Blog
Sådan får vi gode måltider ind i skoledagen
Det fælles måltid er en vigtig institution i vores madkultur – og en arena for at gøre en samfundsforskel til hverdag. I folkeskolen kan en stærk kultur om måltidet tænkes ind, ikke kun gennem undervisningen i madkundskab, men også i spisepauserne. Som lærer er der især tre ingredienser i det gode måltid at være opmærksom på.
Foto: Madkulturen
Dagens tre hovedmåltider spiller en helt central rolle i den danske madkultur. Stort set alle spiser aftensmad på en almindelig dag, mens otte ud af ti spiser frokost og morgenmad. Måltiderne er på den måde med til at strukturere vores fælles hverdag.
En stærk kultur omkring de daglige måltider indebærer, at vi tager os godt af os selv og hinanden gennem maden. Samtidig kan vi ved måltiderne gøre en markant forskel på samfundsplan, bl.a. ift. ensomhed, livstilssygdomme og de 25 % af vores klimabelastning, der kommer fra maden.
Derfor fortjener måltidet også en særlig opmærksomhed i skolen, hvor børnene hver dag får del i en fælles måltidskultur. Men hvad er ingredienserne i et godt måltid, og hvordan fremmer vi en stærk kultur om måltidet i spisepauserne på landets folkeskoler?
Fokus på fællesskabet om måltidet
Selskabet er for de fleste en afgørende ingrediens i et godt måltid: En ny undersøgelse fra Madkulturen viser, at tre ud af fire foretrækker at spise med andre, og at vi generelt vægter selskabet højere end maden. Samtidig er de fælles måltider dem, vi nyder mest. Vi spiser mere varieret, sundt og hjemmelavet, er mere tilfredse og mindre ensomme, når vi deler måltidet med andre.
Spisepausen i skolen er en mulighed for at være sammen i klassen og med læreren på en anden måde, end i undervisningen. Og det kan i sig selv bidrage positivt, såvel til måltidsoplevelsen som til trivslen i klassen. Ved at træne eleverne i at være godt spiseselskab for hinanden, kan skolen desuden bidrage til en stærk, fælles måltidskultur.
Den sociale spisesituation i skolen lykkes bedst, hvis der er en voksen med til måltidet, som spiser sammen med eleverne og sørger for at sætte rammen. Eleverne kan også selv bidrage, fx ved at udvikle klassens egne råd til en god fælles spisepause. Endelig kan man tænke over at indrette lokalet, så det understøtter en afslappet og social spisesituation.
Tid til maden
Ordet ’måltid’ peger i retning af et andet centralt aspekt af spisningen, nemlig tiden. Madkulturens undersøgelse viser, at vi er mere tilfredse med både rammerne for måltidet og med selve maden, når vi giver os god tid til at spise den.
En gennemsnitlig dansker bruger ca. en halv time på at spise aftensmad. Men i skolen bliver frokosten tit klemt på tid. Og det er ikke altid nemt at finde tid til spisning i skolen, hvor skemaet er presset af faglige krav, behovet for bevægelse og andre hensyn, der trænger sig på i løbet af en skoledag.
Alligevel er det værd at tænke over, om man kan dedikere og fastholde god tid til fælles spisning en eller flere gange i løbet af skoledagen. Dermed øger man nemlig sandsynligheden for, at eleverne får spist, har en god fælles måltidsoplevelse og får den energi, de skal bruge til de øvrige aktiviteter i skolen.
Den sikreste måde at dedikere tid til spisning på, er ved at afsætte et fast tidsrum på skemaet. På den måde undgår man, at spisningen i elevernes øjne konkurrer med leg eller andre aktiviteter. Man må som lærer også gøre sig umage med, at undervisningen ikke strækker sig ind over den dedikerede spisetid. Og hvis eleverne skal hente eller købe mad, bør man også dedikere tid til det, så det ikke går ud over den fælles spisning.
Skærmfri spisepause
Madkulturens undersøgelse viser, at vi er mest tilfredse med maden, når vi har slukket for fjernsyn og mobiltelefoner. Alligevel har halvdelen af danskerne medier med under aftensmåltidet, og blandt de unge er brugen af mobiltelefon ved bordet fordoblet, siden vi målte sidst for fire år.
Med opmærksomheden rettet mod en skærm bliver spisningen mindre nærværende. Det går ikke bare ud over kvaliteten af samværet, men svækker også vores fokus på selve maden. Børnene ved bordet går glip af de refleksioner og samtaler, som kunne forme deres forståelse for råvarer, sunde madvaner og madlavning.
At sætte film på i spisepausen kan være et middel til at skabe ro i klassen i en presset situation. Men det kan også betyde, at nogle elever helt mister fokus på maden og slet ikke får spist.
Skærme i spisepausen skal nødig blive en fast rutine, som eleverne tager med sig hjem og ud i ungdomslivet. I stedet kan man i skolen hjælpe eleverne med at se måltidet som et rum, hvor man slapper af, taler med hinanden og lægger mærke til maden. Dermed kan skolen bidrage til en stærk måltidskultur, som i sidste ende klæder eleverne på til at tage sig godt af sig selv og hinanden gennem måden, de spiser på.
Se de nyeste tal om danskernes måltidskultur på madkulturen.dk/viden/madkultur21.
Velbekomme!
