og design, EVA: https://www.eva.dk/grundskole/evaluering-madkundskab-haandvaerk-design
Food Maker: http://foodmaker.dk/
Madkultur2015 https://www.madkulturen.dk/viden/madkultur18/
Madkultur2018 https://www.madkulturen.dk/viden/madkultur18/
Strategi for Danmark i den globale økonomi- Regeringen April 2006, Fremgang fornyelse og tryghed: http://www.stm.dk/multimedia/Fremgang_fornyelse_og_tryghed.pdf
Styrk maddannelse: https://www.styrkmaddannelse.dk/om-projektet/
Undervisnings Ministeriet, Madkundskab – valgfag Fagformål for faget madkundskab: https://emu.dk/sites/default/files/2018-11/GSK.%20Fælles%20Mål.%20Valgfag.%20Madkundskab.pdf
