Blog
Skal danskerne skære ned på mættet fedt ?
Ny forskning sætter spørgsmålstegn ved det videnskabelige fundament for rådet at skære ned på mættet fedt for at sænke dødeligheden af hjertekarsygdom. Virkningen vil helt afhænge af kilderne til mættet fedt, og hvad danskerne vælger at spise i stedet for.
Alene gennem de sidste 10 år er dødeligheden af hjertekarsygdom (CVD) halveret i Danmark, og de vigtigste faktorer, som er ansvarlige for denne gunstige udvikling er, forbuddet i 2004 mod de giftige transfedtsyrer, at en stor del af befolkning har lagt tobakken på hylden, flere motionerer regelmæssigt, og endelig at den medicinske behandling forbedret. Hvilken betydning det har haft at danskerne har skåret en smule ned på det totale fedtindtag, og også en smule på det mættede fedt, er ikke til at sætte tal på. Og nu er Fødevarestyrelsen og DTU’s Fødevareinstitut ude og advare de 97 % af befolkningen, som ikke har skåret ned på det mættede fedt. Men er der hold i advarslen ? Men meget tyder nemlig på, at de kostråd som alene har fokuseret meget på at skære ned på fedtet og spise flere kulhydrater har haft den bivirkning, at en voksende andel af befolkningen er blevet overvægtige. Da overvægt øger risikoen for CVD vil den gunstige udvikling kunne modvirkes af den voksende overvægt. Men hvad med mættet fedt ?
Ny forskning om mættet fedt
Nye analyser af samtlige studier, der har sammenlignet personer som indtager store mængder mættet fedt med personer der kun indtager lidt, samt studier der sammenligner mættet fedt med flerumættet fedt på blodpropper og død viser samstemmende, at der ikke er nogen forskel i risiko for at udvikle CVD eller dø af CVD, hvis man indtager meget eller lidt mættet fedt. Desuden findes der ingen sundhedsmæssig fordel ved at skifte mættet fedt ud med flerumættet af n-6 typen. Kun hvis mættet fedt udskiftes med flerumættet fedt med et væsentligt indhold af n-3 fedtsyrer er der en sikker sundhedsmæssig gevinst.
Der er forskellige typer mættet fedt
Også nye analyser af befolkningsundersøgelser giver belæg for i højere grad at skelne mellem de forskellige typer mættet fedt, som typisk er i forskellige fødevarer. Således er der mættet fedt i mørk chokolade, æg, mejeriprodukter og kød, men fedtsyresammensætningen er meget forskellig, og de vides at have meget forskellige biologiske virkninger, ligesom at fedtsyrernes virkning vil afhænge af tilstedeværelsen af andre stoffer i fødevaren (matrix). Forskningen udført de senere år betragter derfor ikke ”mættet fedt” som én gruppe, men foretrækker at analysere betydningen af de enkelte fødevarer rige på mættet fedt separat. Der er også en erkendelse af, at den sundhedsmæssige effekt af fedtstoffer ikke alene kan vurderes ved deres virkning på blodets LDL-kolesterol, idet virkningerne også udspilles gennem en række andre mekanismer.
Vi kan roligt spise flere æg
Æg er en kilde til mættet fedt, og 32 % af æggets fedtindhold består af mættet fedt. Danskerne spiser i dag i gennemsnit kun 1/6 æg dagligt, og en rapport fra Fødevareinstituttet, DTU fra 2011 konkluderer på grundlag af en gennemgang af den videnskabelige litteratur, at danskerne godt kan spise ét æg om dagen uden at det vil føre til en øget risiko for hjerte-karsygdom. Så her må vi godt spise mere mættet fedt !
Mejeriprodukter er en vigtig kilde til mættet fedt, især gennem smør, fløde og ost. Også for de federe mejeriprodukter gælder det, at indholdet af fedtsyrer er speciel, og at virkningen på kroppen også afhænger af tilstedeværelsen af andre næringsstoffer i fødevaren. Der er foretaget en omfangsrig forskning i sammenhængen mellem indtag af de forskellige mejeriprodukter, som mælk (fed vs. mager), smør, ost og yoghurt. Et højt indtag af mejeriprodukter er ikke forbundet med øget hjertekarsygdom, tværtimod findes der i to større meta-analyser af befolkningsstudier, at et højt indtag af mejeriprodukter, især ost og yoghurt, er forbundet med en vis nedsat risiko for hjertekarsygdom og død, og nedsat udvikling af type to diabetes.
For fedt kød er det lidt mere tvivlsomt om der er grønt lys. Kød er også en vigtig kilde til mættet fedt, og en nylig undersøgelse fandt at et højere indtag af mejeriprodukter var forbundet med en 21 % lavere risiko for hjertekarsygdom, hvorimod det samme indtag af mættet fedt fra kødprodukter var forbundet med en 26 % øget risiko. Da resultaterne baserer sig på befolkningsundersøgelser, er de forbundet med en vis usikkerhed.
Konklusion
Samlet set sætter den nye forskning spørgsmålstegn ved det videnskabelige fundament for rådet at skære ned på mættet fedt, og virkningen på CVD vil helt afhænge af kilderne til mættet fedt, og hvad man vælger at spise i stedet for. Det er tvivlsomt om der opnås en lavere CVD ved at skifte smør ud med de fleste planteolier, hvorimod en reduktion kan opnås, hvis smør skiftes ud med rapsolie eller olivenolie. For de enkelte fødevarer gælder, at mættet fedt fra mørk chokolade og mejeriprodukter synes at reducere risiko for CVD (især ost og yougurt), æg er neutralt og fedtet fra kød kan øge risikoen.
Artiklen er et sammendrag af en artikel forfatter af Arne Astrup, Steen Stender og Jørn Dyerberg bragt i Food Culture 17 marts 2015
