Blog

Maden til børn i skole og dagtilbud – kommer embedsmændene på overarbejde efter valget?

Må man stille krav til kvaliteten af maden i skolen? Og skal man stille de samme krav uanset om maden kommer derhjemme fra eller fra skolekantinen? Og hvad har det alt sammen med menneskerettighederne at gøre? Læs og få svaret. Og mød os på AAU i Kbh den 29. juni

Offentliggjort Sidst opdateret

Ernæringskommentaren

Ernæringskommentaren er en blogstafet for professionelle, der arbejder med ernæring og sundhed. Den handler om emner, der interesserer dem, der underviser i for eksempel madkundskab, husholdning og sundhed, og som arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme i praksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De fleste kan nok være enige om at når vi sender vores børn i skole så regner vi med at bliver behandlet nogenlunde ens. Med andre ord vi er alle lige overfor læreren. Men gælder det også for maden i skolen? Desværre nej. Danmarks tradition som et Alle Børn Spiser land er begrænset. Så selvom rigtig mange forældre kan glæde sig over fordelagtige, sunde og spændende madtilbud på deres lange arbejdsdage på jobbet så er vores børn knap så heldigt stillede. Kvalitet og omfang af bespisningen på de næsten lige så lange nye skoledage er nemlig stadig helt op til den enkelte kommune og den enkelte skole at bestemme. Og her melder spørgsmålet sig så: kan man stille krav til maden i skolen? Og gælder disse krav så kun for et eventuelt offentligt tilbud eller griber de osse ind i privatsfæren og stiller krav til madpakken? Senest har der været voldsom debat om hvorvidt kommunerne har hjemmel til at stille krav til den mad børn spiser når de kommer i dagtilbuddet eller i skolen. Så når støvet fra folketingsvalget har lagt sig, så vil embedsmændene gå i gang med at nærlæse lovgrundlaget for at sikre at kommunernes mad og måltidspolitikker ikke er på kant med lovgrundlaget. Men i mellemtiden kan jeg og et par kollegaer hjælpe dem på vej. For uanset hvad der står i de danske love så er der er der hjælp at hente i de mange overnationale erklæringer om børn og deres ret til at få sund og næringsrig kost hver dag som Danmark faktisk har skrevet under på. Ser vi på menneskerettighederne så fungerer de helt generelt på den måde, at de på langt sigt er med til at sætte normen for hvilke regler, der bør gælde på et givet samfundsområde. F.eks mad på skolen. Derfor har jeg og en række kollegaer med speciale i menneskerettigheder, skolemad og ernæring gennemgået de internationale politikdokumenter og menneskerettigheder for at finde ud at hvad vi faktisk har skrevet under på. Og konklusionen er klar: Der er en lang række erklæringer, der faktisk støtter op om ideen om, at skolen skal være et særlig beskyttet sted, når vi taler børns spisning og ernæring. Og det er ikke uinteressant for de mange forældrebestyrelser der løbende diskuterer, hvordan danske skolebørn skal spise i fremtiden, og hvordan vi skal indrette mad- og måltidspolitikkerne med hensyn til f.eks. sukker, energidrikke, sodavand og kager,

Vil du være med til at debattere emnet så kan du møde et par af forfatterne på AAU i Københavns Sydhavn den 29. juni kl 1500 på seminaret ”Sund mad på skolen – en menneskeret?” og give dit besyv med: http://www.frida.plan.aau.dk/Nyheder/vis//sund-mad-til-boern---en-menneskeret-.cid105622

Hvis du vil vide mere om vores undersøgelse der er offentliggjort i Public Health Nutrition så kan du følge dette link: http://journals.cambridge.org/action/displayAbstract?fromPage=online&aid=9766979&fulltextType=RV&fileId=S1368980015001627